Manchin – En Demokrat i Trumpland

Den Demokratiske Senator, Joe Manchin fra West Virginia er på valg i en stat, der deler titlen som Præsident Trumps mest trofaste stat. 62% af vælgerne i delstaten støtter præsidentens linje ifølge den seneste måling. Alligevel fører Joe Manchin i meningsmålingerne over West Virginias Attorney General, Republikaneren, Patrick Morrissey i kampen om at blive delstatens næste senator.

West Virginia er i de fleste danskeres bevidsthed nok forbundet med John Denvers 1971-hit ”Take Me Home, Country Roads.” Her beskrives staten som ”almost heaven,” men West Virginias politiske og økonomiske liv foregår dog et godt stykke fra himlen i en stat, der mere end nogen anden stat, er blevet symbol på den amerikanske mineindustris op- og nedture.

Trumps støtte til den trængte kulmineindustri har gjort ham til en helt i West Virginia, og var med til at sikre ham 68,5% af stemmerne i delstaten ved præsidentvalget i 2016 i, 2,5 gange så mange stemmer som Hillary Clinton fik. Kulmineindustrien har, til trods for at kun 2% af West Virginias befolkning er ansat i denne, en central plads i West Virginias selvforståelse. West Virginia har siden delstatens grundlæggelse under den Amerikanske Borgerkrig altid ernæret sig ved minedrift, og kulindustrien har også stor betydning for West Virginias og USAs energiforsyning, da den leverer ca. 6% af nationens samlede energi.

West Virginia er en stærkt konservativ stat. Staten var i mange år en solid Demokratisk stat ligesom nabostaterne mod syd. Det Demokratiske Parti havde også kontrol med delstatens politiske liv længe efter, at Demokraterne i andre sydstater oplevede en nedgang i vælgertilslutningen.

Igennem det seneste halve århundrede er statens politiske profil blevet tegnet af de to Demokratiske senatorer: Jay Rockefeller, der er forretningsmanden, John D. Rockefellers tipoldebarn og var West Virginias ene senator fra 1985-2015, og Robert Byrd, der med sine 51 år i Senatet (fra 1959-2010) er den længst siddende senator og en regulær legende i Amerikansk politik. De to senatorer vandt tilsammen 14 valg til Senatet, og var begge med til at definere det Demokratiske Parti i Senatet i en generation.

Den sidste af sin slags
Senator Joseph Manchin III var West Virginias guvernør fra 2005 til 2010, hvorefter han blev Robert Byrds afløser i Senatet ved et suppleringsvalg. Manchin har i løbet af sine otte år i Senatet markeret sig som den sidste rigtigt konservative Demokrat i national politik, og som en af de sidste midtsøgende politikere i Washington, der gør en dyd ud af at samarbejde med det modsatte parti.

Manchin er abortmodstander, modstander af homoseksuelle ægteskaber og modstander af regulering af retten til at bære våben, sidstnævnte holdning har han flere gange illustreret ved at skyde til måls i sine valgvideoer. Den konservative politiske profil, som Joe Manchin er blevet sjældnere i det Demokratiske Parti, men den var ikke ualmindelig for Demokrater fra distrikter med minedrift i det vestlige Pennsylvania, østlige Ohio, og West Virginia op gennem 90’erne. Områder som overvejende støttede Trump i 2016. Manchin er samtidig moderat i økonomiske spørgsmål, juridiske spørgsmål og så støtter han ligesom Præsident Trump West Virginias kulindustri.

De mere liberale/venstreorienterede elementer i det Demokratiske Parti har ofte tildelt Joe Manchin det negativt ladede mærkat ”Democrat In Name Only” eller ”DINO.” De mener, han følger det Republikanske Partis linje fremfor den Demokratiske partilinje. Manchin er da også den Demokrat, der oftest stemmer for Trumps politiske tiltag, hvilket han ifølge websitet FiveThirtyEight.com gør i 60% af tilfældene.

West Virginia Demokrat mere end noget andet
Seneste eksempel på Manchins samarbejde med Trump-administrationen var, da Manchin som den eneste Demokrat stemte for Brett Kavanaugh som ny højesteretsdommer, og dermed blev tungen på vægtskålen. Selvom Manchins stemme på Kavanaugh ikke fulgte partilinjen, så fulgte den i høj grad folkestemningen i West Virginia, hvor et klart flertal støttede Brett Kavanaughs nominering til den Amerikanske højesteret.

Netop i Joe Manchins pragmatiske og lokalt forankrede tilgang til politik, skal nøglen til hans succes formentlig findes. Manchin har som senator aldrig været optaget af at bruge embedet til at opnå et højere politisk embede eller til at få en bestemt mærkesag igennem. Han har i stedet brugt embedet til at repræsentere West Virginia og delstatens vælgere.

Manchin er også skolet af West Virginias Demokratiske Parti, der er et af de mest uortodokse delstatspartier. Hverken Jay Rockefeller eller Robert Byrd var ortodokse Demokrater, og West Virginias guvernør, Jim Justice, var en af Præsident Trumps mest trofaste støtter i 2016 til trods for, at Justice stillede op til guvernørvalget som Demokrat. Det skal dog retfærdigvis siges, at Justice har skiftet frem og tilbage mellem de to partier. Justice skiftede sidste år parti og blev Republikaner, men han støtter dog sine gamle partikammerat, Manchin.

Favorit efter rodet Republikansk primærvalg
West Virginias Republikanske Partis primærvalg var en af de mest kulørte og rodede affærer i denne valgperiode især takket være den tidligere kulmineejer, Don Blankenship, der lagde sig ud med Senatets flertalsleder, Mitch McConnell, og flere gange gjorde sig uheldigt bemærket med kontroversielle udmeldinger. Blankenship, der har siddet i fængslet for forsømmelse af sikkerhedsstandarder i hans minefirma, var en mareridtskandidat, og Republikanerne kunne ånde lettet op, da delstatens justitsminister, Patrick Morrisey blev nomineret.

Joe Manchin fører da også kampen om at blive senator for ”the Mountain State” ifølge de fleste meningsmålinger. FiveThirtyEight estimerer, at Manchin har 89% chance for vinde valget. Det ser altså ud til, at Manchin endnu engang klarer skærene. Dermed holder Demokraterne også fast i et senatsæde, der på papiret så svært ud for dem at beholde. Så for Demokraterne og Manchin forbliver West Virginia formentlig ”Almost Heaven.”