Kongressen.com
Analyse Sikkerhedsrådet

Krigermunken skal lede Pentagon

Han er kendt som en bramfri marinesoldat, men også som en eftertænksom leder fra marinekorpset. Nu har Trump valgt general James Mattis som sin kommende forsvarsminister. Mattis har været en favorit til posten som forsvarsminister særligt efter de to mødtes for halvanden uge siden.

Sidste gang en tidligere general fik stillingen som forsvarsminister var i 1950, da general George C. Marshall bestred posten. Washington Post brød i går aftes dansk tid historien om, at vi igen ser en tidligere general som chef i Pentagon, når Donald Trump overtager det Hvide Hus. Det blev torsdag rapporteret, at Trump vil nominere general James Mattis som sin forsvarsminister.

Mattis gik på pension i 2013 efter 44 år i det amerikanske marinekorps. Gennem sin karriere ledte han soldater i kamp under Golfkrigen i 1991, invasionen af Afghanistan i 2001 og invasionen af Irak i 2003. Han sluttede sin karriere som chef for US Central Command, hvor han USA’s militære operationer i Mellemøsten.
For at han kan blive forsvarsminister skal han ikke bare bekræftes i Senatet, men også have en særlig godkendelse, fordi der er en regel om at man skal have været pensioneret fra militæret i syv år før man må bestride posten som forsvarsminister. Men Mattis’ status er så høj, at det nok burde kunne lade sig gøre, at få den tilladelse.

Mattis er voldsomt populær blandt veteraner fra krigene i Irak og Afghanistan, fordi han altid tog sig af sine soldater, men også talte lige ud af posen.
I sin bog ”The Generals” fortæller Thomas Ricks om en sen aften i Afghanistan i 2001, da daværende brigadegeneral Mattis ledte amerikanske marinesoldater i kamp. Den aften var Mattis at finde ude i skyttehullerne, i samtale med sine soldater, snarere end bag linjerne i sit hovedkvarter. Den type historier giver respekt og hengivenhed fra soldaterne. Også hans kendte citater som ”I’m going to plead with you, do not cross us. Because if you do, the survivors will write about what we do here for 10,000 years”, har sikret hans popularitet blandt soldater.
Samtidig er han også et internetfænomen med et væld af memes baseret på rigtige Mattis-citater, og opfundne.

Men ud over at være kendt for sit bramfrie sprog og kontante udmeldinger, så er Mattis også kendt som en eftertænksom officer – derfor et andet af hans øgenavne er ”Krigermunk”.

Han skal angiveligt have en bogsamling på over 4.000 bøger om mange forskellige emner. Årsagen til at han læser så meget, er ifølge ham selv fordi det gør ham til en bedre leder. I stedet for at lære af erfaring alene, så skal man lære af andre – ellers koster det unge amerikanere livet hver gang man skal lære lektierne igen.

Siden han gik på pension har Mattis været tilknyttet tænketanken Center for a New American Security, hvor han har forsket i forholdet mellem den amerikanske befolkning og militæret. I august udkom en bog som Mattis har været med til at skrive om netop civil-militære forhold i det moderne USA. Den viden han har opbygget i den forbindelse vil gavne ham i arbejdet i Pentagon, hvor en del af jobbet jo netop er at fastholde militærets tilknytning til det civile samfund.

Det er kombinationen af en enorm viden og omsorg for sine soldater som har givet Mattis status af levende legende.
Han har erfaring med at begå sig på de bonede gulve i Washington D.C. og samarbejde med NATO allierede fra sin tid som chef for NATO’s Allied Command Transformation, men også fra skyttehullerne ude i felten. Dermed har han et unikt kendskab til den organisation, som han skal lede. Han vil kunne fortsætte en tæt dialog med USA’s allierede, og levere operation erfaring ved drøftelser om en omlægning af USA’s strategi mod Islamisk Stat, som Trump har lagt op til. Her vil Mattis’ erfaring som chef for US Central Command helt sikkert komme i spil.

En udfordring kan gå hen og blive samarbejdet med Michael Flynn, der i rollen som national sikkerhedsrådgiver vil sidde ved siden af præsident Trump i de sikkerhedspolitiske debatter. Om de to herrer kan lægge deres fortid i militæret bag sig, hvor Flynn var under Mattis i rang, vil blive en ubekendt, som kan komme til at definere forholdet mellem de to alfahanner, som ser ud til at skulle sidde til højbords hos Trump.

For mange sikkerhedspolitiske debattører som har været ængstelige over Trumps sikkerhedspolitiske hold, så ser udnævnelsen af Mattis ud til at være beroligende nyt. Hans viden og erfaring bliver af disse set som faktorer som kan bibringe debatten i Trumps nationale sikkerhedsråd meget tiltrængt erfaring og indsigt.
Hvordan det kommer til at spænde af, vil afhænge af dynamikken mellem Flynn og Mattis, men også hvem som bliver udnævnt til udenrigsminister. Endnu en alfahan kan gøre det meget interessant, og potentielt dybt dysfunktionelt at følge de næste år.

 

Læs også

Skjulte optagelser afslører CNN’s politiske agenda – eller gør de?

Kongressen

Farlig udvikling i Højesteret omkring mørklægning af afgørelser

Emil Friis Lauszus

“Biden forsøger at reetablere USA’s muligheder for at bruge soft power”

Anders Agner Pedersen

Kampen Om Amerika – USA lukker sig om sig selv

Kongressen

Bidens skatteplan trækker kun minimalt i aktiemarkedet

Kongressen

Hvorfor er filibusteren USA’s største stopklods? Det har den ikke altid været

Otto Lykketoft