Kongressen.com
Analyse Sikkerhedsrådet

Hillarys emails kaster fortsat skygger

Hillary Clintons brug af en privat emailserver og efterfølgende sletning af tusinder af emails, har været midtpunkt for intens kritik af hende og hvorvidt hun er egnet til at blive USA’s næste præsident. Sagen har ligefrem fået Donald Trump til i et uhørt træk at true sin modkandidat med fængsel, hvis han skulle vinde valget. Samtidig påvirker det fortsat opbakningen til Clinton. Overblik over sagen er dog generelt en mangelvare.

I den tid Hillary Clinton sad som chef for udenrigsministeriet i Foggy Bottom, valgte hun at anvende en privat emailkonto og server til at håndtere sin korrespondance.
Den praksis er senere blevet midtpunkt i hidsig kritik af den tidligere udenrigsminister under den igangværende valgkamp , og særligt det faktum at ca. 33.000 emails blev slettet fra den private server, inden hendes korrespondance blev overdraget til myndighederne.
På baggrund af denne sag retter Donald Trump hårde angreb mod Clinton, angreb som hun yderst sjældent forholder sig til, men viger af på spørgsmålene. Men det har samtidig også indflydelse på hendes opbakning blandt vælgerne, fordi Trump-kampagnen har formået at italesætte sagen under overskriften ”Crooked Hillary”, og tilråb som på det republikanske konvent om ”Lock her up!”. Det kulminerede med en trussel fra Trump i deres anden debat om, at hvis han var præsident, så ville Clinton sidde i fængsel.

Down the rabbit hole

Hillary Clinton var ikke den første minister, som benyttede en privat emailkonto til sin officielle korrespondance. Det har vist sig at forsvarsminister Ashton Carter også har gjort det, direktør for CIA John Brennan, og Clintons forgænger i udenrigsministeriet Colin Powell gjorde det også. Det er en praksis, som ikke er ulovlig, men heller ikke i henhold til gældende retningslinjer for god praksis – og derfor kritisabel.
Der er flere årsager til, at retningslinjerne klart angiver arbejdsemails på en statslig server. For det første er der bedre kontrol med sikkerheden, og for det andet så er det af historiske hensyn. Emails på sådanne servere gemmes nemlig automatisk, således at man efterfølgende kan gå tilbage og undersøge ministre og andres emailkommunikation, uden at der er slettet i dem.

Der hvor kritikken virkelig rammer Hillary Clinton er, at efter hun modtog en indkaldelse fra en undersøgelseskomitee, som havde til opgave at undersøge terrorangrebet 11. september 2012 i Benghazi, så slettedes ca. 33.000 emails fra serveren, og resten udleveres. De 33.000 emails blev slettet af Clintons personlige stab og der var altså ikke nogen fra nogen offentlige myndigheder, som havde mulighed for at påvirke hvilke mails blev slettet og beholdt. Argumentet for at slette de mange emails var, at de var private og uden relation til hendes arbejde som udenrigsminister. Clinton-kampagnen benægter at de mange emails blev slettet som reaktion på indkaldelsen til undersøgelseskomiteen, mens kritikere selvfølgelig fastholder at det må forholde sig sådan. Det har vist sig at beslutningen om at slette de mange mails blev taget før indkaldelsen kom, men blev altså først udført efterfølgende.

En tilbagevendende anklage fra Donald Trump er at Clinton-kampagnen har benyttet ”Acid Wash” for at slette de mange emails, en proces som Trump siger er meget omfattende, dyr og viser en klar intention om at skjule noget. Det har dog vist sig, at Clinton-teamet benyttede sig af et gratis softwareprogram ved navn ”BleachBit” for at slette de mange emails, og altså ikke det store dyre udstyrsstykke som Trump lægger op til.

FBI’s efterforskning

Hele sagen er blevet efterforsket af FBI, men heller ikke denne efterforskning er gået fri for mistanker om urent trav.

Efter en lang efterforskning præsenterede FBI sin rapport fredag inden Labor Day weekend dvs. dagen hvor amerikanerne går på forlænget weekend, og derfor er spekulationerne blandt kritikere, at man har gjort det for at gemme historien væk i amerikanernes ferieplaner.

I øjeblikket er anklagen at der har været en lokumsaftale mellem Udenrigsministeriet og FBI for at afklassificere en email, som blev fundet på den private server. Begge instanser benægter, at der har fundet en aftale sted, men selvfølgelig lever rygterne videre.

Under deres efterforskning fandt FBI ifølge ABC News 17.000 af de slettede mails, hvoraf en del rent faktisk var arbejdsrelaterede.
Den overordnede konklusion af efterforskningen var, at FBI ikke havde fundet tegn på kriminel adfærd, men at håndteringen af det pågældende materiale havde været kritisabel. Der blev dog ikke anbefalet nogen anklager mod Hillary Clinton.

En af de seneste afsløringer fra FBI-efterforskningen bidrager til billedet af at Clinton-teamet ikke har talt helt sandt, da man sagde at det kun var private mails man har slettet. Det er nemlig kommet frem, at FBI anslår at man mangler 1.000 emails mellem Hillary Clinton og den daværende chef for US Central Command (militærkommandoen med ansvar for Mellemøsten), David Petraeus. Ud af de 30.000 emails som blev overdraget til myndighederne, var der kun ganske få til, fra eller om Petraeus. Derfor anslår FBI at der mangler emails, og deres efterforskning siger, at det tyder på at ca. 1.000 mangler.

Lugten af særbehandling

Tilbage i juni 2016 begik Bill Clinton så en fodfejl af de større. Han mødtes ombord på et privatfly på landingsbanen i Phoenix med den amerikanske justitsminister Loretta Lynch – i sidste ende den øverste ansvarlige for om der skulle rejses sigtelse mod Hillary Clinton i kølvandet på FBI-efterforskningen.
Begge personer fastholder at mødet var helt uskyldigt, og at man ikke diskuterede den på det tidspunkt igangværende efterforskning. Men det har på ingen måde beroliget kritikere, som mistænker, at der er tale om endnu en sag, hvor Clinton-familien efter deres mening spiller efter egne regler.

For der er en skygge af nepotisme og særbehandling over hele denne sag. Ud over det meget lidt gennemtænkte møde melllem Bill Clinton og Loretta Lynch, så anser mange sagen som værende bevis på, at der gælder særlige regler for Clinton-familien.
Den opfattelse er særligt gældende blandt folk i militæret og amerikanske sikkerhedstjenester.

Under Obama-regeringen har man nemlig set adskillige sager, hvor der er blevet slået hårdt ned på forkert håndtering af følsomt materiale. I flere tilfælde skal det retfærdigvis siges, at der var tale om direkte lækager som derfor ikke er sammenlignelige med Clintons sag, men der har været tilfælde i militæret, hvor folk er blevet fyret og eller retsforfulgt for forkert håndtering af materiale.

Men holdningen blandt mange militærfolk er at Hillary Clinton ikke er troværdig som Commander-in-Chief, og derfor vil de ikke stemme på hende. Det så man bl.a. i en ny meningsmåling lavet af magasinet Military Times, som viste at Clinton kun har støtte blandt 20,6% af de adspurgte militærfolk. Til sammenligning havde Trump opbakning blandt 40,5% og Gary Johnson 27%.

På baggrund af sagen om emails, og mistankerne om urent trav fra Clinton-kampagnen og særbehandling fra FBI’s side giver altså fortsat Hillary Clinton problemer i valgkampen, og hendes store held er i øjeblikket at Trump formår at komme med så kontroversielle udtalelser, som han gør. For hvis republikanerne kunne formå at udstille Clintons opførsel i denne sag, så ville det formodentlig skade hende rigtig meget. For der er handlet dybt problematisk i denne sag, og det helt store spørgsmål for mange, også uafklarede vælgere, er spørgsmålet om hvor fortsætteligt det hele har været. Har der været et forsøg på at dække over nogle ting, eller det bare et sammenfald af tidspunkter.

Under alle omstændigheder så vil sagen om Clintons emails fortsat hænge som en skygge over hendes kampagne, og vil give anledning til at republikanerne kan komme med nålestik til hendes kampagne, for et reelt knock out, det kan de ikke levere på denne sag – ikke som det ser ud i øjeblikket i hvert fald.

Læs også

Kampen om Amerika: Ginsburgs død genopliver striden om abort

Kongressen

Topmøde: Tommy Ahlers

Anders Agner Pedersen

Trump hamrer på den blå mur

Mads Høeg-Mikkelsen

Jon Stewart kaster sig ind i veteraners kamp for hjælp

Philip Chr. Ulrich

Senatorer i svingstater under pres efter RBG’s død

Simon Fjordvang Brenøe-Jensen

Prisen for støtten til Trump er et misset genvalg

Simon Fjordvang Brenøe-Jensen