Kongressen.com
Perspektiv

Manglen på shelters er Bay-områdets gordiske knude

Størstedelen af Bay-områdets hjemløse sover under åben himmel hver nat og det på trods af områdets store økonomiske vækst og de massive indsatser, der forsøger at komme husvildheden til livs. Problemet med manglende shelters i Bay-området kan løses, men har lange udsigter, konkluderer ny rapport fra en amerikansk tænketank, og det bliver yderligere besværliggjort af, at hjælpen til de hjemløse møder modstand blandt velstillede amerikanere.

Hjemløshed er et problem mange steder i USA, men i Bay-området er det særligt udfordrende, at manglen på shelters er så enorm for de ca. 28.200 hjemløse i området, hvilket står i skarp kontrast til New York, Boston og Chicago, hvor forholdene er langt bedre. Det viser rapporten Bay Area Homelessness – A regional View of a Regional Crisis udarbejdet af Bay Area Council Economic Institute – en tænketank, der arbejder med økonomiske og politiske spørgsmål i Bay-området.

Hjemløses historier er naturligvis forskellige. Men Johns historie ligner mange andres. Han er 42 år og har boet i Bay-området i 14 år. Størstedelen af hjemløse i området er mænd over 25 år, modsat den amerikanske østkyst, hvor det i langt højere grad er familier, der er hjemløse. En uforudset medicinudgift gør, at han ikke kan betale sin husleje, hvilket tvinger ham til at flytte ind hos sin onkel, hvis bolig ligger så langt fra Johns arbejde, at han kommer for sent for mange gange og bliver fyret. Senere bliver han smidt ud af sin onkels bolig på grund af manglende deltagelse i husholdningen. Det betyder, at John bliver nødt til at bo i sin bil, mens han leder efter andre overnatningsmuligheder. Køen til et få en seng spiser så meget af dagen, at der ikke er tid til at lede efter arbejde, hvilket forstærker hans sårbare position. Han lever nu fra hånden til munden. Det er uheldige mønstre som Johns, rapporten forsøger at give nye løsninger på ved at skitsere, hvad man kan gøre ved hjemløse, så lignende situationer bliver færre, både på kort og lang sigt.

Lokal indsats er for lidt
Hjemløshed har ifølge tænketankens rapport tidligere været et problem, der har begrænset sig til den enkelte by eller de enkelte amter, de såkaldte counties. Ved at fokusere på hjemløsheden i hele Bay-området, kan det give et nyt perspektiv på problemet. Konklusionen er klar. De enkelte byers problemer med hjemløshed påvirker hinanden i ganske høj grad, hvilket betyder, at en for ensidig og lokal indsats ikke hjælper stort. Det nye, brede perspektiv rapporten anlægger, er nødvendigt for, at man kan løse problemet på længere sigt. “Hjemløshedsproblemet i San Francisco vil aldrig løse sig, så længe der rundt om byen er 15.000 hjemløse,” siger Jeff Kositsky, der er direktør for San Franciscos Department of Homelessness and Supportive Housing.

Rapporten rejser den tese, at der er behov for en gentænkning af problemet med hjemløshed i Bay-området, så sheltermulighederne bliver flere og at få genhuset de husvilde bliver mindre besværlig. Kontrasten mellem vest og øst er slående: I Bay-området er 67 procent uden tag over hovedet, mens det blot er 5 procent i New York, hvor det i øvrigt er lov, at man har ret til shelter. En tilværelse uden tag over hovedet har særdeles farlige konsekvenser for helbredet og skaber større utryghed i byerne. For at nævne et par eksempler, blev 592 mennesker smittet med Hepatitis A (leverbetændelse) i San Diego (der dog ikke er en del af Bay-området, men ligger lige nord for den mexicanske grænse) heraf døde 20 hjemløse som følge af leverbetændelsen. Det kunne have været undgået, hvis forholdene havde været bedre. Også i Los Angeles var den gal, da tyfus, overført via lopper, smittede mange i storbyen i sommeren 2018. Forholdene for de hjemløse har da også fået toneangivende NGO’er til at sammenligne med forhold i ulandes slumområder.

Stort arbejde venter forude
At få alle huset vil kræve mange års arbejde. Tager man den nuværende vækst i hjemløshed med i beregningerne og forudsætter man, at der fortsat bygges boliger særligt tiltænkt hjemløse i Bay-området, der for nuværende er på 2500 stk. om året, vil problemet først være løst i 2037. Og det er endda en optimistisk prognose, der tæller flere forbehold. Der har ellers været økonomiske indsprøjtninger både fra staten og blandt private til at komme problemet til livs. Kaiser Permanente, der er en non-profit-organisation med fokus på health care, har eksempelvis doneret 200 millioner dollars til et større husbyggeri, der bliver lejet ud til lavindkomstfamilier i East Oakland. Det er dog ikke kun filantropi, velvilje og håb der fylder i Bay-områdets største spørgsmål. Blandt andet er fænomenet NIMBY en væsentlig forhindring. NIMBY er et akronym for not in my backyard, hvilket betyder, at man fint går ind for projekter for hjemløse, hvis blot det ikke er tæt på, hvor man bor. Således ønsker få rige amerikanere, at der skal bygges midlertidige boliger op ad deres hjem. Borgmesteren i millionbyen San Jose, der ligger ca. 80 kilometer syd for San Francisco, Sam Liccardo, fortæller til businessinsider.com, at det “er en udfordring at finde områder, hvor man kan bygge midlertidige boliger, hvor naboerne ikke vil sige: Ikke i min baghave.”

Også i San Francisco møder man modstand mod midlertidige boliger til hjemløse. Ved havnefronten i USAs dyreste by har en gruppe velstående borgere hurtigt rejst 50.000 dollars til at gå imod borgmesteren London Breeds forslag om at omdanne en parkeringsplads til et shelter, der kan huse 225 hjemløse.

Det kan være svært at forstå, at nogen kan være imod shelters. Men et midlertidigt tag over hovedet er ikke nødvendigvis en fremstrakt hånd til udsatte borgere. Et stort problem er nemlig, at man bruger for lang tid på stå i kø til en seng, og dermed ikke har tid til at lede efter arbejde. Bliver man først en del af systemet, er risikoen for at blive kronisk hjemløs langt større. Og netop de kroniske hjemløse er der mange af i Bay-området. Det står i stærk kontrast til Østkysten, fx er en ganske lille del af New Yorks mange hjemløse i kategorien kroniske hjemløse. Man er blandt andet kronisk hjemløs, når man har været hjemløs mere end et år, og har haft mindst fire perioder med hjemløshed inden for en periode på tre år.

Ifølge rapporten er man nødt til at sætte kraftigt ind på alle områder, der forårsager hjemløshed. Det være sig både at forhindre, at folk der har tag over hovedet, ikke ryger ud i hjemløshed og at man sørger for indkvartering for dem, der ikke har tag over hovedet og endeligt, at man skaber flere genhusningsprogrammer, der giver lavindkomstfamilier langsigtede boligmuligheder. Det er i høj grad den præventive indsats, der skal styrkes. “Der er mange, der har høj risiko for blive hjemløse og initiativer der kan forhindre, at folk bliver hjemløse, kan være meget forebyggende,” skriver rapportens forfattere. Det kan fx være større boligstøtte og at bygge flere lejligheder. Der er dog eksempler på initiativer, der skal afhjælpe problemet, men det har ikke vist sin virkning endnu. Borgmesteren i Oakland, Libby Schaaf, og den førnævnte borgmester i San Jose, Sam Liccardo, har taget initiativ til at bygge midlertidige huse. ”Vi mangler mere offentlig finansiering for huse hvis husleje er reguleret, så de er til at betale. Derudover skal vi have den private sektor til at bygge flere huse, fordi det aldrig er nok økonomiske midler fra staten til at få bygget de huse, vi behøver for at bekæmpe problemet,” siger Sam Liccardo.

Læs også

Arven efter divaerne

Anders Agner Pedersen

‘Ser Du Månen, Daniel’ er både barsk, rørende og – desværre – stadig relevant

Anders Agner Pedersen

It’s James Carville, stupid!

Anders Agner Pedersen

Næsten 50 procent af Californiens unge hjemløse er LGBTQ-personer

Lauritz Korfix Schultz

Manden der kan føre dine krige for dig

Philip Chr. Ulrich

Trump-doktrinen får kritik af tidligere udenrigsministre

Rasmus S. Jorgensen