Kongressen.com
Analyse Sikkerhedsrådet

Kæmpebeløb skal sikre USA’s sikkerhedspolitik på lang sigt

Præsident Obama præsenterede i denne uge sit sidste forslag til det amerikanske statsbudget, inden han forlader det Hvide Hus til januar næste år. De enorme beløb i budgetterne for udenrigs- og forsvarsministerierne viser et øget fokus på afskrækkelse, teknologiudvikling og samarbejde med partnernationer og allierede. Kort sagt, sikre amerikansk sikkerhedspolitik på lang sigt.

Der var det sædvanlige postyr, da præsident Obamas regering i denne uge kunne præsentere sit forslag til statsbudgettet for 2017. Disse budgetter kan give et billede af forudsætningerne for amerikansk sikkerhedspolitik. Derfor er det interessant at se på, hvad de centrale ministerier har lagt op til i deres budgetforslag.

Pentagon har i deres budget lagt op til et samlet budget på $583 mia. (heraf et basisbudget på $523,9 mia. og resten som tillæg til at dække igangværende operationer). Det beløb er 0,4% højere end sidste års budget. Ved siden af dette har vi udenrigsministeriet, som beder om beskedne $50,1 mia. Der er altså ingen tvivl om, hvem der er storebroren når det kommer til økonomisk formåen. Til at sikre den nationale sikkerhed har USA jo mange forskellige organisationer, og efterretningstjenesterne til sammen har anmodet om $70,3 mia.

Kort sagt, det er enorme beløb, som er i spil, når det drejer sig om amerikansk sikkerhedspolitik.

I fremlæggelsen af deres budgetter har der især fra udenrigs- og forsvarsministerierne lydt en fælles karakteristik af de to budgetter. Nemlig at de skal sikre forudsætningerne for amerikansk sikkerhedspolitik på lang sigt, således at man giver den næste regering de bedste forudsætninger for at håndtere de meget forskelligartede udfordringer, som USA står overfor.

Nyt legetøj og opdatering af gammelt
Af de $583 mia. som Pentagon beder om, går cirka halvdelen til betaling af personel, det inkluderer løn, sygeforsikring, overbetalinger og penge til familierne. Resten af pengene går til de øvrige udgifter.

I et interview med mediet Breaking Defense udtalte viceforsvarsminister Bob Work at Pentagon med det nye forsvarsbudget lægger op til, at der skal investeres i nye våbensystemer for at kunne fastholde den overlegenhed som USA har over konkurrenter som Kina og Rusland. I budgettet for 2017 planlægger man at bruge penge på en række udviklingsprojekter til nye våben, som den efterfølgende regering så kan rydde op i, alt efter hvilke projekter der viser potentiale efter at have kørt i et år. Den indsats er del af det der overordnet kaldes ”the Third Offset Strategy”. Hele idéen bag denne strategi er, at USA igennem mange årtier har nydt en teknologisk overlegenhed over potentielle konkurrenter, og at dette er fundamentet for USA militære dominans på globalt plan. Den overlegenhed er ved at forsvinde på centrale områder, bl.a. på grund af kinesiske udviklingsprojekter, som truer amerikansk tilstedeværelse og overlegenhed i det vestlige Stillehav. Projekterne inkluderer $1,4 mia. til udvikling af et nyt bombefly, udbygning af den amerikanske flåde fra 280 til 308 skibe samt modernisering af USA’s arsenal af atomvåben.
Det er nogle af de våben som skal bruges til afskrække potentielle modstandere fra at påbegynde en konventionel konflikt med USA. Oddsene skal med garanti være imod enhver sådan fjende.

Med det nye forsvarsbudget lader det til, at den tendens med nedskæringer som har præget forsvarsbudgetterne i de seneste år, er ovre – i hvert fald foreløbigt. Man har erkendt, at de internationale sikkerhedspolitiske udfordringer kræver, at man sætter en bremse for nedskæringerne.

Specifikke modstandere
Hvad der er interessant ved budgetterne fra udenrigs- og forsvarsministeriet, er at lande som Kina, Rusland og Iran nævnes så tydeligt som potentielle trusler mod regional sikkerhed. Budgetterne inkluderer $953 mio. fra udenrigsministeriet til arbejde i Ukraine og Østeuropa til at modstå russisk aggression. Dette suppleres af et firedoblet budget på $3,4 mia. fra Pentagon til at placere materiel og personale i Østeuropa, samt uddanne og træne med NATO allierede.

Til at modstå Kinas stigende indflydelse har begge ministerier afsat markante beløb, som inkluderer arbejde for at konsolidere den nyligt indgåede frihandelsaftale Trans-Pacific Partnership, udbygge partnerskaber i regionen samt udvide USA’s regionale militære kapaciteter.

På trods af aftalen med Iran om landets atomprogram, så viser de nye budgetter, at man fra amerikansk side erkender at landet fortsat præsenterer sikkerhedspolitiske udfordringer. Der afsættes ikke specifikt beløb til indsats direkte mod Iran, men det nævnes at man bl.a. vil bruge $145,8 mio. til militær støtte til Israel.

Den sidste modstander, som også var emnet for et møde mellem NATO forsvarsministre, er Islamisk Stat. Til næste års forsvarsbudget beder Pentagon om $7,5 mia. i stedet for de $5 mia. som blev tildelt sidste år. Det øgede beløb ligger i klar forlængelse af den øgede indsats, som man har kunnet se over det seneste stykke tid med forøgede bombeangreb, udsendelse af specialstyrker og øget træningsindsats.

Budgetterne for 2017 forsøger altså at lægge det økonomiske fundament for håndtering af både nuværende og fremtidige udfordringer.

Læs også

Skjulte optagelser afslører CNN’s politiske agenda – eller gør de?

Kongressen

Farlig udvikling i Højesteret omkring mørklægning af afgørelser

Emil Friis Lauszus

“Biden forsøger at reetablere USA’s muligheder for at bruge soft power”

Anders Agner Pedersen

Kampen Om Amerika – USA lukker sig om sig selv

Kongressen

Bidens skatteplan trækker kun minimalt i aktiemarkedet

Kongressen

Hvorfor er filibusteren USA’s største stopklods? Det har den ikke altid været

Otto Lykketoft