Mens Brasilien ofte bliver kritiseret af omverden for ikke at gøre nok for regnskoven, ser det langt værre ud med Brasiliens øvrige natur, hvor problemerne hober sig op. Ngo’ernes entydige fokus på regnskoven får en del af skylden
Af Jonas Fruensgaard, journalist og forfatter bosat i Brasilien
Da Brasiliens præsident Dilma Rousseff i midten af 2015 fremlagde regeringens 2030-plan for Brasiliens regnskov, lukkede det delvist munden på kritikkerne. Her forpligter Brasilien sig nemlig til at stoppe al illegal skovfældning af regnskoven og vil samtidig genplante et område på 12 millioner hektar, hvilket svarer til lidt over to gange Danmarks areal. Brasilien har gennem de seneste ti år arbejdet hårdt på for at reducere skovrydningen i Amazonas og forbedre vilkårene for at bevare regnskoven, som spiller en central rolle i de internationale klima- og miljømålsætninger.
Til gengæld ser det helt anderledes ud med store del af Brasiliens øvrige natur. I forbindelse med det forestående OL i Rio de Janeiro til sommer har en lang række internationale forskere taget et hav af prøver af vandkvaliteten omkring OL-byen. Her viser det sig, at vandkvaliteten er så elendig, at det er decideret sundhedsskadeligt at bade i vandet, ligesom forureningen er en alvorlig belastning for både fugle og fisk. Men tilstandene i Rio de Janeiro er ifølge flere undersøgelser et generelt billede af problemerne langs Brasiliens 7.500 kilometer lange kystlinje. Her udfordringerne fra plastikaffald, urenset spildvand og forurening fra stigende skibstrafik så store, at det bør få ngo’er og omverden til at ændre fokus. Det mener naturforsker fra Rio de Janeiro Universitet, Gustavo Lima.
”Mange af Brasiliens naturproblemer bliver der ikke gjort noget ved, fordi al fokus og derfor alle ressourcer er målrettet regnskoven. Men der er brug for et langt mere mangfoldigt og bredt fokus, som bl.a. også dækker over havmiljøet,” siger Gustavo Lima i et interview til tv-stationen O Globo.
Han frygter, at hvis der ikke bliver gjort noget ved havmiljøet i Brasilien i tide, så vil det vokse til et regionalt og senere til et globalt problem.
Forskere peger på, at et andet overset og forsømt område af Brasiliens natur er Cerrado. Området, der udgør af en blanding af savanne og skov, er ca. fem gange så stort som Tyskland. Området dækker over 10.000 plantearter og er hjemsted for en stor bestanddel af Brasiliens dyreliv. Men omkring 80 procent af Cerradoen er i dag omlagt til landbrug, industri og bebyggelse. Og de sidste 20 procent forsvinder hurtigt i Brasiliens og omverdens jagt på nye landbrugsområder for at øge fødevaregrundlaget til den hastigt stigende verdensbefolkning. Selvom træer og planter i Cerradoen ikke vokser så tæt som i regnskoven, er afviklingen af området stadig et stort problem for Brasilien og de internationale klimamål, samtidig med at mange dyre- og plantearter vil gå tabt for altid. Derfor er det på tide, at omverden og især miljøorganisationerne ændrer strategi, mener Gustavo Lima.
”Vi har brug for omverdens støtte og fokus, hvis vi skal redde Cerradoen og Brasiliens havmiljø, før det er for sent. Derfor bør omverden og miljøorganisationer gentænke deres strategier i Sydamerika og ikke se regnskoven som det eneste parameter for succes i den globale kamp for at redde klimaet og miljøet,” udtaler Gustavo Lima.
Jonas Fruensgaard er korrespondent i Sydamerika med base i Sao Paulo. Han dækker regionen for en lang række danske medier, og er bl.a. medforfatter til bogen Klimakrisen fra 2015 og forfatter til bogen Brasiliens Forvandling fra 2014.
You must be logged in to post a comment Login