Kongressen.com
Analyse BRIK-panel

Indien vendte ydmygelse til sejr

Knap et års diplomatisk krise mellem Indien og Italien blev løst for to dage siden, da Italien endeligt udleverede to drabsmistænkte marinesoldater til retsforfølgelse i New Delhi. Forløbet har gjort ondt på den indiske selvforståelse som stormagt, men nu føler de sig oven på igen. Italienernes ‘overgivelse’ kan muligvis få betydning for sagen om udlevering af danske Niels Holck 

Af Jørgen Dige Pedersen

BRIK-PANEL: Indiske embedsmænd og toppolitikere er netop vendt hjem igen efter at have været til BRIK-topmøde i den sydafrikanske by, Durban. Landene blev enige om, at tage initiativ til en ny Verdensbank og dermed var topmødet endnu en gang med til at cementere selvforståelsen i Brasilien, Rusland, Indien og Kina om, at det er en klub af nye stormagter, der skal tages alvorligt af resten af verdenssamfundet.

Af samme grund har en langvarig diplomatisk krise mellem Indien og Italien slået skår i den indiske selvforståelse som stormagt, og inderne har følt sig ydmyget af italienerne.

Sagen tog sin begyndelse i februar sidste år, da to italienske marinesoldater, der fungerede som vagter ombord på tankskibet ’Enrico Lexie’, skød og dræbte to indiske fiskere, som de forvekslede med pirater. Episoden fandt sted i Det Indiske Ocean ud for den sydlige indiske provins, Kerala. Soldaterne blev anholdt og varetægtsfængslet, mens det lokale indiske politi efterforskede sagen.

Italienerne hævdede, at skyderiet var sket i internationalt farvand, og at soldaterne derfor ikke skulle retsforfølges i Indien. Julen 2012 fik de to italienske marinesoldater lov til at tage hjem på juleferie, og efter endt ferie vendte de tilbage til indien som lovet.

Ambassadør i unåde
I januar i år overgik sagen til Højesteret. Efter næsten et års efterforskning fandt de indiske myndigheder ud af, at sagen ikke skulle behandles hos en tilfældig lokal myndighed, men skulle behandles fra centralt hold i New Delhi. De italienske myndigheder var åbenbart ikke helt trygge ved myndighedernes behandling, og derfor greb den italienske ambassadør i Indien, Daniele Mancini, til handling, og fik sendt de to marinesoldater hjem under påskud af, at de skulle stemme til parlamentsvalget her i marts.

Inderne reagerede med raseri og frustration over for ambassadøren, men det er nu glemt. For to dage siden meddelte de italienske myndigheder nemlig, at de er parate til at udlevere soldaterne. Det skyldes, at de to lande har fundet et kompromis. Inderne har lovet italienerne, at soldaterne ikke vil blive tiltalt for en paragraf, der kan give dødsstraf, som der ellers er hjemmel til i den indiske lovgivning. Samtidig har inderne lovet, at sagen vil blive behandlet hurtigt.

Det mest sandsynlige er, at de to soldater får en fængselsstraf, som de derefter hurtigt bliver sendt hjem til Italien for at afsone.

Præcedens i Niels Holck sag
Den danske Niels Holck sag minder om det italienske forløb. Forskellen er, at marinesoldaterne var ansat i staten, og at staten derfor kunne beordre dem til Indien. Niels Holck er en privaterson, som staten ikke kan beordre nogen steder hen. Det danske retssystem har bestemt, at han ikke skal udleveres, fordi man ikke har tiltro til, at han vil få en fair behandling, og fordi han i sidste ende risikerer dødsstraf.

Inderne er stolte over deres retssystem. Det er ukorrupt og fungerer. Hvad dødsstraf angår, så læner de sig op ad blandt USA og Kina, som også har dødsstraf. Forskellen er blot, at inderne forholdsvis sjældent gør brug af dødsstraffen. Inderne føler ikke, at de har noget at skamme sig over. Tværtimod. Derfor bliver de rasende og føler sig ydmygede, når verden på den ene side anerkender, at det er en supermagt, men også et u-land på visse punkter – blandt andet, når det gælder retssystemet.

Men nu hvor sagen mod de to italienske marinesoldater skal føres ved en domstol i Indien, føler inderne sig igen ovenpå. Der er en følelse af, at italienerne har ’lært lektien’, og at man har fået sendt et signal til alle, der tvivlede på, at Indien er en stormagt: Se bare, vi er alligevel blevet til noget i denne verden!

Jørgen Dige Pedersen er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet med speciale i Indien. Han har blandt andet bidraget til bogen ‘Fremtidens Stormagter’, hvor han skrev kapitlet om Indien. Analyserer hver måned Indiens relation til USA i Kongressen.coms BRIK-panel.

Læs også

Trumps nye forsvarschef er klar på udfordringerne fra Kina og Rusland

Philip Chr. Ulrich

Morgen I Amerika: Cohen skal i brummen og Castro vil være præsident

Lars Græsborg Mathiasen

Obama satte præcedens for Trumps Yemen-politik

Philip Chr. Ulrich

Er Ohio på vej ind i den republikanske lejr?

Mads Høeg-Mikkelsen

‘Obama – Håbets Præsident’ på gaden den 17. januar

Kongressen

Kan en homoseksuel borgmester fra Midtvesten blive USA’s præsident?

Rasmus S. Jorgensen