Kan de sociale medier forudsige præsidentvalget?

Der er ingen tvivl om, at de sociale medier bliver en vigtig ‘battleground’ for amerikanske præsidentkandidater i 2020, og allerede nu viser de første tal, at Demokraten Kamala Harris kan gå hen og blive en populær kandidat. Hvis hun altså formår at spille spillet og forblive skarp på platformen.

Vi er knap trådt ind i 2019, men kandidaterne, der vil udfordre Donald Trump i 2020, lader ikke vente på sig.

Således har mindst 13 kandidater allerede i skrivende stund meldt sig på banen.

Det er der for sin vis ikke noget unormalt i – der skal trods alt traditionen tro i amerikansk politik rejses en god pengesum, hvis kandidaterne også rent faktisk skal være en del af det endelige kapløb næste år.

Men kigger vi på amerikanernes sociale medie-interaktioner og google-søgninger i disse dage, kan vi måske få en snert af, hvem der rent faktisk ender med at stå ansigt-til-ansigt med Donald Trump i 2020.

I hvert fald har det amerikanske medie Axios kigget nærmere på, hvilke mulige præsidentkandidater amerikanerne helst vil læse om. Og her er den californiske Demokrat Kamala Harris en klar vinder.

Således har der i hvert fald de sidste tre måneder været 16,5 millioner interaktioner – altså, delinger, kommentarer og likes – på artikler om hende på Facebook og Twitter. Hun er godt efterfulgt af sin kollega fra det Demokratiske parti, Elisabeth Warren, der ifølge Axios’ tal har opnået 14,2 millioner interaktioner.

Lidt interessant finder vi Bernie Sanders på en tredjeplads med 10,6 millioner interaktioner. Modsat de to førstenævnte havde han endnu ikke udnævnt sit kandidatur til 2020-valget, da Axios gennemgik tallene, men han var i sig selv et socialt medie-fænomen blandt særligt unge amerikanere i valgkampen 2016, så mon ikke noget af det hænger ved?

Sociale medier giver mere omtale
Også på Google er Kamala Harris en populær kandidat. Her har amerikanerne søgt på hendes navn dobbelt så mange gange som på Elizabeth Warren og Bernie Sanders, skriver Axios.
Og på Instagram har Harris fået 8,3 millioner interaktioner, mens Sanders har fået 4,6 millioner og Warren 2 millioner.

Og hvad kan vi så udlede af de tal?

Det er naturligvis endnu for tidligt at konkludere noget reelt. Meget kan ske endnu – nye kandidater kan dukke op, andre kan springe fra. Men det hele kan potentielt give Kamala Harris et lille forpring.

Vi så det blandt andet under midtvejsvalget, hvor den demokratiske kandidat Alexandria Ocasio-Cortez var ekstremt populær blandt de yngre vælgere.

Ikke alene var hun god til at bruge de sociale medier til at mobilisere disse, men nyhedsmedierne fik også øjnene op for hende og hendes politik på grund af den aktivitet, hun blandt andet havde på de sociale medier.
Således fik hun en del omtale i de amerikanske medier og kunne på den måde også snige sig endnu længere ind i de amerikanske vælgeres tanker. Tip of tongue, top of mind, som man siger.

Alexandria Ocasio-Cortez endte med at blive valgt til Repræsentanternes Hus – i øvrigt som det yngste medlem nogensinde – og hun må i den grad siges at sidde godt på Demokraternes agenda her i disse dage.

Sådan kan et ‘sneak peak’ på Kamala Harris’ popularitet på sociale- og digitale medier altså spå om noget lignende i 2020. Hvis hun altså selv formår at drive populariteten videre.

Slaget skal også slås på sociale medier
De sociale medier bliver uden tvivl en vigtig ‘battle ground’ i 2020.

Ikke alene, fordi Donald Trumps foretrukne talerør er Twitter. Her kan han gå uden om mediernes filtre og tale direkte til det amerikanske folk, og han sætter således nyhedsmedierne i et dilemma; hvordan skal de så skrive om ham, og hvor meget skal de skrive om ham?

Men de amerikanske kandidater er også i den grad bevidste om, at en af de største vælgergrupper, der skal mobiliseres i 2020, bliver millennial-generationen, og de er altså at finde på de sociale medier.

Ifølge Pew Reseach Center er de i hvert fald ‘den mest forbundne generation’ i USA i disse år.
92 procent af dem har adgang til en smartphone, 85 procent af dem bruger sociale medier, viser de nyeste tal fra 2018.

Vi har allerede set små smagsprøver på den kamp, der skal udkæmpes via de sociale medier i 2020.

Således forsøgte f.eks. den 69-årige Elizabeth Warren sig i hvert fald med en live-video på Instagram – meget i stil med de yngre og populære sociale medie-kandidater under midtvejsvalget, Alexandria Ocasio-Cortez og Beto O’Rourke. Dog med knap så meget held.

I hvert fald var feedbacken på Elizabeth Warrens optræden – hvor hun i, hvad der nok skulle tolkes som en afslappet stil, drak øl og svarede på spørgsmål – knap så populær som, hvad der kan opleves hos de to førnævnte kandidater på deres sociale medier.

En anden ting, der bliver værd at holde øje med, er, om kandidaterne hver især formår at sætte dagsorden i den amerikanske debat under præsidentvalgkampen via deres aktivitet på de sociale medier.

En kandidat som Kirsten Gillibrand kan i hvert fald være værd at holde øje med.

Gillibrand har været en af de mest prominente stemmer i den amerikanske #MeToo-debat. Hendes force kunne derfor være at sætte sig på den debat via sine sociale medier, få mobiliseret de amerikanske vælgere og således skabe omtale i nyhedsmedierne eller under tv-debatterne.

Indtil videre har hun dog kun formået at skabe omtale via de sociale medier, efter hun under Donald Trumps tale til nationen oprettede en fundraising-kampagne. Det er imod de amerikanske regler, at sådanne broadcasting-optagelser må bruges til politiske formål, og således gik Gillibrand viralt – men næppe helt planlagt.

Sociale medier kan trumfe pengesummer
Bernie Sanders ligger som nævnt også lunt i svinget, når det kommer til amerikanernes interesse på de sociale medier. Det samme gør Joe Biden. De to kandidater er dog også populære navne blandt mulige demokratiske præsidentkandidater i 2020, og populariteten kan altså derfor også være et tegn på, at de begge endnu er mere kendte af navn end eksempelvis Cory Booker eller Peter Buttigieg.

Men det behøver ikke være til nogen hinder for hverken Booker eller Buttigieg. Eller for Kamala Harris, der altså lige nu fører præsidentvalget, hvis vi udelukkende kigger på kandidaternes popularitet på de sociale medier.

Vi så det samme i 2016, hvor Trump formåede at skabe en del støj omkring sin kampagne via sit foretrukne medie Twitter. For det første satte det de amerikanske medier på den anden ende, for hvor gik grænsen mellem at rapportere om en præsidentkandidat eller at over-rapportere om et hvert lille tweet?

Således så vi jo faktisk i Trumps spæde kandidatur i 2016, at nogle medier – heriblandt Huffington Post – gik fra at formidle om Trumps præsidentdrømme i ‘entertainment’-sektionen til at skrive om ham i nyhederne i første sektion, i takt med at hans egen formidling på Twitter vakte mere og mere interesse hos det amerikaske folk.

And the rest is history, som man siger.

Tallene fra de sociale medier kan altså blive spændende at følge. Hvis Kamala Harris formår at holde sig skarp hos amerikanerne på de sociale medier og Google, kan det ligefrem blive hendes primære våben i 2020-valgkampen.

På sigt kan sådan et våben være med til at trumfe de høje pengesummer, hun ellers gerne skal nå at indsamle som kandidat, og bane vejen for en plads på podiet, når valgkampen rigtigt skydes i gang.