Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Feature

Latinostemmerne bliver afgørende for Demokraternes succes

Hvis Hillary Clinton skal ende som Barack Obamas afløser i Det Hvide Hus, er latinovælgerne af afgørende betydning. Det er de helt på det rene med hos Demokraterne, som derfor har rettet fokus mod latinoerne. For et stort fremmøde af latinovælgere den 8. november kan være med til at sikre fru Clinton sejren

Kan man få flere latinoer til stemmeboksen, vil det være som at se en bølge skylle indover amerikansk politik. Sådan beskriver medier i USA ofte den vigtige “latino stemme”, og præsidentkandidater på begge sider vil gå langt for at få fingre i den.

Hispanics eller latinoer har i flere år været en af de mest eksplosivt voksende befolkningsgrupper i USA. I dag bor der mere end 55 millioner hispanics i landet, omkring en tredjedel af den amerikanske befolkning. Dertil kommer at latinoer er en vigtig vælgergruppe i afgørende svingstater som Florida, Nevada og Colorado, og gruppen er stor nok til også at påvirke tætte valgresultater i svingstater som Ohio og Virginia.

Latinoernes stemme er med andre ord en politisk godbid af de helt store, men også en, der ikke altid er nem at få. Valgdeltagelsen blandt hispanics er generelt lav, og ved sidste præsidentvalg i 2012 fandt kun 48 procent af de stemmeberettigede latinoer ned til stemmeboksen.

Der er flere forklaringer på den lave valgdeltagelse. Først og fremmest er der flere yngre vælgere blandt hispanics end blandt alle andre vælgergrupper, og unge er notorisk kendt for at have en lav valgdeltagelse. “For mange er der også en sprogbarriere,” siger advokat Jose Fernandez, der selv er cubansk-amerikaner og har fulgt og skrevet om den latinamerikanske stemme. “Dem der er kommet herop for nylig skal også vænne sig til de rettigeheder og det ansvar, der kommer med et statsborgerskab i USA, specielt hvis de kommer fra lande med en anderledes politisk kultur,” siger han.

Han fortæller, at mange hispanics desuden føler, de har svært ved at relatere til de emner, der bliver diskuteret. Ifølge undersøgelser fra det amerikanske Pew Research Center rangerer job og økonomi langt højere hos latinovælgere end for eksempel immigration, der bliver diskuteret heftigt blandt republikanske kandidater.

Tilsyneladende mener de fleste hispanics, at Demokraterne er bedst til at løse deres udfordringer. I 2012 fik Obama 71 procent af latino stemmerne mod kun 27 procent til republikanernes Mitt Romney. Det er en føring, som Demokraterne arbejder hårdt på at bevare, siger Jose Fernandez.

“Demokraterne er blevet meget bevidste om at arbejde målrettet for at nå ud til latino vælgerne,” siger han. “Hispanic koordinatorer har masser af samtaler med lokale ledere og politikere, og så arbejdes der hårdt på at få latino vælgere til overhovedet at registrere sig som vælgere.”

Indtil videre har Clinton hentet størst støtte blandt hispanics ved primærvalgene. Sanders har forsøgt at appellere særligt til yngre latinoer med sit løfte om en mere fair økonomisk fordelingspolitik. Men i stater med mange minoriteter, har han alligevel tabt, og Clinton har vundet både Texas, Florida og Nevada, der alle har et stort antal latino vælgere. I Texas fik Clinton eksempelvis 79 procent af latino stemmerne.

Lykkes det for Demokraterne at få flere latinoer til at stemme ved et kommende præsidentvalg, kan det det blive et potentielt mareridt for det Republikanske Parti, der har meget svært ved at hente opbakning hos denne del af befolkningen. Sådan har det ikke altid været. George W. Bush fik i 2003 opbakning fra 42 procent af amerikanere med latinamerikansk baggrund. Men siden er det gået ned ad bakke, og Mitt Romney fik kun 27 procent af den vigtige latino stemme i 2012.

Endnu værre frygter man, det vil gå i år. I hvert fald hvis præsidentkandidaten kommer til at hedde Donald Trump.

Trumps politiske udmeldinger har ofte været stærkt anti-hispanic. Han har kaldt mexicanske immigranter for voldtægtsforbrydere og narkosmuglere, og han har proklarmeret, at han vil bygge en mur langs grænsen, som den mexicanske regering skal betale for. Alligevel var han overraskende den republikanske kandidat, der fik flest latino stemmer i Nevada, og han har da også insisteret på, at han vil være populær blandt hispanics på trods af de barske udtalelser.

Men en måling fra Gallup fra begyndelsen af marts viser alligevel, at Trump stadig er den mest upopulære blandt alle de tilbageværende republikanske kandidater, og det siger ikke så lidt, da ingen af dem har en særlig stor stjerne hos hispanics. Oveni klarer Clinton sig langt bedre end samtlige republikanske kandidater, der alle står for en stram immigrationspolitik.

Derfor vil vi også se en kommende republikansk præsidentkandidat – Trump eller ej – begynde at kysse “anchor-babies,” kysse babyer på TV, som Jose Fernandez formulerer det. De vil med andre ord snart begynde at bejle til det latinamerikanske samfund. “Om de får succes med det kommer an på, hvor meget latinoer er villige til at sluge,” siger Jose Fernandez. “Det kræver, de er villige til at glemme de mange fornærmelser, de har hørt undervejs i primærvalgene.”

Indtil videre tyder det på, at Clinton stadig står til at vinde kampen om den vigtige latino stemme. Spørgsmålet er så bare, om hun kan omsætte støtten til kryds ved hendes navn i et kommende præsidentvalg.

Kirstine Biltoft-Knudsen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og American University of Beirut. Har tidligere arbejdet for TV-Avisen og TV2 Nyhederne, og er i dag bosiddende i New York. Tilknyttet Kongressen.com som indenrigspolitisk skribent. Mail: kb2824@columbia.edu

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen