Kongressen.com
Nyheder

Glædelig jul og godt nytår fra alle os på Kongressen.com

2018 nærmer sig sin afslutning og her på Kongressen.com vil vi gerne benytte lejligheden til at ønske alle vores mange læsere glædelig jul, godt nytår og på gensyn i 2019.

Kære læsere

Så blev det den tid på året, hvor det er blevet tid til at ønske glædelig jul og når den tid kommer godt nytår.

2018 har været et på alle måder kaotisk, hæsblæsende og skelsættende år i amerikansk politik. Både på indenrigs- og udenrigsfronten er bølgerne gået højt. Men i stedet for at nævne alle de mange forskellige ministerfyringer, politiske sværdslag og diplomatiske kriser her, vil jeg i stedet foreslå at se årets sidste udgave af ‘Morgen I Amerika’, hvor 2018 er under kærlig behandling. Og hvor vi også ser frem mod året, der kommer.

I stedet vil jeg bruge denne julehilsen til at sige jer alle sammen tak. Tak fordi I har taget godt imod de nye folk, der i løbet af året er kommet med ombord. Tak fordi I flittigt har lyttet til vores podcasts og set vores tv-programmer. Og ikke mindst tak fordi I talrigt er mødt frem til de forskellige events, vi har afholdt. Det er både jeg og resten af teamet utrolige glade for. Så tusind tak for det, kære læsere.

I det hele taget har 2018 været et intenst år, som især har stået i midtvejsvalgets tegn. Vi har på Kongressen.com medværter for den store midtvejsvalgfest i Kødbyen, hvilket var en forrygende aften med spændende oplæg, god musik og en hyggelig stemning.

Jeg må dog også indrømme at jeg tænker tilbage på en særlig aften i midten af april som et af årets højdepunkter. Den aften, var vi her på Kongressen.com, sammen med Amnesty International, værter for det store ‘Ripples Of Hope’ arrangement på Statens Museum For Kunst. Bobby Kennedys datter, Kerry, var på scenen sammen med Ian Robertson, Ghita Nørby og Lars Mikkelsen, hvilket var intet mindre end forrygende! Og en aften, jeg fortsat ser tilbage på med glæde og stolthed.

2019 er nu lige om hjørnet og vi starter ud med et brag i januar. Den 17. januar udkommer bogen ‘Obama – Håbets Præsident’ og mandag den 28. januar er vi på Kongressen.com værter for det store show om Obama på Bremen Teater. Det bliver en fantastisk aften med masser af gode folk på scenen og jeg håber meget, at I har lyst til at deltage. Billetterne kan købes via linket her:
Køb billetter til det store Obama show her

Flere andre store projekter er i pipeline i det kommende år. Projekter, jeg glæder mig til at dele med jer og som jeg håber, I har lyst til at være en del af.

Så mange var ordene for nu.

På vegne af hele holdet her på Kongressen.com ønsker jeg jer alle sammen rigtig glædelig jul, godt nytår og på gensyn i 2019.

Alt godt
Anders Agner
Chefredaktør, Kongressen.com

Læs også

Kongressen.com og Planetariet præsenterer: ‘Rumkapløbet Der Skabte Historie’

Kongressen

Mueller-rapporten er ude!

Kongressen

Kongressen.com og CPH:DOX inviterer til ‘American Dharma’

Kongressen

Kongressen.com på Folkeuniversitetet i København

Kongressen

Kongressen.com udvider udenrigs-holdet

Kongressen

USA Memo: Trump angriber CIA, polar vortex fortsætter og Trump støtter Juan Guiado

Kongressen