Kongressen.com
Perspektiv

Kyrsten Sinema – Arizonas første kvindelige senator

At Arizonas næste senator også ville blive delstatens første kvindelige senator har stået klart siden slutningen af august, da Demokraten, Kyrsten Sinema og Republikaneren, Martha McSally vandt deres respektive primærvalg. Men hvem af de to kvinder, der skulle blive Republikaneren, Jeff Flakes afløser har været et åbent spørgsmål både før og efter valgdagen. Men hvorfor blev valget så tæt? Og hvorfor måtte Arizonas vælgere vente næsten en uge på resultatet?

Der skulle gå næsten en uge fra valgdagen til resultatet af Arizona’s valg til Senatet lå klar, og Demokraten Kyrsten Sinema kunne udråbes som vinder. Demokraterne kunne dermed overtage deres andet senatssæde fra en Republikaner ved midtvejsvalget. Dermed har Demokraterne også sikret sig en vigtig sejr i en delstat, der kan blive meget vigtig i kampen om at blive USA næste præsident i 2020.

Arizona har ellers de sidste mange år været en Republikansk stat, og har med en undtagelse, Bill Clinton i 1996, ikke stemt på en Demokratisk præsidentkandidat siden 1948. Arizonas delegation i Senatet har da også været domineret af Republikanerne siden midten af 50’erne og har inkluderet en række betydningsfulde Republikanske senatorer som Barry Goldwater og John McCain.

Arizona har også en særlig plads i Republikansk historie, da det er hjemstaten for Senator, Barry Goldwater, der i 1964 tabte præsidentvalget til Lyndon B. Johnson, men som i høj grad orienterede partiet i den græsrodskonservative retning, partiet har fulgt siden.

Men Arizona ændrer sig i disse år. Delstaten er en Amerikas hurtigste voksende stater takket være latinamerikansk indvandring og befolkningstilvækst samt en indvandring af hvide seniorer. Delstaten bestod i 1980, ifølge en række amerikanske tænketankes fælles rapport ”States of Change,” primært af hvide amerikanere, der udgjorde 83% af delstatens befolkning, mens de i 2010 kun udgjorde godt 55%. I løbet af de næste 5 år vil staten tippe, således af minoriteter udgør flertallet af delstatens befolkning, og ifølge rapporten vil dette slå igennem i vælgerkorpset frem mod 2040. Dette betyder også, at staten i stigende grad ses som en potentiel Demokratisk stat. Og her var Kyrsten Sinemas valgsejr en vigtig indikation for det Demokratiske Parti frem mod 2020.

Kyrsten Sinema – En blå hund i progressive klæder
Den nyvalgte senator, Kyrsten Lea Sinema, har potentiale til at være en kommende stjerne i det Demokratiske Parti og amerikansk politik. Den 42-årige Sinema blev i 2013 valgt til Repræsentanternes Hus, hvor hun blev det første åbent biseksuelle medlem af Kongressen.

Sinema, der har en fortid som både Green Party-aktivist og uafhængig, er ofte blevet betegnet som en af de mest konservative Demokrater i Kongressen. I sin tid i Repræsentanternes Hus har hun været medlem af ’Problem Solvers Caucus,’ en gruppe af kongresmedlemmer, der arbejder sammen på tværs af partiskel samt medlem af den konservative ”Blue Dog Coalition,” der er en gruppe af de mest konservative Demokrater.

Kyrsten Sinemas status som moderat problemknuser appellerer til de uafhængige og de økonomisk konservative vælgere, mens hendes holdninger til abort, sundhedsforsikring, seksuelle minoriteter og klimaet appellerer til den liberal base. Dette gør Kyrsten Sinema til en af de få nuværende politiske profiler i det Demokratiske Parti, der kan appellere til de to fløje i det Demokratiske Parti, hvilket også gør Sinema til et navn, man skal holde øje med i forbindelse med præsidentvalg, om ikke i 2020, så i 2024 og 2028.

Martha McSally – Republikansk ønskekandidat
Sinemas modstander, Martha Elizabeth McSally, er enhver Republikansk spindoktors drøm. Hun er en stærk kvinde, hun er tidligere militærofficer og veteran, og hun har formået at gå den svære balancegang mellem at undgå Trump og hans vælgeres vrede og samtidig ikke placere sig for tæt på præsidenten til moderate Republikaneres smag.

McSally er en regulær, kvindelig Top Gun, som i sin tid luftvåbnet har fløjet i the ”Danger Zone,”for nu at blive i Top Gun terminologien, med udsendelser til både Afghanistan og Irak. Hun blev den første kvindelige, amerikanske pilot til at deltage i kampsituationer, og den første kvindelige leder af en kampeskadrille i det amerikanske luftvåben. Hun er samtidig en af de højst rangerende kvinder nogensinde i det amerikanske flyvevåben, hvor hun har opnået rang af Oberst.

Hendes meritter har gjort hende til en markant stemme i debatter om udenrigs- og sikkerhedspolitik i hendes 3 år i Repræsentanternes Hus. McSally blev under hendes udsendelse til en luftbase i Saudi-Arabien også en del af en prominent retssag. Her vandt McSally en retssag mod det amerikanske forsvarsministerium, som måtte ændre dets politik om, at kvindelig soldater skulle bære den traditionelle arabiske klædedragt, Abaya, når de forlod amerikanske baser.

Martha McSally tabte snævert valget om at blive Arizonas første kvindelige senator, men det er ikke helt umuligt, at hun bliver Arizonas anden kvindelige senator. Senator, Jon Kyl, der blev udpeget som den afdøde John McCains afløser har åbnet en dør på klem for at trække sig fra posten, og dermed åbne muligheden for, at McSally, der tidligere har været rådgiver for Kyl, kunne udpeges til at sidde resten af McCains valgperiode. McSally er også favorit til at vinde McCains sæde ved suppleringsvalget i 2020. Nederlaget til Sinema var ikke en katastrofe, og McSally har mange af de egenskaber, meritter, og holdninger, som det Republikanske Parti søger, hun er derfor næppe færdig i amerikansk politik.

En langsommelig valgproces og Arizonas geografi har trukket valget i langdrag
Der er flere grunde til, at Arizona og resten af Amerika måtte vente seks dage på det officielle valgresultat. Først og fremmest har valget været et af de tætteste i Arizonas historie, og det tætteste i nyere tid. Forskellen på de to kandidater ligger indenfor 2% af stemmerne på nuværende tidspunkt, hvor stemmerne er talt op ved 99,8 af Arizonas valgsteder.

En anden forklaring er Arizonas valgproces. Vælgerne i Arizona kan helt op til og med valgdagen stemme via brev. Disse brevstemmer skal ifølge Arizonas valglov have en gyldig underskrift som skal sammenlignes med den underskrift, man som vælger har afgivet, da man blev registreret. Hvis underskriften på ens stemmeseddel ikke matcher underskriften fra ens registrering, skal de valgtilforordnede kontakte den enkelte vælger personligt for at få bekræftet stemmens ægthed.

Dette er en enorm langsommelig proces og Arizonas administrative geografi gør ikke processen hurtigere. Arizona består af 15 counties (kommuner/amter), hvoraf Maricopa County der blandt andet dækker delstatens hovedstad, Phoenix, og rummer med sine 4,3 millioner indbygger godt og vel 60% af Arizonas befolkning, er det største. Maricopa County er samtidig større befolkningsmæssigt end en lang række amerikanske delstater, og da valget blev tæt i det under normale omstændigheder Republikanske county, kom valget i Arizona til at trække i langdrag.
Kyrsten Sinemas succes og Martha McSallys nederlag skal dog også tilskrives Sinemas sejr i et county, hvor Præsident Trump vandt i 2016, og hvor præsidenten har en af sine mest trofaste støtter i Sheriff, Joe Arpaio. Maricopa County har dog ligesom resten af Arizona haft en markant demografisk udvikling, og Sinemas valgsejr er måske et tegn om et county og en delstat som bevæger sig i Demokraternes retning.

Læs også

Grådighedens pris

Jeppe Dong Abrahamsen

Når sport er vejen til den amerikanske drøm

Jeppe Dong Abrahamsen

Det er muligt at Obama reddede Elkhart, men de elsker Trump

Rasmus S. Jorgensen

Sociale medier kan blive kvindernes våben ved midtvejsvalget

Kolonispøgelset viser sig i Trumps Puerto Rico strid

Line Vinum

Venstrefløjen styrket i New York, trods Nixons nederlag til Cuomo

Johan Wizan