Connect with us

Hvad søger du?

Kongressen.comKongressen.com

Feature

Hillarys afløser skal fastholde og videreudvikle

(foto: flickr.com)

Præsident Obama skal inden længe udpege Hillary Clintons afløser som udenrigsminister. Det er ikke nogen let opgave at finde den person, der både kan fortsætte og videreudvikle den udenrigspolitiske kurs gennem de forgangne fire år

Det var en overraskelse, da Barack Obama kort tid efter, at han havde vundet en lang og barsk valgkamp i 2008 udnævnte Hillary Clinton som udenrigsminister. De to havde hamret og banket hinanden oven i hovederne gennem adskillige måneder under primærvalgkampen, og derfor blev udnævnelsen modtaget med en blanding af overraskelse og ikke mindst spænding om, hvordan samarbejdet ville gå.

Fire år efter er de færreste nu uenige i, at parløbet mellem Obama og Clinton har været succesfuldt. Hillary Clinton er en populær udenrigsminister og har vist sig som en loyal støtte for manden, hvis job hun så inderligt ønsker sig. Derfor har det også givet anledning til et par dybe panderynker hos præsident Obama, at fru Clinton har meddelt, at hun ønsker at træde tilbage som minister inden så længe. For ikke nok med, at det er en respekteret og anerkendt minister, der forlader Obama administrationen. Det efterlader samtidig præsidenten med den vanskelige opgave at finde en afløser i Clinton-kaliberen. Og det bliver ikke let, lyder vurderingen fra professor i amerikansk udenrigspolitik ved Dansk Institut for International Studier, Vibeke Schou Tjalve:
”Da han valgte Hillary, lå der jo nogle overvejelser om at vise, hvordan man er en god vinder. Men noget af det, der skal erstattes af en ny udenrigsminister, er jo det med at føre en hård og realistisk kurs, men stadig få den til at fremstå som en diplomatisk, empatisk kurs. Et ansigt, som forstår en global, multikulturel verden. Og han valgte jo en hårdtslående kvinde, men hun har jo udført embedet på en særlig måde, netop fordi hun er kvinde. Og det kan jo tale for at det igen vil blive en kvinde. Det tror jeg har haft noget at sige,” siger Vibeke Schou Tjalve og uddyber:
”Hillary Clinton har været meget opmærksom på spørgsmålet om kvinders rettigheder og ligestilling. Og det er ikke uden betydning for, hvem der bliver valgt som hendes afløser. Obama skal finde en ny udenrigsminister, som interesserer sig for, hvad der skaber vor tids konflikter, og ikke kun, hvordan man skaber gode statsmandsrelationer. Det Arabiske Forår var det bedste eksempel på, hvad det er for udfordringer, man står med i dag. Det er lidt mere komplekst end tidligere, både på grund af teknologi og sociale medier. Masserne kan organisere sig på nye måder. Og det forstår Obama godt, og derfor vælger han rådgivere, som forstår det her. Og derfor tror og håber jeg, at han vil vælge det progressive valg i Susan Rice.”

Vanskeligheder i Mellemøsten
Netop Susan Rice har i flere sammenhænge været nævnt som en af topfavoritterne til at afløse Hillary Clinton. Hun nyder bred anerkendelse for sin indsats som FN ambassadør og ville ifølge Vibeke Schou Tjalve kunne tilføre en vigtig viden og forståelse af netop FN til udenrigsministerembedet, som vil være værdifuld for Obama administrationen i de kommende fire år.

For selv om Obama i den forgangne fire år har afsluttet krigen i Irak og indledt arbejdet for at få afsluttet krigen i Afghanistan, er der stadig rigeligt med udenrigspolitiske udfordringer at tage hånd om, ikke mindst i Mellemøsten. Ikke mindst den blodige udvikling i Syrien og den tilspidsede situation omkring Irans atomprogram bliver noget som Hillary Clintons afløser, uanset om det bliver Susan Rice eller en anden, skal håndtere, påpeger Vibeke Schou Tjalve:
”Der er en række udfordringer. Brændpunkterne er Syrien, Iran og i en forstand også Kina og Rusland. De sidste to er dog ikke nær så vigtige som Syrien og Iran. De to andre er mere geopolitiske udfordringer, men der er jo ikke krise. Obama administrationen skal have fundet en balance med russerne omkring missilskjoldet. Og indenrigspolitisk skal Obama virke, som om han håndterer Kina. Men de store brændpunkter ligger i Mellemøsten,” siger Vibeke Schou Tjalve, der vurderer, at præsident Obama generelt har formået at skabe sig en solid udenrigspolitisk platform i de forgangne fire år. Dels på grund af Hillary Clinton, men også fordi han har formået at redefinere måden, en demokratisk præsident fører udenrigspolitik på:
”Obama er lykkedes med en utrolig balancegang udenrigspolitisk. Han har i dag et stort råderum. Det er ikke blevet bemærket af særlig mange, men da han kom til embedet, var det typisk sådan, at Demokraterne blev opfattet som svage udenrigspolitisk i forhold til Republikanerne. Det har Obama fået lavet om på, og Romney kunne ikke ramme ham på det område under valgkampen. Man kan rette kritik af hans dronepolitik, men rent politisk og strategisk har han fået placeret sit parti som stærkt, men uden at have undergravet sine idealer om at gå mere i dialog og være mere multilateral. Han har fået lavet en ny platform for, hvordan man kan være Demokrat rent udenrigspolitisk. Så status er, at han har et ret godt udgangspunkt. Han skal ikke bevise noget.”

Pragmatisme et udtryk for ideologi
Øvelsen for Hillary Clintons afløser bliver, ifølge Vibeke Schou Tjalve, derfor at finde en måde at fastholde den nuværende udenrigspolitiske kurs. Selv om der fra flere sider har været tale om, at en del af den mere tilbagetrukne udenrigspolitiske kurs, Obama administrationen praktiserede, ikke mindst omkring Det Arabiske Forår, hang sammen med den dårlige amerikanske økonomi. Kort sagt at man modsat tidligere ikke havde råd til at engagere sig i store militære operationer eller krige i stil med Irak og Afghanistan igen. Men den antagelse er forkert, forklarer Vibeke Schou Tjalve, som i stedet ser den nuværende amerikanske udenrigspolitik som værende ideologisk baseret:
”For Obama handler realisme mere om at være bevidst om, at magt findes i politik. Det handler om at vælge det mindre ondes vej. Han synes droner er det mindre onde i forhold til krig. Og uden den ville vi havne i store krige igen. Sådan ser han på det. Den form for pragmatisme og moderation er udtryk for noget ideologisk og ikke bare en nødvendighed, så selv om han skulle få flere midler, ville han så lande i den samme kurs som den forrige administration? Nej, det tvivler jeg på,” siger Vibeke Schou Tjalve og fortsætter:
”Obamas linje er ikke lagt på grund af økonomi, men det er klart, at en bedre økonomi vil kunne gøre ham mere offensiv. Men ikke mere aggressiv. Eksempelvis i forhold til Iran. Det er en ideologisk beslutning, når han eksempelvis med Det Arabiske Forår valgte ’leading from behind’ strategien. Obama administrationen forstår, at billedet i dag er mere komplekst, og at det klogeste derfor er at stå i baggrunden og så skubbe lidt hist og puffe lidt pist. Det har mange af hans embedsmænd beskrevet i forhold til, hvordan han håndterede Det Arabiske Forår. Man skulle være afventende og moderere sig. Det er i langt højere grad ideologi og ikke på grund af økonomisk uformåenhed.”

Anders Agner Pedersen er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. Har tidligere boet, studeret og arbejdet i New York, Sydney, Amsterdam og senest Washington D.C., hvor han blandt andet skrev for RealClearPolitics. Var den ene del af duoen bag showet 'The Speeches Of President Kennedy', som senere blev til dokumentarfilmen 'The Danish JFK Guys'. Forfatter til bøgerne 'Kennedybrødrene', 'Da Spin Erobrede Danmark', 'Kennedys Største Taler - Fred Til Alle Tider', 'Fem År Med Obama - Forandring Vi Kunne Tro På?', 'Det Konservative Kollaps', 'Glimt Af Amerika', 'FN - Vores Sidste, Bedste Håb', 'PræsidentPortrætter', 'Glimt Af Et Præsidentvalg', 'JFK100', 'Modet Til Visioner', 'Krigen På Capitol Hill' og senest 'Obama - Håbets Præsident'. Skriver på en ny bog om amerikansk politik, der udkommer i efteråret 2021.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen