FNs nye generalsekretær: en pragmatisk idealist med pondus

Antonio Guterres, der tiltræder som FNs nye generalsekretær den 1. januar 2017, er kendt i FN-kredse og global politik i kraft af at have været premierminister i Portugal og FNs flygtningehøjkommissær. Hans politiske karriere startede lige før Portugals ”nellike”-revolution i 1974 som afslutning på 40 års diktatur. Som katolik og politisk frontfigur i Socialistpartiet bidrog han med politiske reformer til udviklingen af Portugal som velfærdsstat med fokus på bekæmpelse af ekstrem fattigdom og udvikling af uddannelsessystemet.

Af Lena Jørgensen, Medlem af FN-forbundets Repræsentantskab

Sikkerhedsrådets anbefaling af Portugals forhenværende premierminister, Antonio Guterres som FNs næste generalsekretær blev blåstemplet af FNs Generalforsamlings 193 medlemslande den 13. oktober. I sin takketale til generalforsamlingen anerkendte Guterres den åbenhed og gennemsigtighed, der for første gang i FNs 70-årige historie havde præget valgprocessen og konkluderede, at den virkelige vinder som følge heraf måtte være FNs troværdighed. Forstået på den måde at hverken stormagtsspil eller symbolpolitiske mærkesager som køn eller geografi kom til at stå i vejen for, at favoritkandidaten igennem hele processen endte med at blive valgt som chef for FN. Fra 1. januar 2017 er det således Guterres’ ansvar at stå i spidsen for at fremme FN-pagtens tre søjler – fred og sikkerhed, udvikling samt menneskerettigheder – til gavn for verdens befolkning på 7 milliarder mennesker.

Hvad var det der gjorde, at Guterres blev vurderet som den bedste leder af FN? Ser man på de uformelle dialoger med Generalforsamlingen, så var Guterres uden sammenligning den bedste kommunikationsmæssigt blandt de 13 kandidater. Ligeledes var han ifølge den tidligere formand for FNs generalforsamling, Mogens Lykketoft, også den der klarede sig bedst i de private møder med medlemslandene. Netop hans kommunikationsevne bliver af Michel Gabaudan, som arbejdede sammen med Guterres, da han var FNs flygtningehøjkommissær, fremhævet som stærk og passioneret med smittende effekt.

Jobbet som FNs generalsekretær ligger i naturlig forlængelse af Guterres’ 28 års politiske engagement i sit hjemland og som FNs flygtningehøjkommissær i 10 år fra 2005-2015. Hvis man spoler tiden tilbage til Guterres ungdom kan man få et indblik i, hvad der har formet hans karrierevalg og politiske ståsted.

Oprindelig uddannede Guterres sig til ingeniør og underviste i en kort periode derefter som professor. Men han skiftede hurtigt spor og blev politiker, fordi han brændte for sociale mærkesager, såsom bekæmpelse af fattigdom og udvidelse af uddannelsessystemet. Det var en helt konkret oplevelse, der var afgørende for dette karriereskift: I 1960erne – da Portugal stadig var et diktatur – blev Lissabon ramt af en oversvømmelse og Guterres blev vidne til ekstrem fattigdom, da han arbejdede som frivillig i studenterbevægelsen i Lissabons slum. Det var med hans egne ord et chok, som han fortalte i sine indledende bemærkninger før den uformelle dialog med Generalforsamlingens 193 medlemslande i april måned. Denne oplevelse motiverede ham senere til at arbejde som FNs flygtningehøjkommissær for at tjene de mest sårbare af de sårbare. Med bevidstheden om, at generalsekretærens rolle især er at være talerør for verdens fattige og sårbare og set i lyset af den menneskelige lidelse han ved selvsyn har været vidne til ved besøg i krigszoner og flygtningelejre, erklærede Guterres i sin takketale, at menneskelig værdighed skal være kernen i hans og FNs arbejde – helt i tråd med FN-pagtens præambel.

Guterres var med til at stifte det socialistiske parti lige efter ”nellike”-revolutionen i 1974, som afsluttede Portugals 40 år som diktatur. Guterres’ katolske baggrund har haft stor indflydelse på den socialistiske politik han stod for som politiker og regeringschef for det Socialistiske parti i 1995-2002 i Portugal. Den portugisiske politiske kommentator, Pedro adao e Silva, uddyber i et interview med UN Dispatch, at Guterres i modsætning til de fleste politiske ledere på venstrefløjen i Portugal efter revolutionen ikke kom fra den yderste venstrefløj, som var ateister, men snarere fra en katolsk græsrodsbevægelse. Det betød, at Guterres prioriterede bekæmpelse af fattigdom og udvidelse af uddannelsessystemet højere end f.eks. abort. Med Guterres som regeringschef blev Portugal udviklet til en velfærdsstat. Men samtidig blev der afholdt en folkeafstemning om abort. Partiets holdning var for legalisering af abort, mens Guterres som abortmodstander gik imod partilinjen. Et flertal i befolkningen stemte imod legalisering af abort, og Guterres fik dermed en sejr. Det skabte imidlertid en kløft mellem ham og de øvrige venstreorienterede partier. På den ene side illustrerer dette eksempel, at Guterres adskilte sig fra de øvrige socialistiske ledere, som var ateister. Samtidig viser det, at Guterres havde modet til at stå fast på sine værdier, selvom det betød, at han stod alene mod partilinjen. Dermed viser det også, at han har integritet. Begge dele er nyttige og ønskværdige karaktertræk hos en generalsekretær og er indirekte beskrevet i FN-pagtens artikel 100, hvor der står:…at generalsekretæren og dennes personale ikke må søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller fra nogen anden myndighed udenfor FN.

Evnen og modet til at stå fast på FNs værdier – fred, retfærdighed, menneskelig værdighed, tolerance og solidaritet – er vigtig i forhold til Sikkerhedsrådet. Guterres adskiller sig fra de foregående otte generalsekretærer ved, at han er den første generalsekretær, der har en fortid som regeringschef. Ifølge Christian Friis Bach, Formand for FN’s Økonomiske Kommission for Europa, betyder det noget i forhold til Sikkerhedsrådet, fordi Guterres dermed har mere pondus end den nuværende generalsekretær, Bank Ki-moon, som har en fortid som diplomat. Formanden for støtteorganisationen, Refugees International, Michel Gabaudan, der arbejdede sammen med Guterres, da han var UNHCRs flygtningehøjkommissær, har på nærmeste hold oplevet, at Guterres er i stand til at ”sige sandheden til de magtfulde” som f.eks. USA. Michel Gabaudan mener, at det skyldes, at Guterres formåede at fortælle modparten, hvad facts var samtidig med at han stod fast på de principper han skulle forsvare og ikke var fordømmende overfor de lande han talte med. Forhåbningen er derfor, at Guterres vil kunne tale Sikkerhedsrådet til rette, så det igen lever op til sit ansvar om at levere international fred og sikkerhed. For i dag leverer Sikkerhedsrådet ikke den sikkerhed de skal i Syrien, fordi Rusland og Kina konsekvent har nedlagt veto mod fremskridt i en fredelig retning.

Guterres katolske baggrund har ikke kun påvirket hans politiske prioriteringer men også den måde han implementerede sin politik på: Ifølge Pedro adao e Silva pressede Guterres som regeringschef reformer igennem ved at mobilisere samarbejde mellem staten og civilsamfundet, først og fremmest den katolske kirke. Med denne pragmatiske tilgang til implementering af sociale værdier, personificerer Guterres en sjælden kombination af idealisme og pragmatisme. Pedro adao e Silva forventer, at Guterres vil viderebringe denne pragmatiske arbejdsmetode fra nationalt plan til FN. Dette bekræftede Guterres efter et uformelt møde den 19. oktober med medlemsstaterne. Som svar på 1for7billion kampagnens opfordring til at være forkæmper for transparens og civilsamfundets meningsfulde deltagelse i alle aspekter af FNs arbejde, svarede Guterres, at civilsamfundet er et særdeles vigtigt instrument til at opnå succes i dagens FN.

Lena B. Jørgensen er uddannet Cand.mag. i Amerikanske Studier fra Syddansk Universitet med speciale i forholdet mellem USA og FN med fokus på internationale relationer, amerikansk udenrigspolitik og menneskerettigheder. Derudover har Lena Jørgensen som aktivt medlem af FN-forbundet siden 2012 beskæftiget sig med oplysningsarbejde i form af fyraftensmøder, konferencer og studieture med henblik på at formidle viden til FN-forbundets medlemmer og andre interesserede om globale spørgsmål i et FN-perspektiv, såsom menneskerettigheder, global økonomi, internationale domstole, internettet og valget af FNs næste generalsekretær.