Ruslands aggression mod Ukraine rummer alle elementer af en hybrid krig, det vil sige uerklæret militær og ikke-militær krigsførelse ledsaget af benægtelser og misinformation for at svække modpartens beslutningskraft. Det sætter det i forvejen hårdt prøvede naboland under stort pres. Og det stiller væsentlige nye og komplekse krav til Europas og Danmarks sikkerhedspolitik.
Af Christian Dons Christensen, Danmarks ambassadør i Ukraine, Georgien og Armenien
Ruslands ulovlige annektering af Krim og den fortsatte militære støtte til separatisterne i det allerøstligste hjørne af Ukraine har på ny sat væbnet konflikt på den europæiske sikkerhedsdagsorden. Den sørgelige status to år efter den russiskstyrede konflikts start er over 9.000 døde, 21.000 sårede, 1,6 mio. internt fordrevne, en kummerlig humanitær situation for de tilbageværende 2,5 mio. indbyggere i Donbas, samt en stærkt bekymrende menneskerettighedssituation både på Krim og i Donbas.
Det russiske militære engagement i Ukraine udgør dog kun toppen af Ruslands koordinerede magtanvendelse, der er blevet døbt hybridkrig. Hybridkrigen er uerklæret og ofte benægtet for at svække beslutningskraften hos Ukraine og dets vestlige støtter. Den føres ikke desto mindre med et bredt register af instrumenter også ud over de rent militære: Fra økonomiske sanktioner over cyberangreb til undergravende efterretningsaktiviteter. Hertil kommer en omfattende propagandaindsats for at portrættere Ukraines nye ledelse som neofascistiske, vestlige marionetdukker og Ukraine som en forloren statsdannelse.
Hybridkrigen sætter nu på andet år Ukraine under et massivt pres og ikke kun i form af umiddelbare konsekvenser for menneskers liv, førlighed og ejendom. Det er lykkedes at stoppe den militære fremrykning, men det koster store økonomiske, politiske og menneskelige ressourcer, som Ukraine har brug for til at kæmpe sig ud af den dybe økonomiske krise og gennemføre helt nødvendige samfundsreformer efter 25 års inkompetent ledelse.
Hybridkrigen er samtidig et wake-up call for vestlige beslutningstagere. Ruslands adfærd stiller spørgsmål ikke kun ved visionen efter Den Kolde Krig om et samarbejdende og demokratisk Europa uden skillelinjer, men også om basale Westphalske principper om staters suverænitet, territoriale integritet og frie alliancevalg. Den fortsatte hybridkrig truer således ikke kun stabiliteten i Østeuropa, men også Europas samlede sikkerhedsarkitektur. Den vil sætte sit præg på de kommende års danske sikkerhedspolitik både i relation til NATO, men også på en lang række andre områder fra cybersikkerhed til robusthed over for russisk misinformation.
I den forstand kan situationen på Krim og i Donbas ikke sammenlignes med andre frosne konflikter i Østeuropa, hvor Rusland også spiller en hovedrolle, og som Vesten modstræbende har måttet acceptere. Der er simpelthen mere på spil. Det er baggrunden for det fortsatte vestlige engagement som mægler i implementeringen af Minsk-aftalen om en politisk løsning på konflikten i Donbas. Og det er baggrunden for, at et samlet EU har indført og fastholdt målrettede sanktioner mod Rusland på trods af, at alle lande langt hellere så Rusland som medspiller end som modspiller.
Et centralt element i Vestens svar vil være politisk støtte og opbakning til reformprocessen i Ukraine, som i dag er hybridkrigens frontlinjestat. Hvorvidt det lykkes Ukraine at modstå det russiske krav om geopolitisk forrang i Østeuropa og at omstille sig til en europæisk samfundsmodel, vil nemlig have betydning langt ud over Ukraines egne grænser.
Christian Dons Christensen er Danmarks ambassadør i Ukraine, Georgien og Armenien.
You must be logged in to post a comment Login