Leder USA nu kampen mod klimaforandringer?

For lidt og meget sent – men præsident Obamas nye klimaudspil er et vigtigt skridt fremad. Obama gjorde kampen mod klimaforandringer til en af tre hovedprioriteter for sin anden valgperiode – de to andre er økonomien og immigrationen

Af Jan Søndergård

I tirsdags blev spændingen forløst, og Obama præsenterede den 21 sider lange handlingsplan for klimaet fra Det Hvide Hus.

De to spørgsmål som nu melder sig er, om handlingsplanen kan leve op til  det, som præsident Obama har gjort til planens to hovedformål. Vil den opfylde Obamas løfte på klimatopmødet i København i 2009 om, at USA vil reducere sin drivhusgasudledning med 17 procent i 2020 i forhold til 2005 og vil USA tage en lederrolle i den globale kamp mod klimaforandringer.

Reduktionsmålet på 17 procent i 2020 i forhold til 2005 er for det første ikke særlig ambitiøst. Det svarer til en reduktion på bare 3,5 procent i forhold til 1990, som er det normalt anvendte basisår. Og hvor FN’s klimapanel i sin 2007 rapport anbefaler, at de rige lande i 2020 skal have reduceret drivhusgasudslippet med 25-40 procent i forhold til 1990, hvis målsætningen om max to grader temperaturstigning skal overholdes. EU-landene har samlet allerede nu nået en reduktion siden 1990 på omkring 18 ud af de 20 procent, man har sat som mål for 2020 – men i øvrigt ikke hævet sit ambitionsniveau siden 2007 – mens USA i 2011 havde et drivhusgasudslip, som var godt otte procent højere end udslippet i 1990.

Ikke desto mindre er flere af initiativerne i klimaplanen – og ikke mindst Obamas tale ved offentliggørelsen stærke signaler om, at han nu sætter bekæmpelse af menneskeskabte klimaforandringer højt op på den politiske dagsorden. Hvordan den ny klimahandlingsplan præcis vil nå målet om at levere en reduktion i udledning af drivhusgasser på 17 procent, kan man imidlertid ikke se af planen. Dertil er den for ukonkret.

Flere gode takter
Obama skal dog have ros for en række gode initiativer og takter i planen: Bl.a. om – via omgåelse af det klimafjendske flertal Kongressen – lade den amerikanske miljøstyrelse (EPA) fastlægge udslips standarder for både de godt 5000 eksisterende amerikanske kulkraft – og gasværker og for nye kraftværker; om nye energieffektiviserings-standarder, initiativer om mere vedvarende energi samt nye strategier for reduktion fra udslip af HFC og metan. Det er også et skridt frem for klimaet, at Obama vil stoppe støtte til kulkraftværker udenfor USA. Men han giver desværre også løfter om mere støtte til ”ny” atomkraft, såkaldt ”clean coal” – altså kulkraft med CCS (kulkraft med opsamling og lagring af CO2) – samt fortsat produktion og eksport af skifergas/olie.  Klimaplanen og Obamas tale i forbindendelse med offentliggørelsen er et velkomment kraftfuldt opgør med den virkelighedsfjerne skepsis om de menneskeskabte klimaforandringer.

Det kan blive en god start på noget nyt, men netop kun en start. Hvis Obama reelt ønsker at stoppe USA’s mangeårige blokering for fremskridt i de globale klimaforhandlinger, og endog ønsker at USA skal indtage en ledende rolle i disse, så skal der meget mere til.

Lær af Tyskland
Her 50 år efter John F. Kennedys berømte ”Berlinertale” udtrykker Obama også ønske om ”at blive en Berliner”. Hvis han vil være det, bør han lade sig inspirere mere af Tysklands energipolitiske målsætninger om på én gang helt at udfase atomkraften i 2022 og reducere sit drivhusgasudslip med 40 procent i 2020 i forhold til 1990.

Fra det bilaterale klimasamarbejde med Kina, som i den ny klimahandlingsplan betegnes som en succes, der skal bygges videre på, kan Obama eksempelvis også lade sige inspirere af de store kinesiske pilotprojekter om CO2 kvotehandelssystemer.

Endelig vil det være glædeligt, hvis Obamas vision om at lede den globale kamp mod klimaforandringer fokuserede mere på FN-processer og mindre på de bi – og multilaterale processer, hvor mindre og i særdeleshed fattige lande ikke har nogen stemme, end det gælder i fx G8, G20 og Major Economies Forum.

Obama har lagt op til at kæmpe mere ambitiøst mod klimaforandringerne – nu venter vi på, at han og USA kommer i arbejdstøjet.

Jan Søndergård er politisk rådgiver hos Greenpeace og Cand. Phil i samfundsfag. Herudover er han medforfatter til to bøger om europæisk miljøpolitik.