Juridisk angreb på Trumps erklæring om “National Emergency”

16 delstater har lagt sag an mod Trumps erklæring af national emergency, der gør det muligt for præsidenten at bruge midler fra statskassen, som egentlig var tiltænkt andre formål, til at betale for byggeriet af grænsemuren mellem USA og Mexico. Det betyder, at det amerikanske retssystem endnu engang skal tage stilling til et af Trumps politiske tiltag — Spørgsmålet er om Trump kan vinde kampen om muren ved domstolene og dermed sikre en vigtig sejr inden 2020 valgkampen for alvor begynder.

Det virker som en åbenlys og desperat omend ikke særlig overraskende handling fra Trumps side: Hvis jeg ikke kan få min vilje på den gængse måde, så finder jeg et hul i systemet, der gør, at jeg alligevel kan få lov til at gøre, som jeg vil. Det er essensen af Trumps handling, da han i sidste uge erklærede national emergency, eller nødretstilstand som det hedder på dansk, for at skaffe ekstra midler til byggeriet af den omstridte grænsemur mellem USA og Mexico. Beslutningen kom i kølvandet af en rekordlang nedlukning af store dele af det amerikanske statsapparat i forbindelse med de amerikanske finanslovsforhandlinger. Her krævede Trump at få allokeret 5,7 milliarder dollars til byggeriet af grænsemuren, men fik blot 1,4 milliarder, da Kongressens politikere indgik finanslovsforlig i sidste uge.

Da Trump valgte at underskrive aftalen om finansloven, kunne man have troet, at sagen var lukket, men som sædvanligt, når det handler om den kontroversielle amerikanske præsident, havde han et ekstra kort i ærmet. Det kom i form af en nødretstilstandserklæring, som vil give Trump adgang til midler fra statskassen, der ellers var tiltænkt andre formål, for at financieren byggeriet af grænsemuren mellem USA og Mexico. Det er den beslutning, som 16 amerikanske delstater nu betvivler ved de føderale domstole i USA. Forude venter derfor en række juridiske kampe, der kan blive definerende for Trumps muligheder for at indfri sit store valgløfte fra 2016. Men hvad indebærer sagens juridiske implikationer, og hvad er Trumps chancer for at vinde den juridiske kamp og få bygget sin mur?

Nødtilstand vs. Valgløfter
Lad os starte med at se nærmere på, hvad en nødretstilstand egentlig indebærer. Ifølge Elizabeth Goitein, som er ekspert på området, giver en nødretstilstandserklæring præsidenten mulighed for at omgå de sædvanlige politiske procedurer. Den mulighed er skabt i tilfælde af kritiske situationer, der udgør en trussel mod USA’s sikkerhed, og som udvikler sig i et tempo, der gør det uhensigtsmæssigt at gå igennem de sædvanlige instanser, såsom Kongressen, for at få midler til at bekæmpe truslen. Spørgsmålet er dog om invandringen af immigranter fra Syd- og Mellemamerika kan betegnes som sådan en situation?

Flere iagttagere siger nej, og faktisk tyder Trumps egne udtalelser paradoksalt nok på, at han er enig i, at der ikke er tale om en egentlig nødsituation. Han har blandt andet sagt, at han ikke behøvede at erklære en nødretstilstand, men at han ønskede at sikre financieringen til muren på en hurtig måde. Dermed har Trump implicit anerkendt, at han ikke selv betragter omstændighederne som en nødsituation, men at han ønsker at bruge den amerikanske lov om nødretstilstandserklæringer til at sikre en hurtig vej til succes. Med den udtalelse i bagagen kan det blive svært for Trumps advokater at argumentere for præsidentens ret ved de føderale domstole, og det er netop, hvad de 16 amerikanske delstater fremhæver i deres sagsanlæg mod præsidenten. Her skriver de blandt andet, at foruden præsidentens egne udtalelser om, at en nødretstilstandserklæring ikke er nødvendig, så viser myndighedernes oplysninger om situationen ved USA’s sydlige grænse, at der ikke er grundlag for en nødretstilstand. Delstaterne kræver derfor, at Trumps erklæring bliver dømt ulovlig og forfatningsstridig. Det er nu op til dommerne ved den føderale distriktsdomstol i San Fransisco at vurdere, om der er grundlag for det.

Demokraternes dommere vs. Trumps højesteret
Meget tyder på, at de 16 delstater står stærkt ved domstolen i San Fransisco. Ikke blot fordi Trumps egne udtalelser om situationen kan hjælpe dem vej, men også fordi dommerne ved netop denne domstol i overvejende grad er udnævnt af de demokratiske præsidenter Obama og Clinton. Der er altså stor chance for, at det dommerpanel, der bliver udvalgt til at vurdere sagen, vil have en liberal retsfilosofisk tilgang til sagen. Dermed vil sagsøgernes chancer for en sejr være store. Vi så en lignende situation udspille sig i retsopgøret om Trumps dekret om et indrejseforbud i begyndelsen af hans præsidentperiode. Her blev der rejst en række sager mod indrejseforbuddet ved domstole med overvejende liberale dommere, og udfaldet var i de fleste tilfælde en sejr til sagsøgerne.

De 16 delstaters problem er dog, at selv hvis de vinder sagen mod Trump ved domstolen i San Fransisco, er det juridiske opgør langt fra slut. Trump vil uden tvivl anke en sådan dom til en føderal appeldomstol, og sagen vil derfor med stor sandsynlighed ende i den amerikanske højesteret. Her er det op til de ni højesteretsdommere at tage stilling til sagen. Det forløb har Trump faktisk allerede selv forudsagt. Tidligere på ugen udtalte han, at han, ligesom dengang med indrejseforbuddet, sikkert vil tabe ved de føderale domstole indtil sagen når højesteretten, hvor han til gengæld vurderer sine chancer for en sejr for gode. Det er endnu engang en ret paradoksal Trump-udtalelse i forbindelse med denne sag. Hvis han allerede nu forventer at tabe i San Fransisco, så siger han nemlig, at han godt ved, at hans nødretstilstandserklæring vil kunne betragtes som forfatningsstridig af nogle amerikanske dommere. Alligevel fortsætter han ufortrødent den juridisk kamp om nødretstilstanden og muren — og det er der en god grund til.

Når Trump vurderer sine chancer for en sejr ved højesteretten som gode, så er der nemlig belæg for det. I sine to år som præsident har han nemlig udnævnt hele to højesteretsdommer og dermed cementeret en konservativ dominans i domstolen, hvor 5 ud af 9 dommere hører til den konservative fløj. Samtidig har højesteretten, og en række føderale domstole for den sags skyld, historisk været meget påpasselige med at tage stilling til præsidentens beføjelser, når det kommer til spørgsmål om nationens sikkerhed. Derfor er det heller ikke overraskende, at Trumps jurister allerede nu har udtalt, at de ikke ønsker, at domstolene skal se på hverken Trumps officielle udtalelser angående nødretstilstanden eller på situationen, der udspiller sig ved USA’s sydlige grænse. I stedet ønsker de, at domstolene overvejer, hvorvidt præsidenten har retten til at vurdere, om der er grundlag for en nødtilstandserklæring. Da det ofte er på baggrund af fortrolige oplysninger, når en præsident vælger at påberåbe sig magtbeføjelser med nationens sikkerhed som argument, kan det derfor være meget svært for en domstol at tage stilling til sagen. Derfor vil Trump, med sin konservative højesteret og dens historiske modvilje mod at vurdere sager om præsidentens beføjelser i forbindelse med nationens sikkerhed, stå meget stærk i en fremtidig højesteretssag.

Alligevel er det langt fra sikkert, at det ender med en Trump-sejr og en færdigbygget og fuldt finansieret mur inden 2020. Hver sag ved den amerikanske højesteret er unik, og på trods af dommernes henholdsvis liberale og konservative overbevisninger, så er der ingen garantier for, hvordan de vil stemme i den givne sag. Det handler i høj grad om, hvilke argumenter de to parter i sagen vælger at bruge. I den sammenhæng er det relevant at fremhæve, at en præsidents ret til at udråbe en nødretstilstand ikke er givet af den amerikanske forfatning. Faktisk giver forfatningen i højere grad Kongressen udvidede rettigheder i tilfælde af en nødsituation. Præsidentens ret er i stedet funderet i en lov fra 1976, der oprindeligt forsøgte at indskærpe præsidentens rettigheder i forhold til nødsituationer, men siden er blevet voldsomt kritiseret for dens mangel på en definition af en egentlig nødsituation. Der er derfor en chance for, at de ni højesteretsdommer vil se sagen som en mulighed for at få ryddet op i mange års debat om, hvornår og hvordan en præsident kan bruge en nødretstilstandserklæring ved at tage stilling til, hvorvidt lovgivningen fra 1976 er i overensstemmelse med forfatningen. Selvom dommerne ved den amerikanske højesteret ofte er delt langs ideologiske linjer, så har denne sag alligevel potentiale til at blive en juridisk gyser, fordi forfatningen er forholdsvis tavs om emnet.

Der venter altså mange måneders juridiske kampe forude, og det er først når begge sider, både Trump-administrationen og de 16 delstater, har fremlagt deres argumenter og indsigelser, at det for alvor bliver tydeligt, hvem der står stærkest. Der er dog ingen tvivl om, at selvom Trumps nødretstilstandserklæring kan ligne en desperat mands forsøg at holde et valgløfte, så skal man ikke glemme, at Trump rent faktisk har haft stor succes med sine ekstreme handlinger og deklarationer — både blandt sine kernevælgere, men i høj grad også når de er blevet vurderet af de amerikanske domstole. Man skal bestemt ikke undervurdere Trumps evne til at bruge systemet til sin fordel. Spørgsmålet er dog han er gået for langt denne gang. De næste måneder vil vise, hvad de amerikanske domstole mener om den sag.