Connect with us

Hvad søger du?

Kongressen.comKongressen.com

Feature

Hola Yankee! Hey there, Hombre!

(foto: flickr.com)

Forholdet mellem USA og Mexico er både langvarigt og kompliceret. På den ene side har begge lande et stort behov for et godt og tæt forhold, men derfra og så til at tale om hjertevarme følelser, er der fortsat et stykke. De historiske stridigheder spøger fortsat, selv om både Obama og Pena Nieto gør hvad de kan, for at ignorere dem

Bare fordi vi er afhængige af hinanden, er det ikke ensbetydende med, at vi elsker hinanden. Det kunne lyde som indledningen til en halvtriviel lægeroman, men det er ikke tilfældet. I stedet er det udgangspunktet for en mangeårig fortælling om et forhold mellem to nationer, der ligger klods op ad hinanden, men som aldrig bliver hinandens største fans.
Historien om forholdet mellem USA og Mexico er lang, blodig og kompleks. Den er præget af gensidige interesser, mistro og foragt. Med andre ord: et vaskeægte had-kærligheds forhold.
Det er knap et år siden, at Mexico skiftede præsident, da den 47-årige Enrique Pena Nieto afløste den mangeårige præsident, Felipe Calderon. Pena Nieto overtog ledelsen af et Mexico i fremdrift. Et Mexico, hvis vækst buldrede derud af. Et Mexico, der blev omtalt som et af ’Next Eleven’-landene, netop grundet den økonomiske fremgang. Men også et Mexico, der fortsat var præget af vold, korruption og narkohandel.

Den nødvendige pragmatisme
Efter godt et halvt år ved magten, kunne Pena Nieto modtage sin til dato vigtigste gæst som præsident, nemlig den amerikanske præsident, Barack Obama. En af den slags kolleger, som Pena Nieto vidste, det ville være mest hensigtsmæssigt at være gode venner med, men samtidig repræsentanten for et land, som mange af hans mexicanske landsmænd har det svært med. For præsident Obama, var udgangspunktet nogenlunde det samme. Det var afgjort klogest, at være på god fod men den nye mexicanske præsident, men trods en stadig voksende latinobefolkning i USA, ja, så var det langt fra alle Obamas amerikanske landsmænd, der har ret meget respekt for deres naboer sydpå.

Derfor blev det også mest ved de generelle høfligheder og venlige klap på skulderen, da Pena Nieto og Obama mødtes i Mexico i starten af maj i år, nøjagtig som det havde været tilfældet, da Obama havde haft besøg af Pena Nieto i Det Hvide Hus i slutningen af november 2012, få dage før Pena Nieto formelt var blevet indsat som mexicanske præsident. Og sådan vil det også være fremadrettet, lyder vurderingen fra Anne Marie Ejdesgaard, professor ved Københavns Universitet med speciale i Mexico:
”Forholdet er meget kompliceret lige nu. Mexico er bundet til USA gennem NAFTA. Mexico er en del af Nordamerika. Så der er en meget tæt relation i form af handelssamkvem, som betyder at USA er Mexicos suverænt vigtigste handelspartner, men at USA også bruger Mexico som et sted hvor man producerer til lavere omkostninger, fordi mexicansk arbejdskraft er billigere end den amerikanske. Så hele grænseregionen er præget af business. Meget tætte business relationer. Grænsen er porøs på mange måder. Det er jo på mange måder en grænse mellem den første og den tredje verden i økonomisk forstand. Amerikanerne er nu ved at bygge en mur langs grænsen, men grænsen er stadig porøs på mange måder. Der er mange varer der krydser, mange mennesker der krydser. Begge dele både legalt og illegalt. Samtidig sendes der stoffer nordpå, og våben sydpå.”

Gensidig afhængighed
Netop den gensidige afhængighed mellem USA og Mexico er, ifølge Anne Marie Ejdesgaard, central i forståelsen af det komplicerede forhold mellem de to lande. For selv om begge parter er helt på det rene med, at de har brug for hinanden, er det på ingen måde noget, de skilter med. Tværtimod, forklarer Anne Marie Ejdesgaard:
”Relationen er præget af en afhængighed, som man egentlig ikke vil være ved. Eller rigtig snakke om i USA. Det er jo en voldsom strøm af arbejdskraft, der strømmer fra Mexico og andre latinamerikanske lande til USA. Og USA har brug for det, på trods af krisen. Og Mexico er jo et kæmpe land med en stor befolkning og et stort areal. Så det fylder meget, også selv om vi i Danmark har en tendens til at overse landet,” siger Anne Marie Ejdesgaard og uddyber:
”Mange mexicanere har familie i USA og omvendt. Samtidig skal man huske på, at mange af USA’s sydlige stater indtil for godt 150 år siden hørte til Mexico. Og derfor har mange af borgerne i de amerikanske sydstater en mexicansk baggrund. Og rigtig mange af dem taler spansk. Og det er fortsat meget attraktivt for mexicanerne at komme til sydstaterne i USA, især på grund af de økonomiske aspekter. Og det vil fortsætte. Men det er et kompliceret forhold. For på den ene side beundrer Mexico den udvikling, der har været i USA gennem årene. Alene fordi USA løsrev sig fra sin kolonimagt. Det beundrer man i Mexico. Og de latinamerikanske lande har kopieret den amerikanske forfatning og lavet dokumenter, der ligner. Og man har beundret USA hele vejen gennem det 20. århundrede. Men samtidig har man opfattet USA som værende arrogant, ikke mindst fordi man har støttet diktatorer i forskellige latinamerikanske lande. Derfor har der også været en frygt i Mexico for at USA ville invadere Mexico.”

Mexico ved godt, at USA ser ned på dem
Den lange og ikke udelt positive relation mellem de to lande, er, ifølge Anne Marie Ejdesgaard, en af de væsentligste grunde til, at man ikke bare uden videre kan nulstille forholdet mellem USA og Mexico og starte på en frisk. Det vil hverken amerikanerne eller mexicanerne være i stand til:
”Obama har jo fået mange stemmer fra latinobefolkningen i USA, så derfor er han også indenrigspolitisk nødt til at pleje forholdet til Mexico. Samtidig opruster USA i Stillehavsregionen, og i den situation er Mexico vigtig. Det betyder så, at Atlanterhavsregionen kommer til at miste lidt betydning for USA. Samtidig har både Mexico og hele Latinamerika klaret sig bedre gennem krisen end både USA og Europa. Det spiller også en rolle. Men mexicanerne er godt klar over, at amerikanerne ser ned på dem. Huntingtons bog ’Who Are We’ skælder jo direkte ud på latinoindvandringen i USA, fordi han mente, at den truede den amerikanske befolkning. Og det vakte stor debat i Mexico. Mange mexicanere tager til USA for at uddanne sig, der er masser af mexicanere ansat på amerikanske universiteter. Men man ved godt, at amerikanerne ser ned på naboen fra syd.”

Anders Agner Pedersen er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. Har tidligere boet, studeret og arbejdet i New York, Sydney, Amsterdam og senest Washington D.C., hvor han blandt andet skrev for RealClearPolitics. Var den ene del af duoen bag showet 'The Speeches Of President Kennedy', som senere blev til dokumentarfilmen 'The Danish JFK Guys'. Forfatter til bøgerne 'Kennedybrødrene', 'Da Spin Erobrede Danmark', 'Kennedys Største Taler - Fred Til Alle Tider', 'Fem År Med Obama - Forandring Vi Kunne Tro På?', 'Det Konservative Kollaps', 'Glimt Af Amerika', 'FN - Vores Sidste, Bedste Håb', 'PræsidentPortrætter', 'Glimt Af Et Præsidentvalg', 'JFK100', 'Modet Til Visioner', 'Krigen På Capitol Hill' og senest 'Obama - Håbets Præsident'. Skriver på en ny bog om amerikansk politik, der udkommer i efteråret 2021.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen