Kan Julián Castro gå hele vejen i 2020?

”Yo soy candidato para presidente de los Estados Unidos,” (Jeg er kandidat til Præsidentembedet i USA), sådan lød det lørdag fra Julián Castro ved et vælgermøde i hans hjemby, San Antonio. Castros udmelding har været længe ventet, og han melder sig dermed ind i et tiltagende stærkt, Demokratisk primærvalgsfelt. Den unge latinamerikanske, Texaner er et billede på de demografiske forandringer som i øjeblikket finder sted i Texas og Amerika, men spørgsmålet er, om det er nok til, at gøre ham til den første Amerikanske Præsident med latinamerikansk baggrund.

Det er syv år siden, Julián Castro første gang gjorde væsen af sig i national, amerikansk politik. Her var Castro, som den første latinamerikaner nogensinde, hovedtaler ved det Demokratiske Konvent i Charlotte, NC. Castro blev dengang sammenlignet med tidligere Præsident Obama, der ligeledes blev et nationalt navn som hovedtaler ved det Demokratiske Konvent; En sammenligning, der har hængt ved for Julián Castro.

Castro var dog aktiv i politik længe før sin optræden ved konventet i 2012. I 2001 blev han valgt ind i San Antonios byråd, hvor han sad frem til 2005. I 2009, i en alder af blot 34 år, blev han så valgt som borgmester i San Antonio, og blev dermed den yngste borgmester i USA’s 50 største byer.

Efter 5 år som borgmester i San Antonio og efter hans stærke performance ved konventet, blev Castro udpeget som bolig- og byudviklingsminister i Obama-regeringen, en post han bestred frem til Obamas afgang.
Julián Castros tvillingebror, Joaquín Castro har også længe været en del af Texas’ politiske liv som medlem af Texas’ delstatsparlament fra 2003-13 og som medlem af Repræsentanternes Hus fra 2013. Joaquín Castro talte også for sin bror ved lørdagens vælgermøde, hvor han lovede de fremmødte at gro et skæg, hvis hans bror bliver valgt ind i det Hvide Hus.

En længe ventet kandidat
Lige siden sin tale ved konventet i 2012, har det været ventet, at Julián Castro på et tidspunkt ville stille op til præsidentembedet. For Castro har rigtige mange af de karakteristika, som Demokraterne ønsker sig.

Hans livshistorie er på mange måder et symbol på den amerikanske drøm, som lever hos særligt latinamerikanske og asiatisk-amerikanske indvandrere, der bliver en større og større del af den amerikanske befolkning og vælgerkorps. Castros bedstemor kom til USA i 1922 fra Mexico, som forældreløs, 6-årig pige og arbejdede sig op derfra. Castro påpegede også i sin tale, hvordan han var et symbol på den amerikanske drøm, hvor barnebarnet til en forældreløs indvandrer kunne stille op til præsidentembedet.

Julián Castro er samtidig blevet politisk talerør for en af de hurtigst voksende befolkningsgrupper i USA, nemlig latinamerikanerne; En gruppe, der samtidig i stigende grad holder sig til det Demokratiske Parti. Demokraterne har da også længe håbet på, at Castro ville figurere på stemmesedlen ved et præsidentvalg, hvilket skulle være med til at engagere de latinamerikanske vælgere, der i mindre grad end hvide amerikanere og afroamerikanere går til stemmeurnerne.

Castros latinamerikanske baggrund og popularitet blandt denne vælgergruppe var også grunden til, at mange politiske kommentatorer og skribenter udnævnte Castro til en af favoritterne til at blive Hillary Clintons vicepræsidentkandidat. Clinton valgte som bekendt Tim Kaine (D-VA) i stedet, og dette var muligvis med til at forklare den manglende latinamerikanske støtte til Clinton ved valget i 2016. Det faktum, at Clinton ikke var i stand til at mobilisere minoritetsvælgere har da heller ikke mindsket spekulationerne om Castros chancer i 2020.

I sin tale i San Antonio udlagde Castro sin vision for et Amerika, der skulle være ”den klogeste, den sundeste, den retfærdigste og den mest velstående nation.” Det dækker over en politisk platform, der vil investere i børns uddannelse og en øget adgang til universitetsuddannelse, en mere omfattende sundhedsreform, en såkaldt ”Medicare for All,” en amerikansk genindtræden i Paris-klimaaftalen samt et opgør med race- og klassediskrimination i det amerikanske retssystem. Castro lagde med sin tale en mere progressiv og venstreorienteret linje for sit præsidentkandidatur end hans hidtidige politiske linje har været præget af.

Kandidaten fra et Texas i forandring
Julián Castro er også produktet af et Texas i forandring. Frem til 1960’erne var Texas solidt, Demokratisk bagland, men fra 1960’erne og frem har Texas, ligesom mange andre sydstater, i stigende grad støttet det Republikanske Parti i takt med, at konservative, hvide vælgere har vendt Demokraterne ryggen. Texas’ politiske liv har således i det seneste halve århundrede været domineret af Republikanerne.

Men Texas er i disse år i forandring og dette påvirker også Texas’ politiske liv. Disse forandringer skyldes i høj grad en enorm latinamerikansk befolkningstilvækst i særligt den sydlige del af Texas, der grænser op til Mexico. I San Antonio, hvor Julián og Joaquín Castro er født og opvokset, tilhører 3 ud af 4 borgere en minoritetsgruppe.
Den latinamerikanske befolkningstilvækst har betydet, at hvide Texanere udgør en mindre og mindre andel af befolkningen. I 2004 fulgte Texas, New Mexico og Californien, og blev den tredje amerikanske stat, hvor såkaldte minoritetsgrupper samlet set ikke længere udgør en minoritet. 2019 bliver, ifølge et stort studie fra en række amerikanske tænketanke, året, hvor denne udvikling også slår igennem i vælgerkorpset.

Denne udvikling har længe ført til spekulation i politiske kredse om, hvornår den største ”røde stat” ville skifte farve i nationale valg. Flere var begyndt at forudse denne udvikling i forbindelse med senatsvalget i Texas sidste år, hvor Demokratiske, Beto O’Rourke så ud til at kunne levere en overraskelse og vinde et valg i den ellers dybrøde stat. Spekulationerne vil endnu engang få liv, skulle Julián Castro blive Demokraternes præsidentkandidat.
Hvor mange latinamerikanske Texanere er der plads til i et Demokratisk primærvalg?

Det er et af de spørgsmål mange følgere af amerikansk politik har stillet sig selv både før og efter Castro officielt blev kandidat. Castro ville have været en af de helt store favoritter, hvis ikke et valg til senatet havde fundet sted i Texas sidste år. Før det senatsvalg var der nemlig ikke mange, udenfor området omkring El Paso i det sydvestlige Texas, der kendte til Roberto Francis ”Beto” O’Rourke.

Beto O’Rourke leverede næsten miraklet i Texas og opnåede undervejs stjernestatus i det Demokratiske Parti. Det har ført til både opfordringer om og spekulationer i Beto O’Rourke som præsidentkandidat i 2020, og spørgsmålet er om, der er plads til to latinamerikanske, Texanere i samme primærvalgsfelt. O’Rourke er ligesom Julián Castro blevet sammenlignet med Obama, og mange strateger i det Demokratiske Parti er på jagt efter ”den næste Obama.”

Castro slutter sig til et felt af kandidater, der med potentielle kandidaturer fra Kamala Harris, Cory Booker, Beto O’Rourke, og Los Angeles’ borgmester, Eric Garcetti, kommer til at have mange repræsentanter for minoritetsvælgere. Og netop det bliver Castros helt store udfordring at profilere sig som den kandidat, der bedst kan varetage disses interesser samtidig med, at man ikke skubber for mange af de hvide arbejderklassevælgere, der var nøglen til Præsident Trumps succes, fra sig. Castros tale i San Antonio var således blot det første skridt på en lang balancegang mod det Hvide Hus.