Kennedy-myten lever i bedste velgående

Myten om John F. Kennedy og hans præsidentembede er fortsat et emne, der optager mange mennesker. Måden, han levede. Måden, han døde. Og ikke mindst, hvad der var sket, hvis ikke han var blevet dræbt den november dag i Dallas, har været med til at holde myten i live

Klokken 12.31 den 22. november 1963 ændrede Amerika sig for altid. Præsident John F. Kennedy, der var på besøg i delstaten Texas sammen med sin kone Jacqueline, blev skudt og dræbt, mens han sad på bagsædet af en åben vogn kørende på Dealey Plaza i Dallas. Historien om mordet er velkendt, altså hvordan Lee Harvey Oswald blev anholdt for mordet, men efterfølgende selv blev skudt af natklubejeren Jack Ruby, før han for alvor var blevet afhørt.

På samme måde er indtrykkene fra begravelsen i Washington D.C. prentet ind på nethinden hos ikke bare amerikanerne, men de fleste mennesker rundt om i verden, som fulgte begivenheden på tv. Ikke mindst situationen, hvor lille John-John, der den dag fyldte tre år, gjorde honnør for sin afdøde far, da kisten passerede, er blevet en del af, hvad der i dag kendes som Kennedy-myten.

For med mordet på John F. Kennedy fødtes en myte, som gennem årene har vokset sig stadig større og stærkere. Fortællingen om den unge præsident, der kun nåede at være præsident i cirka 1.000 dage, rummer nemlig både mystik, drama, sex, glamour og intriger i stor stil. Elementer, som man måske nok havde en anelse om, mens Kennedy levede, men som for alvor er kommet frem efter hans død.

Ser man på mystikken omkring Kennedy, så handler det ikke mindst omkring hans død. Ganske vist fastslår Warren Kommissionens rapport fra 1964, at det var Lee Harvey Oswald, der ene mand stod bag mordet. Men den konklusion er der siden hen blevet sået tvivl om fra flere sider, ikke mindst fra distriktsanklager i New Orleans, Jim Garrison, der genåbnede sagen et par år efter, at Warren Kommissionen ellers havde lukket den. Sagen førte ikke noget med sig i form af yderligere domsfældelser, men Garrisons bevisførelse var af en sådan karakter, af mange i dag tvivler på, om Oswald handlede alene den dag. Sagen fik nyt liv, da instruktøren Oliver Stone i 1991 filmatiserede dramaet i filmen ’JFK’ og dermed bidrog yderligere til Kennedy-myten.

Kennedy og kvinderne
De store dramaer herunder de seksuelle eskapader og de mange intriger var også kun forbeholdt en lukket kreds, mens Kennedy levede, men er siden hen blevet allemandseje. Det er næppe for meget at sige, at John F. Kennedy slægtede sin far, Joe Kennedy, gevaldigt på, hvad angik hangen til ægteskabelige sidespring og kvindelige bekendtskaber i det hele taget. Især Kennedys mulige forhold til superstjernen Marilyn Monroe, der døde året før Kennedy, har bidraget til den mere glamourøse del af Kennedy-myten gennem årene og fik senest nyt liv i miniserien ’The Kennedys’, der i detaljer fremstiller forholdet mellem præsidenten og skuespillerinden. I den forbindelse er det værd at notere sig, at det aldrig er direkte dokumenteret, at der var et forhold mellem Kennedy og Monroe, men at fortrolige FBI dokumenter, der blev offentliggjort i 2010 peger i den retning.

Det amerikanske spejl
Et sidste og væsentligt element i Kennedy-myten er, at Kennedys præsidentembede er blevet et spejl for amerikanerne. De ser det, de gerne vil se i ham. For Demokraterne, og tilhængerne af Kennedy i det hele taget, er Kennedy-æraen et af de fineste eksempler på, hvad amerikansk politik har at byde på, og hvordan en god præsident skal være. Ung, dygtig og visionær. Samtidig har mange især i slutningen af 1960’erne yndet at fremstille Kennedy som en fredsdue. Hvis bare Kennedy havde levet, så var USA aldrig gået ind i Vietnam, har modstandere af krigen ofte fremhævet. Også dette har bidraget til Kennedy-myten, for ingen kan vide, hvad der ville være sket.

Faktum er, at Kennedy før sin død havde sendt 16.000 militære rådgivere til Vietnam, ligesom historikeren Nigel Cawthorne i sin bog ’Vietnam: A War Lost And Won’ beskriver, hvordan der ved Kennedys død, lå planer for eventuelle angreb i Vietnam klar i det amerikanske forsvarsministerium. Derfor kan lige så meget tale for, at USA også var gået ind i Vietnam, selv om Kennedy havde levet. Vi får aldrig svaret, men tvivlen og fortolkningsmulighederne har gennem årene bidraget yderligere til myten.

Store visioner, få resultater
For kritikerne af præsident Kennedy er myten om ham både overdrevet og misvisende. Mange Republikanere ser eksempelvis ikke de 1.000 dage med præsident Kennedy som særlig fantastiske. Tværtimod opfatter flere det som et eksempel på overklasse og magtarrogance, som ikke tjente præsidentembedet. På samme måde som det vil blive påpeget, at Kennedy heller ikke udrettede ret meget, mens han var ved magten. Det er også åbent for fortolkning. For på den ene side er det rigtigt, at Kennedy ikke udrettede ret meget konkret, mens han var ved magten. Omvendt dannede hans visioner rammen for mange af de store ting, der skete i det amerikanske samfund i 1960’erne. Månelandingen og borgerrettighederne er blot et par af eksemplerne. Også det er blevet flittigt diskuteret og har bidraget til Kennedy-myten.

Præcis 49 år efter, at John F. Kennedys liv sluttede, er status, at myten om ham fortsat lever i bedste velgående. Der er intet, der tyder på, at det vil ændre sig i årene, der kommer.