Fodfejl i Hillarys debatsejr

Den demokratiske primærvalgkamp begynder for alvor at ligne en kroning af Hillary Clinton, blottet for spænding. Et indtryk lørdagens debat satte en tyk streg under. Dog slingrede den tidligere udenrigsminister et par gange undervejs og kom med en regulær foræring til samtlige republikanske valgstrateger

Kan nogen true Hillary Clinton i kampen om at blive det demokratiske partis nominerede? Det korte svar på det er nej. Hverken Bernie Sanders eller Martin O´Malley er i nærheden af at kunne true den tidligere udenrigsminister, hvilket lørdagens anden tv-debat for alvor understregede. For selv om venstrefløjens 74-årige forkæmper fra Vermont og den tidligere Maryland-guvernør flere gange forsøgte med angreb på favoritten, prellede det i det store hele af. Dermed ikke sagt, at fru Clinton leverede en lige så stærk debatpræstation som den, hun leverede i Las Vegas for en lille måneds tids siden. Det gjorde hun ikke. Men selv da, er hun fortsat lysår foran sine to tilbageværende modstandere, hvor meget de på hver deres måde anstrenger sig.

Lørdagens debat kom til at stå i terrorismens tegn. I kølvandet på de tragiske hændelser i Paris, var det således blevet besluttet, at den første halve time af aftenens to timer lange debat, skulle handle om udenrigspolitik, herunder bekæmpelsen af Islamisk Stat. En disposition, der gav Hillary Clinton yderligere mulighed for at manifestere sig som front runner, da hun er både Sanders og O´Malley overlegen på det område qua tiden som udenrigsminister. Og selv om både Sanders og O´Malley forsøgte med lidt sporadiske angreb på Clinton og hendes stemme for Irakkrigen, var det ikke nok til at ryste Hillary.

Aftenens debat endte altså, ganske som forventet, med at fru Clinton nok engang demonstrerede, nemlig at hun er storfavorit til at vinde den demokratiske nominering. Og at det ikke er tilfældigt, at stillingen i de nationale målinger viser 54,5 procent til Hillary, 33,5 til Sanders og 2,8 til O´Malley.

Hvorfor så alligevel ikke grund til flikflak rundt i backstage lokalerne efterfølgende for Clinton-kampagnen? Fordi debatten samtidig viste det, at Hillary skal sørge for at holde sig selv skarp i en situation, hvor hun ikke for alvor er truet af de to tilbageværende modkandidater. En manøvre, der ikke lykkedes helt i Des Moines denne weekend. Tværtimod har der uden tvivl været mere end et par republikanske kandidater, valgstrateger og super pacs, der har tænkt, at julen falder tidligt i år, da Hillary Clinton i en mislykket morsomhed kom med udtalelsen: ´I come from the 60´s, a long time ago.´

I en valgkamp, hvor Republikanerne allerede er i fuld sving med at udstille Hillary Clinton som et levn fra fortiden, mens de selv repræsenterer fremtiden, er en sådan oneliner en unødvendig foræring, som vi formentlig kommer til at høre gentaget til bevidstløshed i de kommende måneder. Både når de republikanske kandidater optræder i pressen, til valgmøder, i debatter og ikke mindst i de mange valgvideoer. Der skal i hvert fald ikke meget fantasi til at forestille sig, at eksempelvis 44-årige Marco Rubio vil føle det svært fristende at henvise til Hillarys ´I come from the 60´s´-udtalelse, når han fremadrettet skal frame sig selv som fremtidens leder. Nøjagtig som flere af de øvrige kandidater vil gøre det.

Det er den slags fodfejl, der bliver Hillary Clintons største udfordring den kommende tid. Hun er på ingen måde truet af hverken Sanders eller O´Malley, hverken nationalt eller i de første primærstater. I Iowa ligger hun på knap 54 procent med et forspring på knap 25 procent ned til Sanders. I New Hampshire, hvor Sanders ellers længe har stået stærkt, er hun nu rykket forbi og har et forspring på tre procent. I South Carolina står den 70-18 til Hillary over Sanders og i Florida, ja, der tegner sig nogenlunde samme billede, nemlig 54,7 til Hillary og 19,7 til Bernie Sanders. Der er altså ikke der, udfordringen ligger. Den handler i stedet om ikke at fodre Republikanerne med flere skyts til deres angrebskampagner.

Tilbage under 1992-valgkampen skrev Bill Clintons gamle chefstrateg, James Carville, de siden så berømte ord: ´Change vs. more of the same´ på et whiteboard i den del af kampagnekontoret, Hillary Clinton havde døbt ´The War Room´. Den gang var Bill Clinton forandringen, og gamle Bush Senior var mere af det samme. I 2016 er Republikanernes kandidater, i fuld gang med at italesætte samme præmis som i 1992. Om end denne gang med dem som forandringen og Clinton som mere af det samme.

Bundlinjen efter den anden demokrat-debat er derfor nogenlunde den samme, som den var efter den første: Hillary Clinton er fortsat storfavorit til at vinde partiets nominering, men hun skal sørge for at holde sig selv skarp frem mod det samlede slag mod Republikanerne. Det sidste lykkedes ikke helt i lørdags. Og både vælgerne og fru Clinton selv skal nok forberede sig på at ´I come from the 60´s´ vil blive en af de flittigt citerede oneliners fremadrettet.