Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Feature

Forandringens tider i Memphis

Selv om det er mange år siden, at der var raceadskillelse i USA, så har eleverne i Memphis stadig været opdelte. Det skal nye regler om yderligere integration sætte en stopper for i fremtiden. Men selv om der er sat et juridisk punktum i sagen, fortsætter debatten om det kontroversielle emne

Af Courtney Hackworth

MEMPHIS, TENNESSEE: En af de største forandringer i Memphis og omegn i moderne tid bliver snart en realitet. Det sker, når der bliver sagt endegyldigt farvel til raceadskillelse i byens skoler. Det har man forsøgt i mange år, men bestræbelserne er hver gang løbet ind i problemer, fordi de hvide i området har anlagt sager og på andre måder forsøgt at omgøre beslutningten om at komme raceadskillelsen til livs. Senest var der et juridisk slagsmål om, hvorvidt det hvide flertal i Shelby County uden for Memphis havde lov til at lave deres eget skoledistrikt eller ej. Borgerne i Shelby County sagde, at det handlede om at spare penge og lette skattebyrden, men i Memphis var de fleste ikke i tvivl om, at det primært handlede om at holde afroamerikanerne ude. Sagen endte i retten, hvor domstolen kort før jul 2012 fastslog, at reglerne også gjaldt skoledistriktet i Shelby County. Det betyder, at de generelle retningslinjer om integration også skal følges der, når det nye skoleår begynder i august i år.

Det private alternativ
Men selv om det juridiske punktum nu er sat, så er det langt fra det samme som at debatten er afsluttet. Både lærere og forældre i Memphis udtrykker bekymring over, at det skal være så vanskeligt at få gennemført yderligere integration i skolerne. Flere regner med, at der vil komme flere lignende tiltag som det i Shelby County for at omgås reglerne. En af dem er Laura Wagner, der arbejder som lærer på Central High School i Memphis:
“Jeg tror, at der vil være mange af skolerne i Shelby County, som fortsat vil prøve at bøje reglerne. Jeg kender flere forældre, som har talt om blandt andet at oprette særlige skoler, hvor man skal betale for at få lov til at modtage undervisning.”

Netop private betalingsskoler er et kildent emne i selve Memphis, hvor de offentlige skoler ligger på et konstant lavt niveau akademisk sammenlignet med de private skoler. De private skoler er gennem årene blevet set på med en vis tilbageholdenhed fra politisk hold. For selv om skolesystemet måtte erkende, at Shelby Countys skoler klarede sig godt i forhold til mange andre skoler i Memphis-området, så var udsigten til et stadig mere opdelt skolesystem ikke at foretrække.

Bekymring over uddannelseskvaliteten
I Shelby County er der flere, der overvejer at flytte til en anden del af Tennessee eller eventuelt en anden stat. Simpelthen fordi de ikke vil acceptere, at uddannelsesreglerne, som domstolen har blåstemplet, træder i kraft efter sommerferien. En af de forældre, der udtrykker bekymring, er Ron Kettlewell, der til daglig arbejder som supervisor hos AT&T, og hvis to døtre går i skole i Shelby County:
”Jeg er bekymret over kvaliteten af mine børns uddannelse. Vi flyttede hertil området, fordi vi ville bo et sted, der var sikkert, familievenligt og som havde gode uddannelsesmuligheder. Det har ikke noget med race at gøre, men simpelthen fordi skolerne inde i byen fungerer så elendigt med dårlige resultater. Nu vil de så til at slå distrikter sammen, optage flere elever og lade reglerne fra skolerne i byen gælde her. Det synes jeg ikke er nogen god ide.”

Nogenlunde samme bekymring har Elizabeth Dumas, der, som Ron Kettlewell, bor i byen Bartlett i Shelby County:
”Jeg bryder mig ikke om, hvordan hele processen forløb. Det hele virkede meget forjaget. Min mand og jeg har to børn, som går i folkeskole her, og vi har ikke et ord at skulle have sagt omkring de ændringer, der kommer til at ske. På skolerne i Memphis by går eleverne med skoleuniformer. Det gør eleverne herude ikke. Deres skoler er åbne, selv når det sner. Det er vores ikke. De har heller ikke fundet ud af, hvem der skal sidde i skolebestyrelsen. I det hele taget er der bare en masse spørgsmål, som blafrer ubesvaret i vinden.”

Reglerne fungerer fint andre steder
Mange af de uafklarede spørgsmål, som Elizabeth Dumas henviser til, vil blive afklaret i de kommende fem-seks måneder, hvor konsolideringsprocessen er fuldendt. Og selv om der altså er mange, der udtrykker bekymring over den kommende tids udvikling i Memphis’ skolesektor, så er der også flere, der ser frem til at de nye regler om mere integration træder i kraft. Heriblandt lærerne selv. En af dem er Sherrie Boone, der arbejder som skolelærer på Hanley Elementary School i Memphis:
”Det er absolut en god ting, at de nye regler snart træder i kraft. Skænderierne mellem byen og forstæderne har stået på alt for længe. Se nu bare steder som Nashville og Chattanooga. Begge steder har de samme regler, som vi nu skal til at have, og de klarer sig glimrende. Og hvad endnu vigtigere er; reglerne giver alle eleverne en mulighed for bedre uddannelse, ligesom det nu bliver tilfældet her.”

Det er endnu for tidligt at sige med sikkerhed, hvordan de nye regler kommer til at fungere. Memphis er i forvejen en by, der er delt, både hvad angår race, politik og økonomi. Og det vil tage tid at ændre på dette. Men flere borgere tror dog på, at det bliver anderledes. Blandt andet Tavis Rutherford, hvis søn går i skole i Memphis-forstaden Lakeland:
”Jeg har ikke noget problem med de nye regler. Og for nu at sige det som det er, så er skolesystemet her i Memphis elendigt. Men jeg tillader mig at være forsigtig optimist, at det her ikke kommer til at betyde så meget for min søns skole, og at lærerne på stedet vil forblive de samme. Men skulle der ske ændringer, er det ikke sådan, at jeg straks hiver min søn ud af skolen, og vi flytter til en anden stat.”

Courtney Hackworth er uddannet journalist fra University Of Tennessee i Knoxville. Har tidligere boet og arbejdet i Californien, og bor nu i Memphis. Dækker sydstaterne med udgangspunkt i Memphis for Kongressen.com

Written By

Kongressen.com er et uafhængigt netmedie om amerikanske samfundsforhold. Vi grundlagde mediet i oktober 2012 ud fra den ambition at tilføre dækningen af supermagten substans og analyse. Som verdens supermagt spiller USA en helt central rolle for den verden, som Danmark er en del af. Derfor er der behov for at dække såvel amerikansk indenrigs- som udenrigspolitik på en mere kvalificeret og nuanceret måde. Lige som der er behov for at fortælle historier om det amerikanske samfund generelt. Det er det, vi her på Kongressen.com ser som vores fornemmeste opgave at gøre.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen