Kampflyindkøb med stor udenrigspolitisk signalværdi

Det nært forestående indkøb af nye danske kampfly handler ikke kun om flyveegenskaber og anskaffelsespris, men også om hvem, der er Danmarks nærmeste allierede på den udenrigs- og sikkerhedspolitiske scene nu og i fremtiden. Et parameter, der kan være udslagsgivende for hvem, der løber med kontrakten på op til 30 mia. kroner.

Af Andreas Krog, redaktør på nytkampfly.dk

To dage før jul gav forsvarsminister Peter Christensen (V) Folketingets forsvarsudvalg besked om, at regeringen først til foråret forventer at kunne fremlægge sit forslag til hvor mange nye kampfly Danmark bør indkøbe, hvor pengene skal komme fra og hvilken flytype det skal være. Dermed blev indkøbet af en erstatning for de aldrende F-16 fly igen, igen udskudt.

Udskydelsen skyldes angiveligt en kamp internt i regeringen om hvor de op mod 30 mia. kroner, som de nye kampfly kan ende med at koste, skal komme fra.

Offentlig debat
Når regeringen spiller ud med sit forslag til hvilket fly vi skal vælge, så følger en offentlig debat og en debat blandt partierne i forsvarsforligskredsen. Det skal lede frem mod et valg af enten amerikanske F-35 Lightning II, ligeledes amerikanske F-18 Super Hornet eller fælleseuropæiske Eurofighter Typhoon med blandt andet Tyskland og Storbritannien i ryggen.

Hvor flyene bliver bygget og hvem der bruger flyene, er omtrent lige så vigtigt, som hvad flyene koster at anskaffe og anvende samt hvad de kan rent operativt. Intet andet offentligt indkøb kan nemlig måle sig med indkøbet af nye kampfly, når det kommer til storpolitisk signalværdi og markering af hvem, der er Danmarks tætteste allierede.

Det er netop det, der gør F-35 til storfavorit. Flyet har endnu ingen kamperfaring og derfor kender vi heller ikke de eksakte driftsomkostninger. Men det er det fly, som skal være standardflyet i alle tre flyvende værn i det amerikanske forsvar, ligesom det er købt af blandt andre Storbritannien, Norge og Holland. Kort sagt, så er det det fly, som dem vi normalt drager i krig sammen med, kommer til at anvende i fremtiden.

Hvis Danmark omvendt skulle gå hen og vælge Eurofighter, så ville det give et gevaldigt overtræk på den goodwill-konto i Washington, som Danmark har indbetalt til og opbygget siden Anden Verdenskrig.

Oplagt startskud
Ved at udskyde beslutningen til foråret, så åbner regeringen op for at processen nemmere kan times med den udredning om Danmarks fremtidige udenrigspolitik, som den såkaldte granskningsmand, Peter Taksøe-Jensen, efter planen barsler med til maj.

Kampflyindkøbet har stor udenrigspolitisk signalværdi og de fremtidige kampfly kommer til at have den udførende rolle for megen af Danmarks fremtidige udenrigs- og sikkerhedspolitik. Derfor giver det umiddelbart god mening ikke at vælge kampfly før vi ved hvad vores udenrigspolitik skal være. Hvad er det for opgaver flyene skal løse og hvem er det vi gerne vil alliere os med i fremtiden.

Hvis Taksøe-Jensen eksempelvis kommer frem til, at USA’s fokus i de næste 20-30 år primært vil være i Stillehavsregionen og Asien, og Danmark derfor i større grad end i dag bør orientere sig mod de andre europæiske lande, så kunne et køb af Eurofighter-kampfly være et oplagt startskud til dette markante skifte i Danmarks udenrigspolitiske orientering.

Forventelig kompensation
Omvendt, så er der dem, der argumenterer for, at et køb af amerikanske kampfly er den pris vi må/bør betale til USA, som en slags forsikringspræmie til gengæld for, at de understøtter os og resten af de europæiske NATO-lande. De garanterer vores sikkerhed ved at være aktivt medlem og bidragyder til forsvarsalliancen. Og endelig kan det betragtes som en forventelig kompensation for at Danmark slet ikke lever op til den fælles NATO-målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret.

Det er som nævnt netop de aspekter, der er med til at gøre amerikanske F-35 til favorit i den danske kampflykonkurrence.