Kongressen.com
  • Forside
  • Analyse
  • James Mattis trækker sig fra Pentagon: Stor sejr for America First dagsordenen
Analyse Sikkerhedsrådet

James Mattis trækker sig fra Pentagon: Stor sejr for America First dagsordenen

Forsvarsminister James Mattis trækker sig fra sin post til februar. Dermed har præsidentens ”America First” gruppering vundet en stor sejr. Sandsynligheden for at præsidenten peger på en lignende kandidat som Mattis er minimal. Tendensen den seneste tid går snarere i retning af en hårdere implementering af ”America First” dagsorden.

Forsvarsminister James Mattis var det sidste medlem af den gruppe, som af amerikanske medier blev døbt ”de voksne”. I et brev til præsidenten trækker Mattis sig fra sin post fra slutningen af februar. Uenigheder om retningen for amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik har til sidst været nok for forsvarsministeren.
Mattis og en svindende gruppe i administrationen repræsenterer nemlig en opfattelse af USA’s rolle i verden, som understreger behovet for aktivt amerikansk lederskab og omfattende alliancer. Overfor denne opfattelse har stået præsidenten og en voksende gruppe af rådgivere og ministre ønsker en anden prioritering. Hvis ikke der er en umiddelbar gevinst for USA, så skal USA ud – som det netop er annonceret i Syrien. Hvis ikke USA’s allierede betaler, hvad de skal, så kan de ikke regne med USA.

Disse to vidt forskellige holdninger til USA’s rolle i verden har siden præsident Trump blev indsat som præsident udkæmpet hårde kampe i administrationen. Nu er de kampe tilsyneladende slut, og sandsynligheden for at præsidenten vil pege på en forsvarsminister lig Mattis er minimal.

Hvad er på spil?

Det er altså grundlæggende USA’s rolle i verden, som der er på spil. Hvilken rolle skal USA spille i verden.
De seneste dage har præsident Trump vist, at han er villig til at sætte sig igennem og få afsluttet de krige, som han lovede at afslutte – koste hvad det vil. Man kan lugte valgkampen gå i gang i disse timer.

Som Mattis selv i sit afskedsbrev fortæller: One core belief I have always held is that our strength as a nation is inextricably linked to the strength of our unique and comprehensive system of alliances and partnerships. While the US remains the indispensable nation in the free world, we cannot protect our interests or serve that role effectively without maintaining strong alliances and showing respect to those allies […]
We must do everything possible to advance an international order that is most conducive to our security, prosperity and values, and we are strengthened in this effort by the solidarity of our alliances.

Den grundlæggende præmis i brevet er, at USA’s interesser er bedst tjent ved en fortsat sikring af den verdensorden, som blev skabt efter Anden Verdenskrig, og som Mattis selv har kaldt den største gave man er blevet efterladt af ”The Greatest Generation”.
Netop understregelsen af vigtigheden af USA’s alliancer og den ubetingede amerikanske støtte til f.eks. NATO er noget som præsident Trump ikke køber. Derfor skriver den afgående forsvarsminister også: Because you have the right to have a Secretary of Defense whose views are better aligned with yours on these and other subjects, I believe it is right for me to step down from my position.

Mattis’ udskiftning betyder derfor potentielt set, at USA’s allierede kan se frem til langt større usikkerhed, og at man skal forholde sig til amerikansk sikkerheds- og udenrigspolitik på en helt ny måde.

Mattis’ rolle i administrationen

Der har nemlig været en udpræget kontinuitet i amerikansk sikkerheds- og udenrigspolitik under præsident Trump på en lang række områder. Trods en hård retorik fra præsident Trump, så har den reelt førte politik overfor f.eks. NATO været business as usual. Støtten til NATO-øvelser uforstyrret, støtten til NATO’s budgetter fortsat og deployeringen af amerikansk udstyr og mandskab fortsat. Samme billede i Asien hvor skepsissen overfor USA altid har været mere udpræget end i Europa, men her har det sikkerhedspolitiske budskab hele tiden været: I kan regne med os (trods andre udmeldinger fra præsidenten).

Problemet ved dette er, at den kontinuitet har været bundet op på Mattis’ indflydelse i administrationen, og den frihed som præsidenten gav sin forsvarsminister. Mattis har nydt stor frihed og respekt fra præsidenten, men nu er uoverensstemmelserne mellem deres verdensbilleder altså blevet for stor.

Den tyngde som forsvarsminister Mattis har haft i administrationen, har vi senest set været forsvundet ved præsidentens beslutning, om at trække amerikanske styrker ud af Syrien. En beslutning som han har ønsket at eksekvere i lang tid. Spekulationerne i Washington D.C. går på, at præsident Trump inden længe vil annoncere en større tilbagetrækning af amerikanske styrker fra Afghanistan.

Alle bolde lader altså til at være blevet kastet op i luften i amerikansk sikkerheds- og udenrigspolitik i disse dage, men tendensen er kun gået i én retning i længere tid, nemlig den som præsident Trump slog fast i sin indsættelsestale for snart to år siden:

We assembled here today are issuing a new decree to be heard in every city, in every foreign capital, and in every hall of power.

From this day forward, a new vision will govern our land.

From this moment on, it’s going to be America First.

Læs også

Skal Trump spørge Senatet om at trække sig fra NATO? Næh

Philip Chr. Ulrich

Morgen I Amerika: Jagten på den nye Obama er i gang.

”Mr. 1 in 44” hjemsøger Præsident Trumps mulige genvalg

Mads Høeg-Mikkelsen

USA Memo: Trump til Texas, Rosenstein på vej og anholdelse i spektakulær kriminalsag

Er Trump på vej mod at erklære sin ”national emergency”?

Philip Chr. Ulrich

Morgen I Amerika: Er Trump ved at løbe panden mod muren?