Joe Biden har meldt ud at hans vicepræsidentkandidat bliver en kvinde. Så vi spurgte jer, hvem I tror det bliver. Her er resultatet.
Med halvdelen af stemmerne pegede I på den 55-årige Senator fra Californien og tidligere præsidentkandidat, Kamala Harris. Juristen var blandt de første af de frafaldne kandidater, der gav sin støtte til Joe Bidens kandidatur, og hun har ved flere lejligheder ført kampagne for den tidligere vicepræsident.
Læs Mads Høeg-Mikkelsens portrætter af de mest fremtrædende kandidater – klik her!
Nummer to på listen over dem, I tror er favorit til den langt fra uinteressante post, er en anden Senator og tidligere præsidentkandidat, Amy Klobuchar fra Minnesota med 22 procent af stemmerne.
Tredjepladsen går til en kvinde, der også var præsidentkandidat indtil fornylig, Senatoren fra Massachusetts, Elizabeth Warren med 15 procent af stemmerne. Den for tiden meget omtalte Gretchen Whitmer, guvernør i Michigan, fik 7 procent af stemmerne på fjerdepladsen.
Lidt pudsigt var under muligheden “andet”, hvor I havde mulighed for at skrive jeres egne bud på, som ikke figurerede på listen. Her fandt flere af jer lyst til at skrive Michelle Obama på listen – en mulighed, der tilsyneladende stadig lever.
Hvem der endelig ender med at stå ved siden af Biden på Demokraternes ticket til november bliver afgjort her i løbet af maj og meldes ud senest i juni.
Læs Mads Høeg-Mikkelsens portrætter af de mest fremtrædende kandidater – klik her!