Connect with us

Hvad søger du?

Kongressen.comKongressen.com

Feature

Kæft, trit og retning i Memphis

(foto: flickr.com)

Hvad gør man, når man i årevis har været en af Tennessees dårligste skoler? Man indfører en skoledrift, der er bygget op omkring disciplin og prøver. Også selv om det giver anledning til kritik i lokalområdet

Af Courtney Hackworth

MEMPHIS, TENNESSEE: Hvad sker der, når du forsøger at forandre en folkeskole i store vanskeligheder? Og hvordan bliver det modtaget, når du implementerer kæft, trit og retning på en måde, der er anderledes, end hvad folk nogensinde har oplevet tidligere?
I en by som Memphis er svaret enkelt. Folk ryger helt op i det røde felt.

Velkommen til Cornerstone/Lester Prep School. En skole, som for nylig besluttede sig for at foretage en ændring i måden at drive skole på, og som siden hen har været til heftig debat i lokalområdet.

For det kørte langt fra optimalt på Cornerstone/Lester. Skolen klarede sig dårligt sammenlignet med andre skoler både i Memphis og i resten af Tennessee. Helt præcist var skolen rangeret som den næst dårligste i hele delstaten.
Den geografiske placering af skolen bidrager til problemerne. Binghampton er et af de fattigere områder i Memphis, og det er primært afroamerikanere, der bor der. Og det er netop her, at Cornerstone/Lester har til huse.
Som følge af præsident Bushs ’No Child Left Behind’ lovgivning er det blevet synligt for alle, hvordan de forskellige skoler klarer sig. Og ikke mindst, hvordan de enkelte elever klarer sig. Skolerne bliver nu i langt højere grad end tidligere stillet til ansvar for elevernes prøveresultater, hvilket der derfor bliver fokuseret meget på fra skolernes side. Således også på Cornerstone/Lester hvor man gennem adskillige år havde kæmpet med dårlige resultater.

En længere skoledag
Men det skulle der laves om på, besluttede skolebestyrelsen. Første skridt i den retning var at ændre mødetidspunktet på skolen. I Memphis møder eleverne som regel klokken kvart over syv om morgenen og får fri igen kvart over to. Men det blev ændret på Cornerstone/Lester, hvor det nye mødetidspunkt for eleverne nu blev klokken 7.00. Det betød ikke, at eleverne så fik det tidligere fri. Nej, nu varede skoledagen indtil klokken ti minutter i fire om eftermiddagen. Ændringen skete ud fra den analyse, at den almindelige skoledag var for kort, og hvis man overhovedet skulle have nogen chance for at måle sig med niveauet i andre lande, ja, så måtte både længden på skoledagen og skoleåret forlænges.

Samtidig blev der indført remser, som de studerende skulle kunne gentage. Remser som kunne lyde:
“I’m hungry for knowledge to get into college!” eller “Who are we? Prepsters! Where are we going? To college!”

Når eleverne nu møder i skole om morgenen, giver de hånd til underviseren, mens de svarer på spørgsmålet: ‘Er du klar til at lære noget i dag?’
Herefter kan de gå ind og finde deres plads i klasselokalet. Men ikke hvilket som helst klasselokale. Hvert enkelt lokale på skolen er nemlig opkaldt efter eliteuniversiteterne i USA, såsom Harvard, Columbia og lignende.
At der er tale om kæft, trit og retning, kommer tydeligt til udtryk på alle niveauer i hverdagen. Helt ned til, at der på gulvene i klasselokalerne er sat farvet tape, som eleverne går langs, når de går ind eller ud af lokalerne.
Samtidig bliver den enkelte elevs adfærd fulgt nøje og bedømt ud fra et system, der belønner de flittige, og som har konsekvenser for de mindre flittige.
Skolens mål med alt dette er enkel. Ved at skabe et disciplineret miljø med et højt akademisk niveau, vil man gøre eleverne klar til at kunne klare en videregående uddannelse på universitetet.

Bekymring blandt lærerne
Det er ikke gået ubemærket hen, at der er foregået noget, der minder om en uddannelsesmæssig paladsrevolution på Cornerstone/Lester. I lokalområdet har der været adskillige kritiske røster omkring den nye måde at drive skole på. Forældrene har klaget over, at behandlingen af børnene var for barsk. Blandt andet fordi det kun var tilladt at benytte toiletterne på enkelte tidspunkter i løbet af en skoledag, hvilket gav anledning til flere uheld blandt børnene. Desuden var forældrene vrede over, at eleverne blev tvunget til at gå uden sko hele dagen, hvis ikke de selv var i stand til at binde deres snørebånd.
Kort tid efter, at skoleåret begyndte, mødtes en række utilfredse borgere til et møde, hvor de gav udtryk for deres frustrationer. For hvordan kunne det være rigtigt, at skolen lod eleverne gå barfodet rundt, lød kritikken blandt andet.

Samtidig var der også kritik af, at skolens ledelse primært var hvide, når nu næsten alle eleverne på skole var afroamerikanere.

Der har været flere protester ved skolen, hvor kritikere har ytret deres utilfredshed med måden, skolen bliver kørt på. Men det er dog ikke kun vrede forældre, der er bekymrede over måden, skolen drives på. Også nogle af de ansatte er i tvivl om, at tingene gøres på den rigtige måde.

”Ledelsen har ingen ide om, hvad den foretager sig. Rektoren, Lisa Settle, er ikke læreruddannet. Hun har en baggrund inden for kriminologi, ikke uddannelse. Alt, hvad denne skole går op i, er prøveresultater og kun prøveresultater. Men eleverne har også brug for at have det sjovt. De er ikke robotter. Jeg har undervist på andre skoler her i Memphis, men ingen af dem bliver kørt på samme måde som denne. Der havde man musiktimer, idrætstimer, fester op til ferier og den slags. Det er der intet af her,” siger en kvindelig underviser, der på grund af sit job på skolen, ønsker at være anonym.

Især måden, skolen griber dagligdagen i klasselokalerne an på, giver anledning til bekymring hos underviseren. Pisk eller gulerod-systemet virker ganske enkelt ikke, mener hun:
”Sådan som det bliver gjort lige nu, er det nærmest en joke. Eleverne er ligeglade med, om de får en belønning eller ej. Det betyder intet for dem. Men det giver heller ingen mening, at man kontakter elevernes forældre hele tiden på grund af småting. Hver gang en elev har lavet det mindste fejltrin, ringer man til forældrene. Det gør man altså ikke på andre skoler i Memphis. Der tager man en snak med eleven og forklarer dem, hvordan klaveret spiller. Men man kimer ikke forældrene ned på daglig basis over småtterier.”

Enkelte forældre er positive
På trods af de mange negative historier om skolen har der også været enkelte positive tilkendegivelser. For de noget ukonventionelle undervisningsmetoder har allerede haft en mærkbar effekt. Prøveresultaterne er blevet bedre, og blandt andet er børnenes læsefærdigheder steget flere niveauer. Der findes også forældre, som er glade for de ændringer, der er sket. En af dem er Tammy Bowles, hvis barn går i første klasse på skolen:
”Jeg er ærlig talt ligeglad med folks brok om, at lærerne og ledelsen primært er hvide, og hvad der ellers har været af kritik. Mit barn har lært at læse og har lært at lægge sammen og trække fra. Børnene her lærer noget. Det er det vigtigste.”

Courtney Hackworth er uddannet journalist fra University Of Tennessee i Knoxville. Har tidligere boet og arbejdet i Californien og bor nu i Memphis. Dækker sydstaterne med udgangspunkt i Memphis for Kongressen.com

Skrevet af

Kongressen.com er et uafhængigt netmedie om amerikanske samfundsforhold. Vi grundlagde mediet i oktober 2012 ud fra den ambition at tilføre dækningen af supermagten substans og analyse. Som verdens supermagt spiller USA en helt central rolle for den verden, som Danmark er en del af. Derfor er der behov for at dække såvel amerikansk indenrigs- som udenrigspolitik på en mere kvalificeret og nuanceret måde. Lige som der er behov for at fortælle historier om det amerikanske samfund generelt. Det er det, vi her på Kongressen.com ser som vores fornemmeste opgave at gøre.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen