Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Litteratur

‘Glimt Af Et Præsidentvalg’ på gaden den 10. januar

Tirsdag den 10. januar udkommer bogen ‘Glimt Af Et Præsidentvalg’ på Turbine. Bogen ser nærmere på den netop overståede valgkamp, der på mange måder forandrede Amerika. Flere af skribenterne her på Kongressen.com er blandt bidragyderne i bogen.

Det går aldrig stille for sig, når USA vælger ny præsident. Men intet valg har været så uforudsigeligt, så dramatisk, så vanvittigt, så nyskabende og så polariserende som 2016-valget. Og aldrig tidligere har resultatet været så overraskende, som Trumps sejr endte med at blive.

’Glimt Af Et Præsidentvalg’ er historien om en på alle måder historisk valgkamp. En valgkamp, som der vil blive talt om mange år ud i fremtiden.

Holdet bag værket har alle fulgt valgkampen fra forreste række, fra alle tænkelige dele af USA. Fra kysterne og syden til midtvesten. Hos de mest hardcore Trump-tilhængere til de trofaste Clinton-støtter. Vi er med hele vejen rundt fra start til slut i en valgkamp, der på godt og ondt forandrede Amerika. Og endte med at gøre Donald Trump til amerikansk præsident.

Manden bag værket er Anders Agner Pedersen, redaktør her på Kongressen.com, mens Kirstine Biltoft-Knudsen, Agnete Wismer, Katrine Jo Andersen, Simone Okkels, Johan Wizan og Søren Dal Rasmussen er blandt bidragyderne, der desuden tæller Jesper Zølck, Christian Mørk, Stine Kromann Dragsted, Lars Mathiasen, Johanne Hesseldahl, Christine Brink og Mikkel Soelberg.

Bogens forord er skrevet af Carl Cannon, Washington-redaktør på RealClearPolitics.

Du kan allerede nu forudbestille bogen via linket her:
Køb ‘Glimt Af Et Præsidentvalg’ her

Du er også meget velkommen til at kigge forbi Modern American Diner tirsdag den 10. januar om aftenen, hvor flere af bidragyderne vil fortælle om bogen, valgkampen og den aktuelle situation i amerikansk politik. Du kan læse mere om eventen på vores Facebook-side.

Vi håber at I vil tage godt imod ‘Glimt Af Et Præsidentvalg’ og glæder os til at se jer på MAD den 10. januar!

Written By

Kongressen.com er et uafhængigt netmedie om amerikanske samfundsforhold. Vi grundlagde mediet i oktober 2012 ud fra den ambition at tilføre dækningen af supermagten substans og analyse. Som verdens supermagt spiller USA en helt central rolle for den verden, som Danmark er en del af. Derfor er der behov for at dække såvel amerikansk indenrigs- som udenrigspolitik på en mere kvalificeret og nuanceret måde. Lige som der er behov for at fortælle historier om det amerikanske samfund generelt. Det er det, vi her på Kongressen.com ser som vores fornemmeste opgave at gøre.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen