Kongressen.com
  • Forside
  • Analyse
  • GM fabrikslukningerne kan blive præsident Trumps alvorligste politiske problem
Analyse

GM fabrikslukningerne kan blive præsident Trumps alvorligste politiske problem

Tabene af arbejdspladser ligger i nogle af de vigtigste politiske områder i landet og kan kobles direkte til præsidentens toldafgifter.

Washington D.C. – Nyheden om, at General Motors nedlægger op til 17.800 arbejdspladser og lukker fabrikker i Michigan og Ohio kan virke som en bagatel.

USA befinder sig i et godt økonomisk klima. Der skabes hundredetusindevis af arbejdspladser hver måned. De to krige er ikke upopulære og er så godt som usynlige i den offentlige debat. Det er sjældent, at en siddende præsident ikke bliver genvalgt.

Når alt det er sagt. GM’s udmelding i denne uge er ganske enkelt en af de dårligste politiske nyheder for præsident Trump.

Det er ikke kun, fordi Demokraterne nu har et af de mest åbenlyse budskaber om løftebrud, siden George H.W. Bush i 1988 lovede: ”Read my lips: no new taxes.” blot for senere at hæve skatterne i 1990. Se bare dette eksempel den demokratiske Super PAC Priorities USA allerede har testet.

Jeg er den første til at mane til ro og sige, at du ikke skal overreagere på en enkeltstående udvikling. Måske finder autogiganten en løsning, der opvejer for tabet af arbejdspladser. Præsident Trumps kaotiske lederskab konstant trækker ham fra den ene politiske skandale til den anden. Chancerne for at overskrifterne snart bliver overtaget af en ny ømtålelig sag, en mulig nedlukning af staten eller de seneste udviklinger ved den sydlige grænse virker høje.

Men ingen af dem kan angiveligt få en så stor betydning for præsident Trumps genvalg som fabrikslukningerne, der blev annonceret mandag morgen.

I den nuværende politiske virkelighed bliver amerikanske præsidentvalgt groft sagt afgjort på baggrund af tre faktorer: landets økonomi, befolkningens bedømmelse af præsidentens præstation og en lille håndfuld svingvælgere i få afgørende stater.

Nedlukningerne rammer alle tre punkter.

Macomb Countys middelklasse

Et af Trump-kampagnens mest prominente politiske budskaber handlede om den glemte ufaglærte arbejder og genskabelsen af klassiske amerikanske produktionsarbejdspladser.

Det tiltrak en lang række blue-collar vælgere i Ohio, Iowa, Minnesota, Michigan, Wisconsin og Pennsylvania. Vælgere, der ellers ikke traditionelt havde været tilgængelige for det Republikanske Parti siden 1988.

Den del af den hvide arbejdsklasse uden længerevarende uddannelser var ikke bare en af Trumps mest loyale vælgergrupper i 2016. Det er også en af de mest ikoniske svinggrupper i amerikansk historie.

Der er ikke noget sted, der symboliserer den del af middelklassen og Amerikas politiske skift så godt som Macomb County i Michigan.

I 1960’erne var Macomb den mest demokratiske forstad i landet. Lyndon Johnson tog 74 procent af stemmerne i 1964. Over de næste år groede den kulturelle konservatisme. Demokraterne blev i stigende grad set som partiet, der var mere bekymrede om sortes rettigheder end lønninger for ufaglærte og den stigende kriminalitet. Nixon sejrede med budskabet om lov og orden, og Macombs vælgere genvalgte Reagan med 67 procent i 1984. Det var i Macomb County, hvor Bill Clintons pollster Stan Greenberg studerede de såkaldte Reagan Democrats, der blev nøglegruppen i Clintons valgsejre og hovedårsagen bag det ikoniske slogan ”It’s the economy, stupid”.

Bush tabte Michigan, men vandt Macomb County og præsidentvalgene knebent i 2000 og 2004. Barack Obama vandt amtet overbevisende i 2008 og fastholdt det i 2012 med et budskab om økonomisk genoplivning og redningen af bilindustrien. Som Joe Biden sagde: ”Osama Bin Laden er død og General Motors er i live.”

Og så kom Trump i 2016 og appellerede til racemæssig bitterhed, globalisering og outsourcing af produktionsarbejdspladser. Macombs vælgere lyttede og svingede fra Obama til Trump. Trump nettede omkring 30.000 stemmer. Mere end nok til at svinge statens alliance og bryde den demokratiske dominans.

Demokraterne manglende et økonomisk argument i 2016

En af de mest indsigtsfulde bøger om valget i 2016 er Identity Crisis.

Forfatterne viser, hvordan holdninger omkring race har været den drivende drivkraft i den hvide arbejderklasses bevægelse med det Republikanske Parti over de sidste to årtier. Men disse vælgere var stadig mere drevet af deres økonomiske identitet efter finanskrisen. Valget i 2016 aktiverede race som identitet, værdipolitik og frygten for et land med større kulturel mangfoldighed. Obama-kampagnen vandt omvendt ved at male Mitt Romney som en plutokrat, der stod bag fabrikslukninger i sin tid hos Bain Capital. Og nogle af valgets mest omtalte og effektive reklamer spillede lige præcis på de strenge.

Det var et populistisk og økonomisk argument, som Clinton-kampagnen manglende i 2016. Hvorfor er det vigtigt?

En af de mest enkle sandheder om amerikanske vælgere er, at de er villige til at vifte økonomiske nøgletal væk og opsøge fakta, der får verden til at passe med deres egen politiske ståsted.

Fabrikslukningerne er så vigtige, fordi det ikke tillader folk at lade partiskhed overskygge deres personlige situation. Når naboer og familiemedlemmer mister deres arbejde bliver det for svært at ignorere.

Problemer i 2020

Demokratiske strateger og reklamemagere må allerede gnide sig kraftigt nok i hænderne til at kunne starte et lejrbål.

Timingen kunne næsten ikke være værre for præsident Trump.

Nedlukninger kommer først til at ske i slutningen af 2019, og det sikrer altså Demokraterne, at der vil være fokus på emnet igen, når præsidentvalget er i den indledende fase, hvor vælgeres holdninger er mindst krystalliserede.

Det er for eksempel allerede tydeligt at se, hvordan Demokraterne har tænkt sig at angribe den republikanske kandidat. Her er den demokratiske senator fra Ohio og mulige præsidentkandidat Sherrod Brown:

Som du sikkert har lagt mærke til befinder nedlukninger, og den slags arbejdere det påvirker sig også i højere grad i de mest afgørende svingstater i Midtvesten. Stater, der igen bliver afgørende i 2020.

Lordstown-fabrikken i Ohio ligger i Trumbull County, der svingede tæt på 30 procentpoint fra Obama til Trump.

Og de andre lukninger sker netop i Warren, Macomb County og i Detroit-området.

Valget i 2018 viste, at Midtvesten stadig er tilgængelig for Demokraterne, der vandt samtlige valg til senatet og overtog guvernørposterne i Michigan og Wisconsin.

Under 80.000 stemmer tilsammen afgjorde de tre stater Wisconsin, Michigan og Pennsylvania. Hvis Demokraterne kan rykke de tre stater vinder i flertallet i valgkollegiet og Det Hvide Hus, selv hvis Trump formår at holde Arizona, Florida og North Carolina.

Der kan nå at ske meget på to år. En økonomisk recession vil være den mest katastrofale ting for præsidentens genvalgs chancer. Og hvem ved, hvordan Mueller-undersøgelsen har udviklet sig inden præsidentvalget.

Men når du tænker over mere normale udviklinger, er det svært at forestille dig dårligere politiske nyheder, end dem præsident Trump fik mandag den 26. november.

Læs også

Trumps nye forsvarschef er klar på udfordringerne fra Kina og Rusland

Philip Chr. Ulrich

Morgen I Amerika: Cohen skal i brummen og Castro vil være præsident

Lars Græsborg Mathiasen

Obama satte præcedens for Trumps Yemen-politik

Philip Chr. Ulrich

Er Ohio på vej ind i den republikanske lejr?

Mads Høeg-Mikkelsen

‘Obama – Håbets Præsident’ på gaden den 17. januar

Kongressen

Kan en homoseksuel borgmester fra Midtvesten blive USA’s præsident?

Rasmus S. Jorgensen