Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Her er tallene bag Trumps sejr

Byggematadoren Donald Trump gjorde alle målingerne og antagelserne til skamme natten til onsdag, hvor han officielt blev valgt som USA’s 45. præsident. Her er tallene bag Trumps sejr.

Indianapolis, Indiana: Analysen var forkert.

Som valgaftenen skred frem blev det mere og mere tydeligt, at Donald Trump havde ramt en strømning i Amerikansk politik og ændret den konventionelle visdom, som vi kendte den i dette århundrede.

Der er utallige grunde til selvransagelse blandt den største del af analytikere og kommentatorer. Særligt mig selv. Min egen analyse var fyldt med forkerte antagelser, lagde for stor vægt på målingerne og det tilgængelige data. Den eneste korrekte konklusion var, at Hillary Clinton i sidste ende vandt flere stemmer end Donald Trump på nationalt plan. Men amerikanske valg bliver afgjort i valgmandskollegiet, og et nationalt flertal var ikke nok til at vinde valget.

Der skal der nok blive tid til at kigge indad. Men det mest relevante lige nu er at forklare, hvordan Donald Trump kunne slå forventningerne på sin vej til et af de mest chokerende valgresultater nogensinde.

Dykker du ned i tallene, så finder du to hovedhistorier, der begge forklarer, hvordan republikaneren vandt.

1) Trumps styrke blandt hvide vælgere. Særligt dem uden universitetsuddannelse, der bor i landlige områder.

2) Clintons manglende evne til at aktivere Obama-koalitionen.

USA er et hvidt land
Da Barack Obama vandt magten i 2008 vækkede han et nyt vælgerkorps bedre kendt som the Rising American Electorate. Groft sagt minoriteter, unge og single kvinder.

Valgets fokus på identitets-, og værdipolitik blev derfor fortolket som en sejr for Clinton. Trumps hårde retorik og kontroversielle politiske forslag ville opildne en endnu større del af Obama-koalitionen, der ville udvide valgmandskollegiet til Clintons fordel i stater som North Carolina og Florida. Men analysen var vendt på hovedet og glemte en kritisk ting:

USA er stadig et hvidt land.

Som Nate Cohn fra The Upshot varslede tilbage i juni, så undervurderede exit-målingerne fra 2012, hvor stor en del af det amerikanske vælgerkorps, der var hvide og særligt hvide uden universitetsuddannelse. I stedet viste både data fra USA’s Census Bureau og data-firmaet Catalists vælgerliste, at der var flere hvide vælgere, end de målinger indikerede.

Jep
Kilde: The Upshot/New York Times

Florida er et godt eksempel på den dynamik. Selvom der var rekordstort stemmedeltagelse i minoritets-dominerede amter i det sydlige Florida, så overpræsterede Trump i landdistrikterne i resten af staten med marginer, som vi ikke har set en republikaner gøre siden 2000. I Pasco County vandt Trump for eksempel med mere end 21 procentpoint, hvor Romney blot slog Obama med under syv procentpoint i 2012. I Volusia County vandt Romney med lidt over et procentpoint. Trump tog amtet med 13 procentpoint.

Se på det som at forsvare en borg. Clinton forsvarede toppen af muren fra stigerne, men indså ikke, at Trump havde brudt gennem porten og dermed fjernet fundamentet i den demokratiske koalition, som var nødvendig og en forudsætning for, at the Rising American Electorate kunne skubbe dem over de 270 i valgmandskollegiet.

Trump vandt hvide uden universitetsuddannelse med 67-28 på landsplan ifølge exit-målingerne. Det var 14 procent bedre end Romneys sejr over Obama i 2012, og den største margin republikanerne havde vundet denne gruppe med siden 1980.

Den styrke så du overalt i landet. I traditionelle demokratiske højborge som Lackawanna County i Pennsylvania og Mahoning County, Ohio, som Obama vandt med over 20 procentpoint var det tæt på lige mellem Clinton og Trump. Da aftenens resultater forelå var Trumps sejrsmargin i traditionelle svingstater som Iowa og Ohio større end i den ærkekonservative stat Texas.

Denne dynamik flippede en stor mængde distrikter fra blå til rød.

Tæt på 700 amter stemte på Obama i både 2008 og 2012. Trump vandt en tredjedel af dem. I disse amter udgjorde hvide vælgere i gennemsnit 81 procent af vælgerkorpset. Og i de amter som Obama kun vandt en gang, enten i 2008 eller 2012, tog Trump sejren i næsten allesammen. 86 procent af vælgerne var i gennemsnit hvide i disse amter.

KK

Kilde: Washington Post

Hvorfor er det vigtigt? På grund af geografien. Disse amter befandt sig særligt i rust-bæltet, der i sidste ende afgjorde valgmandskollegiet.

KK 

Kilde: AP

Kort fortalt troede Clinton-kampagnen, at deres støtte havde et bundniveau blandt den hvide arbejderklasse, som ikke kunne brydes. Det var den antagelse, der stod bag ideen om den såkaldte firewall i Michigan, Pennsylvania og Wisconsin. Hvis Clinton havde vundet de tre stater, ville sejren have været hendes.

Ingen republikaner i dette århundrede havde formået at gøre så store indhug i den hvide arbejderklasse. Men republikanerens budskab overbeviste en masse hvide vælgere, der havde stemt på Obama til at stemme på ham. Det er ikke den eneste forklaring bag valget i 2016. Men det er overskriften.

Clinton fangede ikke den demokratisk base
På samme tid vækkede Clinton ikke den samme entusiasme blandt sine kernevælgere.

Der er to ting, der er sande på samme tid, men som umiddelbart virker som modsigelser. For det første så fik Trump færre stemmer på landsplan end de to tidligere republikanske kandidater John McCain og Mitt Romney.

Ha ha

For det andet vandt han flere stemmer end Romney i de vigtigste svingstater: Michigan, Pennsylvania, Florida, North Carolina, Wisconsin, Iowa, Ohio og New Hampshire.

Som nævnt Trump vandt hovedsageligt, fordi han samlede en kæmpe mængde hvide vælgere op fra den demokratiske koalition. Det var nok til at opveje for de demografiske skift, der gjorde vælgerkorpset mindre hvidt. Men Clinton kunne have overlevet dette, hvis hun havde tiltrukket nok støtte fra basen, der både havde valgt og genvalgt Obama.

Lad os kigge på rust-bæltet igen, hvor du finder byer som Detroit og Milwaukee. De har typisk været demokratiske bastioner, særligt på grund af deres mange afroamerikanske vælgere. I alle de to områder formåede Clinton ikke at opbygge de samme marginer, som Obama nød i begge sine valg. Lad os kigge på Michigan. Turnout faldt fra 2016 til 2012 i nogle af de mest demokratisk amter som Wayne, Oakland og Genesee. I Detroit alene fik Clinton omkring 47.000 færre stemmer end Obama gjorde i 2012. Donald Trump vandt Michigan med omkring 13.000 stemmer ifølge de seneste tal fra Michigans Secretary of State. Den samme historie udspillede sig i Milwaukee, hvor stemmedeltagelsen faldt fra 2012 til 2016.

I sidste ende var der ikke nok, der stemte for Clinton til at opveje for den hvide arbejdsklasses flugt fra det demokratiske parti til Donald Trumps populisme.

Det er ikke for at tage noget fra hans sejr. Donald Trump er USA’s næste præsident præcis fordi, han så en strømning i det amerikanske folk, som andre ikke gjorde. Hverken Demokraterne eller Republikanerne. Eller analytikerne.

Han så en nation med en hvid arbejderklasse, der havde fået nok af politikerne. Som oplevede finansiel utryghed. Som havde set alkohol,- og stofmisbrug plage deres lokalsamfund. Som opfattede kriminalitet som værende på sit højeste niveau. Som frygtede terror i en grad, vi ikke havde set siden 11. september. Som ville beholde det racemæssige hierarki og kulturel konservatisme. Som var bekymrede for deres børn fremtid.

Som derfor var villige til at give en uprøvet kandidat en chance, selvom de tvivlede på hans kvalifikationer. Ifølge exit-målingerne sagde seks ud af ti vælgere, at Trump ikke var kvalificeret til at udføre embedet som præsident. Men 18 procent af dem stemte alligevel på ham.

kk

Kilde: Edison Research for the National Election Pool

Eller sagt på en forsimplet måde, der har defineret amerikanske valg, siden landets oprettelse: som ville have forandring.

Som omfavnede ideen om at ’Make America Great Again’.

Og som derfor gjorde Donald J. Trump til USA’s kommende præsident.

Søren Dal Rasmussen er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og MA i 'Elections and Campaign Management' fra Fordham University i New York. Han er medforfatter til bogen 'Krigen på Capitol hill' og har bidraget til bøgerne 'PræsidentPortrætter', 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'JFK100'. Bor til daglig i Washington D.C. og er tilknyttet Kongressen.com som politisk analytiker.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen