Kongressen.com
Perspektiv

Kamp om hadforbrydelseslov er skidt nyt for Indiana

Det er ikke bare pinligt for Indiana, at delstaten er én ud af kun fem i USA, der ikke har en lov om hadforbrydelser. Det er også et økonomisk problem, for det skræmmer virksomheder og talentfulde borgere væk, mener fortalere for en ny lov.

SOUTH BEND, INDIANA: Det er ikke første gang, at Indiana er under pres for kontroversiel lovgivning. I 2015 underskrev den daværende guvernør, nuværende Vicepræsident Mike Pence, nemlig Religious Freedom Restoration Act, der blandt andet gav forretninger lov til ikke at betjene mennesker på grund af deres seksualitet, hvis bare grunden til diskriminationen handlede om religiøs frihed.

Et eksempel på, hvordan sådan en situation kan udspille sig, fandt sted hos Masterpiece Cakeshop i Lakeville, Colorado. Det var nemlig herfra, det homoseksuelle par David Mullins og Charlie Craig ville bestille deres bryllupskage. Men da ejeren, Jack Phillips, fandt ud af, at kagen var til de to mænds bryllup, sagde han nej til opgaven.

Det var imod delstatens lovgivning, men Phillips appellerede og vandt sagen i USA’s højesteret sidste år.

Men Indianas religionsfrihedslov blev i manges øjne en pinlig sag for staten. Virksomheder var imod, fordi de frygtede, at amerikanere ville stemme med tegnebogen og starte forretning i eller rejse til en anden delstat. Og alene Indianapolis tabte omkring $60 millioner og 12 konferencer, ifølge Visit Indianapolis.

Det er selv om der gik helt præcist en uge, fra loven blev underskrevet, til en ændring, der fjernede retten til at diskriminere på grund af seksualitet, blev tilføjet.

Sagen gjorde Pence upopulær hos mange hoosiers både på højre- og venstrefløjen og var den primære årsag til, at han ikke stod til et sikkert genvalg i den ellers meget republikanske delstat i 2016.

Da republikanerne Anthony Cook, Mike Bohacek og Ronnie Alting introducerede et lovforslag, der skulle give dommere mulighed for at give hårdere straffe for kriminalitet med motiver baseret i race, køn, kønsidentitet, religion og seksualitet, så det ud til, at Indiana var ved at træde ud af den nationale ydmygelse, religionsfrihedssagen havde ført til.

Idéen om sådan en lov tog til i popularitet i 2018, efter en synagoge i byen Carmel blev vandaliseret med et Nazi-flag. Blandt andre den republikanske guvernør Eric Holcomb har støttet tanken om en hadforbrydelseslov.

Men i det seneste måneder, har forslaget bare ført til mere negativ omtale. I første omgang fordi det satte fokus på, at Indiana sammen med Wyoming, South Carolina, Georgia og Arkansas står alene om ikke at give ekstra beskyttelse til udsatte grupper. Men nu gjorde man trods alt noget ved det.

Senere, da en anden republikaner fik tilføjet en ændring til forslaget, der fjernede nævnelsen af race, køn, kønsidentitet, religion og seksualitet og i stedet indsatte ”fordomme,” og dermed i nogles øjne udvaskede forslaget, gik det galt igen. Det får nemlig for alvor Indiana til at ligne en gammeldags og intolerant stat, mener fortalere for en specifik hadforbrydelseslov.

”Det her er måske værre end RFRA,” sagde demokraten Greg Taylor, efter ændringen blev tilføjet.

Fortalere for ændringen siger, at lovgivningen nu vil være mere inklusiv.

”Skal man have en liste, hvor man måske ikke får en gruppe med, eller hvor domstolene kan vurdere, at den ikke dækker for nogle, eller gør man lovgivningen mere bred, så alle er inkluderet?” sagde republikaneren Rodric Bray.

Craig Dunn, der tidligere var formand for Det Republikanske Parti i Howard County, tror dog ikke på den forklaring. Det er noget, hans partifælder siger for at lyde mere tolerante uden rigtigt at være det, mener han.

”Mange i det fundamentalistiske kristne miljø i Indiana tror med en passion, at enhver anerkendelse af LGBTQ-miljøet er det samme, som at delstaten accepterer en livstil, som de finder afskyelig, unaturlig og imod befalingerne i Biblen. De tror også, at det er endnu et forsøg på at begrave deres elskede tro og i sidste ende fjerne deres ret til at udøve den,” skrev Dunn i en klumme på Howey Politics Indiana.

16 ledere at universiteter fra delstaten har også givet udtryk for deres holdning i et brev sendt til lovgiverne.

”At vedtage SB 12, som det står i dag — uden at nævne specifikke grupper — vil gøre mere skade mod vor stat og yderligere forevige negative opfattelser af Indiana,” skrev de. ”Det vil skubbe flere af vore studerende væk og holde mere talent fra at komme ind.”

Blandt underskriverne var præsten John Jenkins, der er præsident University of Notre Dame, Indianas mest prestigefyldte — og USA’s fremmestre katolske — universitet.

Flere forretningsledere i Indiana har, med lignende argumentation, krævet en ændring af det nuværende forslag.

Og, på en måde, kan det se ud til at Jenkins og de andre modstandere at forslaget uden en specifik liste, får deres vilje. Ifølge demokraten Ryan Dvorak, der sidder i den komité, hvor forslaget i øjeblikket er parkeret, er der reelt ikke et forslag længere. Der er nemlig ingen planer om at behandle det i komitéen, og sker det ikke senest den 9. april, er forslaget færdigt for resten af 2019.

Skulle forslaget blive vedtaget i sin nuværende form, kan det risikere at falde ved domstolene. Det var tilfældet i Georgia i 2004, da en lignende lov blev slået ned af delstatens højesteret, fordi den var for vag.

Det er fortsat muligt, at et flertal kan findes for at genindføre listen med specifikke grupper, for som set i 2015, kan tingene gå hurtig i Indiana, hvis kontroversen er stor nok.

Læs også

Manden der kan føre dine krige for dig

Philip Chr. Ulrich

Manglen på shelters er Bay-områdets gordiske knude

Kongressen

Trump-doktrinen får kritik af tidligere udenrigsministre

Rasmus S. Jorgensen

Trump jubler i sit første rally efter Mueller-undersøgelsen

Rasmus S. Jorgensen

Dyre lejligheder sender folk på gaden i San Francisco

Kongressen

Buttegieg til Kongressen.com: ”Hvorfor har danske børn bedre chancer for at udleve den amerikanske drøm?”

Rasmus S. Jorgensen