Kongressen.com
Analyse Sikkerhedsrådet

Har kvinderne ramt glasloftet på vejen mod FN-toppost?

Antallet af kvinder i feltet til at blive FN’s næste generalsekretær bliver mindre og mindre, og stemmerne på dem færre og færre. Favoritten lige nu er fortsat Antonio Guterres fra Portugal. Dermed ligner det i stigende grad at de mange ambitioner om at posten skulle gå til enten en kvindelig eller østeuropæisk (eller kvindelig østeuropæer), ikke bliver opnået i denne omgang.

Af Lena Jørgensen, medlem af FN Forbundets repræsentantskab

I fredags afholdt Sikkerhedsrådet den 4. hemmelige afstemning om, hvem af de 10 kandidater, der skal overtage generalsekretærposten efter Ban ki-Moon den 1. januar 2017. Som udgangspunkt er Sikkerhedsrådets politik, at resultatet er hemmeligt. Derfor har formanden for Sikkerhedsrådet ikke offentliggjort resultatet. Alligevel er det også denne gang lækket til WFUNA, World Federation of United Nations Associations.

Afstemningen viser, at Portugals kandidat, Antonio Guterres for 4. gang i træk indtager førerpositionen, og at opbakningen til mændene generelt er styrket i forhold til kvinderne. De 5 mandlige kandidater har nemlig samlet set næsten dobbelt så stor opbakning fra de 15 medlemmer af Sikkerhedsrådet som de 5 kvindelige kandidater. Omvendt har kvinderne høstet næsten dobbelt så mange ”discourage” stemmer som mændene. Siden den 1. afstemning i juli måned er antallet af ”discourage” stemmer til kvinderne næsten fordoblet. Med andre ord er der en klar tendens til, at det går ned ad bakke for kvinderne.

Afstemningerne foregår ved, at Sikkerhedsrådets 15 medlemslande får udleveret en stemmeseddel med 3 kolonner (”encourage”, ”discourage” eller ”no opinion”), hvor de ud for hver enkelt kandidats navn skal tilkendegive, om de støtter deres kandidatur eller ej eller slet ikke har nogen mening. Formålet med afstemningerne er gradvist at indskrænke kandidatfeltet og si dem fra, der får flest ”discourage” stemmer.

Indtil nu har det resulteret i, at Vesna Pusic fra Kroatien trak sit kandidatur efter 1. afstemning og Igor Luksic fra Montenegro gjorde det samme efter 2. afstemning. Lidt overraskende var der ingen der trak sig efter den 3. afstemning, selvom to kandidater, Christiana Figueres fra Costa Rica og Natalia Gherman fra Moldova, havde fået 12 ”discourage” stemmer hver. Men efter den 4. afstemning, hvor de igen indtager de to bundplaceringer, har Christiana Figueres i mandags meddelt formanden for hhv. FNs generalforsamling og Sikkerhedsrådet, at hun trækker sit kandidatur. Det bør kun være et spørgsmål om tid, før Natalia Gherman vælger at gøre det samme, da hun har dårligere ratings end Christiana Figueres.

Hvis det sker, er der kun tre kvindelige kandidater tilbage, som kan gøre sig håb om at blive FNs første kvindelige generalsekretær: Irina Bokova fra Bulgarien, UNESCOs nuværende Director-General siden 2009, som i den seneste afstemning er gledet ned på en 5. plads efter af have ligget stabilt på en 3. plads i de første tre afstemninger. Den anden mulighed er Susana Malcorra, Argentinas nuværende udenrigsminister og Ban ki-Moons forhenværende højre hånd. Den sidste mulighed er den nuværende leder af UNDP og forhenværende premierminister for New Zealand, Helen Clark, som ikke har fået særlig stor opbakning i nogen af afstemningerne. (Det roterende formandskab for Sikkerhedsrådet skulle i denne måned have været varetaget af New Zealand; men da New Zealand har en kandidat i spil, har de angiveligt ifølge 1for7billion-kampagnen frasagt sig formandskabet for at undgå beskyldninger om inhabilitet. Derfor varetager Rusland formandskabet for Sikkerhedsrådet i september måned). Hvis en af disse tre kandidater skal have en chance for at blive generalsekretær, kræver det, at de modtager opbakning fra minimum 9 af Sikkerhedsrådets medlemslande, herunder de 5 permanente medlemmer, og ingen ”discourage” stemmer. Ingen af dem opfylder p.t. dette krav, idet Irina Bokova og Susana Malcorra kun bliver støttet af 7 medlemslande, mens kun 6 medlemslande støtter Helen Clark.

De tre kandidater, der i den seneste afstemning har opbakning fra minimum 9 medlemslande er tre mænd. Antonio Guterres, der udover at have været Portugals forhenværende premierminister, har bestredet posten som FNs Højkommisær for Flygtninge (UNHCR) i 10 år. Guterres får opbakning fra 12 medlemslande og har kun fået 2 ”discourage” stemmer. I den 1. afstemning fik han som den eneste slet ingen ”discourage” stemmer. Da generalsekretærens rolle især er at være talerør for verdens fattige og sårbare mennesker, virker Guterres til at været drevet af det helt rigtige. I sin indledende tale til generalforsamlingen før den uformelle høring i april måned, fortalte Guterres, at hans politiske karriere startede med at arbejde i Lissabons slum for at hjælpe dem nederst i samfundet, og at det banede vejen for ham til at blive politiker. Det er han naturligvis ikke alene om, og der er i sig selv ikke noget banebrydende i det. Men sammenholdt med Guterres’ kommunikationsevner og hans vision for FN, virker han alt i alt meget overbevisende.

De to øvrige kandidater er begge fra FNs Østeuropagruppe. Den der scorer næsthøjest er den 53-årige Miroslav Lajcak, Slovakiets nuværende udenrigs- og Europaminister, som 10 medlemslande støtter. Lajcak har en akademisk baggrund fra Moskva State Institute of International Relations og taler 9 sprog, herunder russisk og 4 balkansprog og 4 europæiske sprog. I løbet af hans diplomatkarriere har han været involveret i at løse konflikter i Balkan.

Denne erfaring kan uden tvivl være værdifuld som generalsekretær, hvor det vil være daglig kost at skulle løse verdens konflikter i samråd med Sikkerhedsrådet.

Derefter følger Vuc Jeremic, Serbiens forhenværende udenrigsminister på en 3. plads med 9 ”encourage” stemmer. De to sidstnævnte kandidater har dog hver især fået 4 ”discourage” stemmer.

Hvis man ser på afstemningsresultatet med kønsneutrale briller og alene vurderer kandidaternes kvalifikationer og præstationer under de uformelle dialoger med medlemslandene i generalforsamlingen, virker det rimeligt, at Vesna Pusic, Igor Luksic og Natalia Gherman har fået ringe opbakning, da ingen af dem kan anses for at være de stærkeste kommunikatører blandt kandidaterne. Til gengæld kan det undre, at Christiana Figueres fra Costa Rica har fået så ringe opbakning. Det samme gælder Helen Clark fra New Zealand. Det kunne derfor være interessant at se, hvad resultatet vil være, hvis samtlige generalforsamlingens 193 medlemslande skulle stemme om kandidaterne.
Det er muligt, at dette scenarie bliver til virkelighed. Den afgående formand for FNs 70. generalforsamling, Mogens Lykketoft, har i hvert fald luftet tanken i et 4 sider langt brev den 13. september til formanden for Sikkerhedsrådet med kopi til samtlige medlemslande under henvisning til, at medlemslande har foreslået, at generalforsamlingen udfører sin egen uformelle afstemning om kandidaterne for på den måde at få medindflydelse på, hvem der bliver FNs næste generalsekretær. Velvidende at generalforsamlingen ikke har mandat til dette i øjeblikket, og formentlig i et forsøg på at presse Sikkerhedsrådet til mere åbenhed, mener Lykketoft, at det bør undersøges, hvordan medlemslandenes vurdering af kandidaterne kan indgå i valgprocessen.

Om Lykketofts brev får Sikkerhedsrådet til at ændre adfærd og agere mere åbent, må tiden vise. Hvis generalforsamlingen skal nå at gøre alvor af at gennemføre sin egen uformelle afstemning, skal der løbes stærkt. For Sikkerhedsrådets næste uformelle afstemning vil blive afholdt den 26. september, og kort tid derefter – i starten af oktober – går valgprocessen ind i en afgørende fase, når Sikkerhedsrådet afholder en formel afstemning, hvor man i modsætning til de hidtidige afstemninger kan se, hvad de 5 permanente medlemmer (USA, Storbritannien, Frankrig, Kina og Rusland) stemmer. Hvis en kandidat modtager 1 ”discourage” stemme fra et permanent medlem, så betyder det i princippet, at kandidaten er ude; men det er før set, at man har kunnet overtale et permanent medlem til at skifte mening. Hvis generalforsamlingen når at gennemføre en uformel afstemning, der når frem til et andet resultat end Sikkerhedsrådet, så er håbet, at Sikkerhedsrådet vil rette sig efter flertallet i generalforsamlingen. Om de så gør det, må komme an på en prøve.

Lena B. Jørgensen er uddannet Cand.mag. i Amerikanske Studier fra Syddansk Universitet med speciale i forholdet mellem USA og FN med fokus på internationale relationer, amerikansk udenrigspolitik og menneskerettigheder. Derudover har Lena Jørgensen som aktivt medlem af FN-forbundet siden 2012 beskæftiget sig med oplysningsarbejde i form af fyraftensmøder, konferencer og studieture med henblik på at formidle viden til FN-forbundets medlemmer og andre interesserede om globale spørgsmål i et FN-perspektiv, såsom menneskerettigheder, global økonomi, internationale domstole, internettet og valget af FNs næste generalsekretær.

Læs også

Budgetstriden spidser til på Capitol Hill

Isak Hüllert

Er Trump og Fox News ved at blive venner igen?

Christopher Macallan

Biden i svært spil

Torsten Jansen

Kampen Om Amerika – Vejen til republikansk redning?

Kongressen

Demokraterne ånder lettet op efter Newsom-sejr

Anders Agner Pedersen

Demokraternes vinderstrategi

Otto Lykketoft