Kongressen.com
Analyse Den afrikanske vinkel FN Tema

Godt nyt for FN: Etiopien knækker børnedødeligheden

Etiopien har nedbragt børnedødeligheden med to tredjedele siden 1990. Dermed har landet opnået et af de helt centrale 2015-mål, endda to år før tid. Dette er ikke kun en stor bedrift for Etiopien, men også en fjer i hatten på FN, der siden 2000 har arbejdet hårdt for at sikre, at verdens udviklingslande indfrier 2015-målene.

DEN AFRIKANSKE VINKEL: Etiopien er ved at udvikle sig til noget af et mønsterland og fremhæves igen og igen som et af de lande i Afrika, der er nået længst på vejen mod FN’s udviklingsmål; de såkaldte 2015-mål, der blev vedtaget i 2000, og som opstiller otte klart definerede mål og indikatorer for fattigdomsbekæmpelse, der skal indfries inden 2015. Etiopien – som ellers nok mest er kendt for 1980’ernes tørke, hungersnød og borgerkrig – har i løbet af det seneste årti haft en økonomisk vækst på over 10% om året. Gennem en målrettet indsats fra landets regering ser det nu ud til, at denne imponerende fremgang også er kommet landets befolkning til gode – andelen af ekstremt fattige er f.eks. faldet fra over 50% i 1990 til 29% i 2010 – og i det hele taget ser det rigtig fornuftigt ud for landet på Afrikas Horn ift. at nå de otte udviklingsmål inden 2015; visse af målene er sågar allerede indfriet.

Imponerende resultater
Et af de mål, der allerede er nået, er mål nummer fire om at nedbringe børnedødeligheden med to tredjedele mellem 1990 og 2015. Tilbage i 1990 døde hele 204 ud af 1.000 børn, inden de fyldte fem – i 2012 var det tal faldet til 68 ud af 1.000; altså et fald på hele 67%. Det fremgår af en netop offentliggjort rapport fra FN’s børnefond, UNICEF. Dermed er Etiopien blandt de fire første lande i Afrika, der opfylder FN’s målsætning om lavere børnedødelighed (de tre andre er Tanzania, Liberia og Malawi).

Siden 2015-målene blev formuleret og underskrevet af samtlige 189 FN-medlemsstater i 2000 har Etiopiens regering arbejdet hårdt for at opfylde de otte mål. Landet har bl.a. gjort skolegang gratis og investeret massivt i uddannelsessektoren, hvilket på 15 år har medført en femdobling af antallet af børn, der kommer i skole og gjort, at Etiopien også står til at opfylde mål nummer 2, om universel skolegang. Hvad angår de imponerende resultater med at nedbringe børnedødeligheden, fortjener landets regering også stor ros. I en målrettet indsats har regeringen finansieret 38.000 sundhedsmedarbejdere, som er blevet udsendt til mere end 15.000 klinikker på tværs af det store land. Konkret har det betydet, at 93% af landets 94 millioner indbyggere nu har mindre end syv kilometer til nærmeste læge. Det har medført et dramatisk fald af spædbørn, der dør af simple sygdomme så som mæslinger og diaré, som ellers er nogle af de helt store dræbere i Afrika.

En succes for FN
For Etiopien og landets regering er det selvfølelig et resultat, man kan være stolte over, men for FN er der bestemt også grund til jubel. UNICEF står således bag træningen af de 38,000 sundhedsmedarbejdere, og hospitalsudstyret kommer også fra FN. Succesen fra Etiopien er med andre ord et konkret og håndgribeligt eksempel på, at FN’s udviklingsarbejde giver mening og skaber resultater – særligt når det sker i samarbejde med en dedikeret regering som den etiopiske.

Men først og fremmest er Etiopien en succes for FN, fordi landet (som et af relativt få desværre) er godt på vej imod de fleste af 2015-målene og som sagt allerede har nået målene om skolegang og børnedødelighed. Spørgsmålet er så, hvor meget af æren for Etiopiens succes FN kan tage? Det er naturligvis umuligt at påvise kausalitet mellem FN’s 2015-mål på den ene side og Etiopiens held med at nedbringe børnedødeligheden på den anden. Begynder man først på det, udvikler det sig nemt til en kontrafaktisk diskussion om, hvad der var sket, hvis ikke FN havde formuleret sine udviklingsmål i 2000, og det kan vi jo kun gisne om.
Men med fare for at blive kontrafaktisk vil jeg alligevel tillade mig at gisne og plædere for, at FN og 2015-målene netop har en stor andel i Etiopiens succes med bl.a. at nedbringe børnedødeligheden. Man kan naturligvis ikke forklejne etiopiernes egen indsats, men det er først og fremmest FN’s skyld – og det er takket være de otte 2015-mål – at der i dag er så massivt og målrettet et fokus på fattigdomsbekæmpelse. FN er i den grad lykkedes med at få 2015-målene på alverdens regeringer, udviklingsorganisationer og NGO’ers dagsordener. Når en afrikansk regering planlægger statsbudgettet for det næste år sker det altid med øje for 2015-målene. Når en NGO bygger en brønd er det med et bevidst sigte om at bidrage til mål nummer syv om at halvere andelen af befolkningen, som ikke har adgang til rent drikkevand. Og når Danida implementerer et nyt udviklingsprogram indenfor f.eks. aids-området, sker det ligeledes ud fra en fælles, global målsætning om at arbejde mod 2015-mål nummer seks om at nedbringe spredningen af hiv/aids.

2015-målene gennemsyrer med andre ord hele den måde, det globale udviklingsapparat er skruet sammen på og måden, man i dag tænker udvikling på. Dermed ikke sagt at de har været en udpræget succes. Mange lande er stadig langt fra overhovedet at komme i nærheden af at nå målene inden 2015, og på samme måde kan man kritisere målene for at være ufokuserede ved f.eks. ikke at nævne landbruget med et ord (selvom hovedparten af verdens fattige ernærer sig ved landbrug), ligesom at emner som gæld og handel slet ikke berøres af udviklingsmålene på trods af den store betydning, det har i at fastholde udviklingslandene i fattigdom.

Etiopien går skridtet videre
Men i tilfældet Etiopien har 2015-målene altså vist sig at være en succes, både for FN og for landet selv. FN har sat fattigdomsbekæmpelse på dagsordenen ved at formulere de otte konkrete udviklingsmål – og Etiopien har formået at gribe bolden og arbejde målrettet og ambitiøst mod at indfri målene. Og intet tyder på, at landet vil hvile på laurbærrene nu, hvor målet om reduktionen i børnedødeligheden er opnået. Tværtimod er regeringen i Addis Ababa gået forrest på det afrikanske kontinent ved tidligere på året at samle Afrikas statsoverhoveder og underskrive en fælles erklæring om at nedbringe dødeligheden blandt børn under fem år til under 20 pr. 1.000 fødte inden 2035.

Inspireret af egen succes går Etiopien altså nu skridtet videre og indfører et endnu mere ambitiøst mål, som skal gælde for hele Afrika. For FN er det et klart bevis på, at deres udviklingsmål har virket efter hensigten: Med 2015-målene er den etiopiske regering begyndt at tænke fattigdomsbekæmpelse strategisk og langsigtet ind i deres udviklingsstrategier, og på trods af at 2015 snart nærmer sig, er der altså intet, der tyder på, at Etiopien har i sinde at lægge udviklingsagendaen på hylden.
Og det er sød musik i ørerne på FN, der endnu ikke har besluttet, hvad der skal afløse 2015-målene, når de udløber. Måske de skulle lade sig inspirere af Etiopiens initiativ til at gå forrest og formulere endnu mere ambitiøse udviklingsmål?

Læs også

USA’s nyeste hangarskib plaget af problemer

Philip Chr. Ulrich

Er Tyskland og USA stadigvæk ”Wunderbar together”?

Kongressen

Begyndelsen på slutningen for USA i Mellemøsten?

Kongressen

Kampen om Atlanten er i gang igen

Philip Chr. Ulrich

Twitters politiske annonceforbud har næppe den store effekt

Katrine Villarreal Villumsen

Kongressen.com og Heartbeats præsenterer ‘POTUS’

Kongressen