Kongressen.com
Analyse BRIK-panel

Indien kan sparke nyt liv i verdensøkonomien

I syv år har embedsmænd og politikere fra Indien og EU forhandlet om en bilateral frihandelsaftale, som i disse dage går ind i den afgørende fase. Begge parter har investeret så meget politisk kapital i en aftale, at den næppe falder på gulvet. Enighed kan betyde en optøning af de fastrfrosne WTO forhandlinger og dermed en helt ny start for verdens økonomien

Af Jørgen Dige Pedersen

BRIK-PANEL: Rundt om i verden holder lederne vejret i spænding i disse dage, mens de skæver til Indien og EU. Den hidtil størst bilaterale handelsaftale mellem to parter er nemlig inde i den afgørende slutspurt. Aftalen vil omfatte 1,7 milliard mennesker og et gigantisk beløb i euro. I denne uge mødes højtstående politikere og embedsmænd fra Indien og EU i et forsøg på at slå de sidste søm i den aftale, der har været på tegnebrættet siden 2007. Velorienterede indiske medier fortæller, at den indiske regering forventer at en aftale kan være på plads mod udgangen af denne måned.

Aftalen er vigtig for EU, der står med en økonomisk afmatning i kølvandet på finanskrise, recession og eurokrise. Men den er mindst lige så vigtig for Indien, for selv om det kæmpe land er blevet knap så hårdt ramt af den økonomiske krise som EU, så har Indien også oplevet en faldende vækst om end den kommer fra et højt niveau.

Forhandler på kryds og tværs
Men en aftale er ikke kun vigtig for EU og Indien. Resten af verden holder øje med forhandlingerne. For skulle det lykkes, at blive enig, så kan det muligvis vise sig at være det, der skal bane vej for en frihandelsaftale mellem EU og USA, som kongressen.com tidligere har udførligt omtalt. I det hele taget er der gang i de bilaterale sonderinger. Således er den danske handelsminister Pia Olsen Dyhr i disse dage på charmeoffensiv i Brasilien, der er en anden af de fremstormende økonomier i BRIKS samarbejdet. Men nok så vigtigt, så kan en aftale mellem EU og Indien være den murbrækker der skal til, for at få gang i de globale forhandlinger i WTO, der ellers har ligget stille de sidste ti år. Det er således en aftale med enorme konsekvenser for verdensøkonomien, der er på spil i disse dage.

EU vil have fjernet toldrestriktionerne på samhandelen med Indien. Det betyder for eksempel at de tyske bilproducenter får adgang til at sælge deres biler i Indien. Inderne ser selvfølgelig helst, at man laver en aftale, hvor tyskerne lægger selve produktionen i Indien. Franskmændene øjner muligheden for at afsætte vin og ost til en stadig større indisk middelklasse og for danskerne kan der være en mulighed for at komme ind på det indiske marked med mejeriprodukter.

Inderne vil på deres side især gerne anerkendes som et ’datasikkert’ land, så de kan modtage endnu mere outsourcing fra EU. Inderne vil også have adgang til EU for højt specialiseret arbejdskraft, for eksempel it-ingeniører, der skal følge med, når en virksomhed i EU køber en serviceydelse fra et indisk firma.

Politisk triumf i sigte
Mange store knaster er blevet høvlet af kravene i de seks år forhandlingerne har været i gang. Skulle en aftale ende med at falde på gulvet, så kan det lige så godt være på grund af interne uenigheder mellem EU landene eller fordi inderne mister tålmodigheden med EU’s beslutningsprocesser, der er tunge og bureaukratiske præcis som amerikanerne oplever det, når de forhandler med EU. Forhandlingerne skal nemlig forbi EU’s formandsland, kommissionen, parlamentet og de nationale parlamenter, hvor en aftale skal ratificeres.

Men som sagt, så er forventningen dog, at det ender med en aftale. Ingen af parterne kan tåle at forlade forhandlingerne nu. EU er under et kolossalt pres fra USA og Kina, som for alvor er kommet ind på det kolossale indiske marked. Samtidig frygter både inderne og EU den negative signalværdi det vil give, hvis de efter så mange år må forlade forhandlingerne, når verden slås med økonomisk krise og afmatning. Der er simpelthen investeret så meget politisk kapital i en aftale, at ingen af parterne vil tillade, at det kikser i sidste øjeblik.

Samtidig vinker der den gulerod forude, at EU og Indien begge vil kunne bryste sig af, at det var dem og deres aftale, der for alvor sparkede nyt liv i verdensøkonomien.

Jørgen Dige Pedersen er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet med speciale i Indien. Han har blandt andet bidraget til bogen ‘Fremtidens Stormagter’, hvor han skrev kapitlet om Indien. Analyserer hver måned Indiens relation til USA i Kongressen.coms BRIK-panel.

 

Læs også

Sociale medier rusker op i lyssky blackface-traditioner

Trumps ”national emergency” garanterer ikke en mur

Philip Chr. Ulrich

Morgen I Amerika: Mens vi venter på Onkel Joe…

Lars Græsborg Mathiasen

Vil USA’s pres vælte Maduro i Venezuela?

Frederik Wrist

USA’s geopolitiske interesser i Mellemøsten

Stine Collin Nielsen

Morgen I Amerika: State of the Union Special