Kongressen.com
Analyse Økonomisk analyse

Hvorfor vokser USA hurtigere end Europa?

Den økonomiske krise ramte USA hårdt, men supermagten er nu ved at genvinde noget af det tabte terræn. Og modsat Europa går den økonomiske helingsproces noget hurtigere på den amerikanske side af Atlanten end det er tilfældet i Europa

ØKONOMISK ANALYSE: I USA er den samlede produktion, BNP, steget med 3% siden før finanskrisen/siden slutningen af 2007. I Euroland er BNP faldet med knap 3% i samme tidsrum. Spørgsmålet er hvorfor USA klarer sig så meget bedre. I denne måneds klumme kigger vi på forskellene mellem USA og Euroland.

Det er i øvrigt ikke noget nyt fænomen, at USA vokser hurtigere rent økonomisk end Euroland. Siden 1995 er produktionen i USA fordoblet, mens den ikke engang er steget 1/3 i Euroland. Men de seneste år er forskellen udvidet kraftigt.

Den helt oplagte forskel er befolkningsudviklingen. Der bliver hvert år omkring 3 mio. flere amerikanere, mens befolkningen i Euroland kun vokser med knap 1 mio. om året. Omsat betyder det, at amerikanske virksomheder får over 3 gange så mange nye kunder som deres europæiske konkurrenter hvert år. Det er naturligvis en oplagt fordel.

Amerikansk effektivitet 
En anden faktor for forskellen i væksten er, hvor effektive amerikanere og europæerne er. Hvis man ser på produktionen per indbygger, har antallet af medarbejdere i Euroland stort set fulgt produktionen. Så ret beset er de ansatte i virksomhederne i Euroland ikke blevet mere effektive siden før finanskrisen. De amerikanske virksomheder har klaret stigningen i produktionen med 2% færre medarbejdere og målt på den måde er de amerikanske medarbejdere blevet 5% mere effektive. Det har også resulteret i, at overskuddene i de amerikanske virksomheder er steget kraftigere end i de tilsvarende europæiske efter finanskrisen. De amerikanske virksomheder har skåret mindre ned på investeringerne end deres kollegaer i Euroland. De amerikanske erhvervsinvesteringer er faldet med knap 10% siden før finanskrisen, mens de europæiske er faldet 20%.

Den amerikanske finanspolitik har også været betydeligt mere lempelig end den europæiske. USA lempede finanspolitikken meget kraftigt under krisen. I 2013 har de dog strammet den kraftigere end Euroland ser ud til at gøre. På et enkelt punkt har amerikanerne dog været mere aggressive end europæerne. De har skåret kraftigere ned på det offentlige forbrug end i Euroland. Generelt har finanspolitikken ramt væksten mindre i USA end i Euroland, hvilket sandsynligvis skyldes, at den offentlige sektor i USA er noget mindre end den tilsvarende i Euroland.

Den amerikanske centralbank har også ført en noget mere aggressiv pengepolitik end den tilsvarende europæiske. Centralbanken har købt store mængder stats- og realkreditobligationer og har på den måde presset de renter, som forbrugerne og virksomhederne betaler, ned ad. Det har stimuleret specielt købet af langvarige forbrugsgoder, herunder boliger og biler. Den europæiske centralbank har ikke haft de samme muligheder og har desuden også haft gældskrisen i sydeuropa at kæmpe imod.

Hurtigere amerikansk reaktionsevne
Et andet punkt er, at USA generelt har reageret hurtigere på krisen end europæerne. De var langt hurtigere til at skyde frisk kapital ind i bankerne og det betyder, at den amerikanske banksektor er betydeligt stærkere end den tilsvarende europæiske i dag. Et andet eksempel er bilfabrikkerne. I USA fyrede de 330.000 medarbejdere, da bilsalget faldt kraftigt. Det betød sammen med støtte fra regeringen, at bilfabrikkerne relativt hurtigt begyndte at få overskud igen. Siden da har de ansat 150.000. I Italien og Frankrig overtalte politikerne bilfabrikkerne til at udelade at fyre medarbejdere. Da bilsalget er faldet yderligere, har bilfabrikkerne i Frankrig og Italien har en betydelig overkapacitet. Jf. OECD er kapacitetsudnyttelsen på italienske bilfabrikker under 40%. En tommelfingerregel siger, at kapacitetsudnyttelsen mindst skal være 80% før virksomhederne får overskud. Denne overskudskapacitet og underskud betyder, at bilfabrikkerne i Italien og Frankrig vil være meget tilbageholdne med at investere og ansætte nye medarbejdere. Det er også medvirkende til at dæmpe væksten i Euroland.

Læs også

Trumps Mellemøst-kurs giver Putin frit spil

Kongressen

Langvarigt primærdrama venter for Demokraterne

Mads Høeg-Mikkelsen

USA’s nyeste hangarskib plaget af problemer

Philip Chr. Ulrich

Er Tyskland og USA stadigvæk ”Wunderbar together”?

Kongressen

Begyndelsen på slutningen for USA i Mellemøsten?

Kongressen

Kampen om Atlanten er i gang igen

Philip Chr. Ulrich