Kongressen.com
Portrætter

Kamala Harris – kvinden, der kan slå Trump i 2020?

Når Kamala Harris i dag udgiver sin længe ventede bog ‘The Truths We Hold’, vil spekulationerne om hendes mulige 2020-kandidatur tage yderligere til i styrke. For senatoren fra Californien har gjort kometkarriere på Capitol Hill og bliver af mange demokrater set som kvinden, der kan slå Trump i 2020.

Et par dage efter valgdagen i november 2016 bestilte jeg en bog på Amazon. Den hed ‘Smart On Crime’ og bag værket stod en kvinde, som netop var blevet valgt som Barbara Boxers afløser som californisk senator. Kvindens navn er Kamala Harris. En på det tidspunkt 52-årig jurist, der havde siddet to perioder som attorney general i Californien og som nu havde kursen mod Capitol Hill.

Forventningerne til Kamala Harris var store i Washington helt fra begyndelsen. I en tid, hvor Demokraterne ellers ikke havde meget at råbe hurra for, var hun et af de få lyspunkter. En af dem, man spåede en stor fremtid i amerikansk toppolitik. Og med grund. For Harris havde markeret sig som en stærk politisk stemme i Californien og havde været med i opløbet om at blive justitsminister i Obama administrationen, da Eric Holder trådte tilbage. Jobbet var i stedet gået til Loretta Lynch, men at man i den californiske attorney general havde en både karismatisk og kompetent kvinde, som kunne drive det vidt, var de færreste i tvivl om.

Små to uger efter, jeg havde bestilt bogen, kom den med posten til min daværende lejlighed i Washington D.C. Bogen var hverken helt ny eller en, der var trykt i hobetal som flere andre politiske bøger. Derfor var det heller ikke muligt at bestille den fra dag til dag, som det ellers tit er med bøger på Amazon. Men Kamala Harris var på det tidspunkt endnu ikke et helt så kendt navn nationalt som hun siden skulle blive, og derfor tog det lidt tid, før bogen landede i min postkasse i Dupont-kvarteret kort før Thanksgiving.

Bogen var med sine godt 200 sider og kompakte format til at overkomme, og jeg tog den med i frakkelommen hen på en af de lokale kaffebarer og begyndte at læse. Bogen skulle hurtig vise sig både læseværdig og relevant og allerede i løbet af det første krus kaffe, var jeg langt inde i kapitlerne. Fra flere forskellige vinkler tog Kamala Harris fat i kriminalitet. Men ikke bare den klassiske ‘tough on crime’, hvor man taler om at der skal slås hårdt ned og at lange fængselsstraffe er det eneste, der virker. Nej, Harris ville hellere være ‘smart on crime’. Det andet virkede ikke. Den rigtige måde at skabe et både mere trygt, harmonisk og velfungerende samfund uden kriminalitet var ikke bare at kyle slynglerne i brummen så længe som muligt. Det handlede i stedet om at finde ud af, hvordan man undgik at de endte i de kriminelle løbebaner i første omgang. Derfor var det, ifølge Harris, nødvendigt at se på emnet i et større og mere nuanceret perspektiv. Det handlede om uddannelse, om socialpolitik, om velfungerende lokalsamfund, om jobskabelse, om familieværdier og om respekt for det enkelte menneske. Kun på den måde kunne man dæmme op for kriminaliteten og skabe et trygt samfund hvor alle følte at de hørte til.

Jeg endte med at læse ‘Smart On Crime’ i et hug og tænkte mens jeg slentrede hjemad, at denne nyvalgte senator fra Californien skulle jeg huske at følge, når den nye kongres trådte sammen, for hun kunne meget vel blive et godt bud på en fremtidig kongresprofil og måske endda også præsidentkandidat en dag.

Kamala Harris markerede sig fra første færd i Washington D.C. Hun var blandt talerne til den store ‘Women’s March’ på The Mall og var i benhård opposition til den nye præsident, Donald Trump, og hans administration. Daværende justitsminister Jeff Sessions kom for alvor på glatis, da den nye senator fra Californien gik ham på klingen under en høring om hans russiske forbindelser i 2017. Og da Brett Kavanaugh i efteråret 2018 skulle igennem godkendelseshøringen inden han blev stemt igennem som ny højesteretsdommer, var det igen den tidligere delstatsjustistsminister, der gik forrest med de skarpe spørgsmål. Hvilket tydeligvis ikke passede Kavanaugh, som især blev sendt i tovene af Harris i spørgsmålet om kvinders ret til abort.

“Can you think for any laws that give government the power to make decisions about the male body?”
Efter flere sekunders pause, hvor hans ansigtsudtryk afslørede, at det kunne han ikke rigtig, forsøgte Kavanaugh sig alligevel dog uden helt at svare:
“I’m happy to answer more specific questions…”
“Male versus female,” skar Harris igennem.
“There are medical procedures…” forsøgte Kavanaugh sig, inden Harris igen satte trumf på.
“I’ll repeat the question. Can you think of any laws that give the government the power to make decisions about the male body?”
Kavanaugh kiggede lidt anspændt frem for sig og svarede så:
“I’m not thinking of any right now, Senator.”

Episoden gjorde at stadig flere fik øjnene op for den slagkraftige senator fra Californien og stadig flere begyndte at tænke tanken: ‘Er hun præsidentkandidat i 2020?’ Selv holdt Harris kortene tæt til kroppen og lod hen mod slutningen af 2018 forstå, at det var noget, hun ville tænke over hen over juledagene og derefter komme med en melding.

Den melding lader fortsat vente på sig, men lad mig bare driste mig ud en forudsigelse her den 8. januar 2019; Kamala Harris stiller op som kandidat ved det kommende præsidentvalg i 2020.

Skulle man være i tvivl, kan man smutte en tur forbi diverse online boghandlere og søge på Kamala Harris. Der vil man så kunne se, at hun ikke længere kun er forfatter til ‘Smart On Crime’, men at hun i dag sender bogen ‘The Truths We Hold’ på gaden. Godt 330 siders kombineret erindring og politisk manifest, der skal ses som et uofficielt startskud til hendes præsidentkandidatur. For kære læsere, intet er tilfældigt i amerikansk toppolitik, og da slet ikke bogudgivelser. Så når Harris i dag sender ‘The Truths We Hold’ på gaden, så er det for at skabe yderligere bevidsthed om sin person rundt om i delstaterne. Og hun vil blive bombarderet med spørgsmål fra pressen om, hvorvidt hun er kandidat eller ej. Det siger hun formentlig ikke lige med det samme, men det kommer inden for ganske kort tid.

Og fru Harris står med endog rigtig gode kort på hånden i kampen om at vinde den demokratiske nominering. Ja, faktisk må hun her i begyndelsen af januar 2019 anses for at værende en af topfavoritterne til at blive Trumps 2020-modstander. Hun har gjort kometkarriere som senator i de forgangne to år. Hun har markeret sig stærkt på flere af de områder, som Demokraterne vil fokusere på i 2020. Og så har hun en klar fordel, hvad primærvalgkampen angår. For modsat tidligere, spiller Harris’ hjemstat, Californien, nu en helt anderledes central rolle. For den ikoniske vestkyststat ligger nu allerede i begyndelsen af marts 2020, i kølvandet på Iowa, New Hampshire, South Carolina og Nevada. Det giver primærvalgkampen en anden dynamik, da det kræver både en større organisation og flere penge at føre valgkamp i en så stor og folkerig stat som Californien. Det gør det også for Harris, men hendes klare fordel er, at californierne kender hende i forvejen, de er med hende og hendes politiske netværk er enormt på hjemmebanen.

Jeg siger ikke, at det allerede her den 8. januar 2019 står mejslet i granit, at Kamala Harris bliver kvinden, Demokraterne sender i arenaen mod Trump i 2020. Jeg er dog ikke et øjeblik i tvivl om, at hun har gode kort på hånden for at blive det og at jeg derfor anser hende for at være blandt favoritterne til at vinde nomineringen. I første omgang vil jeg i de kommende dage, som så mange andre analytikere af amerikansk politik, nærlæse ‘The Truths We Hold’ og lytte godt efter, hvilke budskaber, hun kommer med i diverse interviews. For at Kamala Harris er en del af 2020-ræset, er der næppe den store tvivl om. Også selv om der lige går lidt tid, før hun officielt bekræfter det.

Læs også

Kirsten Gillibrand vil ud af Clintons skygge

Mads Høeg-Mikkelsen

Del 1: Hartford Athletic – Jimmy Nielsens amerikanske drøm

Jonas Hagemann Jensen

Tulsi Gabbard vil lede Amerika med kærlighed

Mads Høeg-Mikkelsen

Kan Julián Castro gå hele vejen i 2020?

Mads Høeg-Mikkelsen

Efter to års søgen: USA finder endelig ambassadør til Saudi Arabien

Philip Chr. Ulrich

‘Obama – Håbets Præsident’ på gaden den 17. januar

Kongressen