Klimatruslen er massiv efter Trumps første 100 dage

Klima- og energipolitikken har stået for skud i løbet af Trumps første 100 dage ved roret. Hvilket giver anledning til bekymring, både politisk og blandt klodens førende klimaforskere

100 DAGE MED TRUMP: Trumps første 100 dage ved roret har budt på et kontroversielt opgør med den klimapolitiske linje Barack Obama lagde. Trump har skåret stort set alt, som har med klimaforandringer at gøre, helt ind til benet. Faktisk er der skåret så langt ind, at benet nu kun hænger i en tynd kødluns og er tæt på endelig klimapolitisk amputation. Og det allerede inden for de første tre måneder af Trumps tid i Det Hvide Hus. Nuvel, det er måske et lidt ekstremt billede for at forklare, hvor langt Trump har taget sin klimakurs. Eller snarere hvor langt tilbage, han har taget den. For det er egentlig det, som står bøjet i neon. Nedskæring og tilbagerulning.

EPA er blevet en tynd kop te
USA miljø- og klimaministerie, EPA, har så sandelig fået den Trumpske sandhed at føle. Med Obama som øverste chef, bar Gina McCarthy klimafaklen på amerikansk jord, og var med til at formulere og udrulle den tidligere præsidents store klimaplan ’Clean Power Plan’. Kullet skulle dengang gradvist erstattes af andre energikilder, som ikke forurenede i samme grad og udledte nær så meget CO2. ’Clean Power Plan’ er med Trump blevet sendt på dødsgangen. Der vil stadig gå lidt tid før den endelige og dødelige indsprøjtning er givet, men sikkert er det, at ’Clean Power Plan’ inden for en overskuelig fremtid er en saga blot. For i slutningen af marts måned skrev Trump et præsidentielt dekret under, som tilbagerullede ’Clean Power Plan’. Der er dermed givet grønt lys til mere kulkraft, nye kulkraftværker og mindre regulering af kulkraft.

Selvom ’Clean Power Plan’ måske nok er det allerstørste tilbageslag for Obamas klimapolitiske kurs, har EPA’s nye personalepolitik også bidraget markant. For knap var Trumps hånd løftet fra bibelen på indsættelsesdagen, før medarbejderne i EPA fik udtrykkelig besked på, at de med Trump som øverste chef ikke ville have bemyndigelse til at udtale sig om klimaforandringer. De fik så at sige klimapolitisk mundkurv på. Men her sluttede det ikke for de lidt trykkede medarbejdere i EPA. Med Trumps budgetforslag lægges der op til, at EPA’s bevilling skal reduceres med mere end 30 procent. Det vil blandt andet betyde, at flere end 3.000 ansatte i EPA skal finde nyt job, ligesom projekter og tiltag, som skulle belyse og bekæmpe klimaforandringer lukkes ned. Der er nok en del i EPA, som håber, at Trumps budgetforslag ikke bliver vedtaget.

Nok er der mange medarbejdere i EPA, som potentielt står til at miste sit job. Men både fyringer og en enkelt ansættelse i EPA er værd at nævne. Den nyansatte chef, Scott Pruitt, er den diametrale modsætning af Obamas chef for EPA, Gina McCarthy. Hun snakkede for nødvendigheden af at bekæmpe klimaforandringer og at stole på videnskabelige beviser. Soctt Pruitt derimod har betvivlet global opvarmning og den rolle CO2 spiller i klimaforandringer. Desuden har han igennem en del år haft travlt med at bekæmpe EPA. Pruitt var førhen justitsminister i Oklahoma, og var en fremtrædende person i gruppen, der gik imod EPA og ’Clean Power Plan’. Inden Pruitt blev ny chef for EPA, var han så utilfreds, at han samlet set stod for flere end ti forskellige stævninger af EPA. Man må derfor sige, at Trumps valg og senatets efterfølgende bekræftelse af Pruitt som EPA’s nye chef i den grad vidner om nye tider i EPA og en helt ny klimapolitisk kurs i det føderale USA.

Under Obama lå EPA og ’Clean Power Plan’ for had for mange republikanere. Men allerede efter kort tid inde i Trumps regeringstid, har den nye præsident valgt at stikke en helt anden kurs ud for USA’s klima- og miljøministerie. Trump har selv tidligere kaldt EPA for skadende for USA’s virksomheder og muligheder for vækst, men det vil der nu blive rettet op på. Under Trump bliver EPA en tynd kop te, som slet ikke kommer til at spille samme vigtige rolle i præsidentens samlede politiske retning, som var tilfældet under Obama.

NASA skal fokusere på rummet – ikke på klima
Trump har placeret NASA lidt i samme båd som EPA. Dog ikke i samme vidtrækkende omfang. Men det er bemærkelsesværdigt, at i sit budgetforslag har Trump gjort det klart, at NASA skal trimmes. Mange kender sikkert ikke koblingen mellem NASA og klimaet. For er NASA ikke rumfærger, vægtløshed og raketter? Jo – og det skal det fortsat være, hvis det står til Trump. Men NASA har længe udført en vigtig rolle i registrering af klimaforandringer på jorden. Trump har dog i sit udspil lagt op til, at NASA ikke fremover skal beskæftige sig med klimastatistik og -forskning. Det er lidt vanskeligt at få øje på, hvor dette så skal placeres. Især når EPA have være en så meget mindre vigtig rolle under Trump. Tiden vil vise, om NASA’s klimaarbejde ender andetsteds eller om det blot nedprioriteres fuldstændigt.

Trump vil lade olien flyde
Det er ikke udelukkende i embedsværket og i administrationen, Trump ændrer klimapolitisk kurs i forhold til sin forgænger. De to store olierørledningsprojekter, Keystone XL og Dakota Access Pipeline, har begge fået grønt lys af Trump. Der er tale om enorme anlægsprojekter, og de er begge særdeles kontroversielle. Obama satte sin fod ned over for Keystone XL, og blokerede med sit veto en rørledning, som skal bringe tjæresandsolie hele vejen fra Canada til Den Mexicanske Golf. Keystone XL er kontroversiel, fordi olie fra tjæresand i Canada er det absolut mest klimatunge fossile brændstof, som kan udvindes. Det slår kul, ’almindelig’ råolie og naturgas ganske markant, og udleder store mængder CO2 og metangas, som betegnes som store bidragydere til den globale opvarmning. Desuden har udvindingen af olien store konsekvenser for meget af den skønne natur, som Canada jo blandt andet er kendt for. Obama sagde nej på klimaets vegne, mens Trump begrunder sit ’go-ahead’ med, at det vil skabe arbejdspladser for mange amerikanere.
Næsten samme historie skal fortælles med rørledningen Dakota Access Pipeline. Her satte Obama dog ikke foden ned. Her blev hæren sat ind. Det lyder ekstremt, og det er måske en smule karikeret. For hvordan kunne Obama gøre det?

Der var faktisk blot tale om nogle ingeniører fra hæren, som skulle undersøge projektet yderligere, inden Obama ville vende tommelen op eller ned. Dakota Access Pipeline er – foruden at lade fossilt brændstof flyde over en strækning på mere end 1.000 kilometer – kontroversiel, fordi rørledningen er planlagt til at bugte sig igennem områder, som er ejet af Sioux-stammen. Det oprindelige folk sagde fra, bekymrede for de miljømæssige konsekvenser for deres land. Den tidligere præsident lyttede. Eller han afventede i hvert fald. Trump gjorde det klart, at ingeniørerne skulle levere svar kort efter han blev præsident. Ingeniørerne fandt ikke grund til yderligere forsinkelse.

Med sit præsidentielle dekret i slutningen af marts besluttede Trump at vægte arbejdspladser højere end de klima- og miljømæssige konsekvenser, som Dakota Access Pipeline og Keystone XL sandsynligvis vil medføre.

Det klimapolitiske knock-out er ikke helt fuldendt
Trumps første 100 dage som præsident har givet klimaet nogle seriøse nyreslag, som har sendt den amerikanske klimapolitik hen i hjørnet og på randen af heftigt knock-out. Men når klimaets karriere som et vigtigt politisk område i USA så alligevel endnu ikke er helt forbi, skyldes det to ting. Pentagon og Forsvarsministeren holder fast i, at klimaforandringer er en seriøs trussel imod nationens sikkerhed. Trump har ligesom mange tidligere præsidenter ganske stort fokus på at bibeholde og styrke nationens sikkerhed.

Herudover har Trump ikke helt afvist Paris-aftalen som blev født på COP-21 tilbage i december 2015. Aftalen bliver meget svær for USA at overholde, særligt efter ’Clean Power Plan’ bliver rullet tilbage. Men det giver trods alt en smule håb for USA’s rolle i klimakampen, at Trump har udtalt, at han vil have et ’åbent sind’ i forhold til aftalen. Paris-aftalen blev ellers dræbt af Trump under sin kampagne, og siden er blevet kaldt en dårlig aftale af Scott Pruitt.

Trump har under sine første 100 dage som præsident mere eller mindre skåret alt væk, som har med klimaforandringer og reduktion af udledning af drivhusgasser at gøre. Hvis USA officielt træder ud af Paris-aftalen, vil Trump definitivt have gjort op med Obamas klimapolitiske kurs og ikke blot skåret ind til det klimabenet, men gået endnu længere og reelt set amputeret det.