Kongressen.com
Analyse Portrætter Sikkerhedsrådet

McCain fortsætter kampen mod Trump helt til det sidste

Senator John McCain har kritiseret Trumps nominerede til posten som direktør for CIA for hendes manglende afstandstagen til tjenestens tidligere brug af tortur. Det affødte en dybt kritisabel kommentar fra en ansat i Det Hvide Hus, og Trump-administrationen er nu igen i clinch med den dødssyge senator fra Arizona.

Når John McCain taler om tortur, så er der intet andet at gøre end lytte. Som 30-årig var McCain pilot over Nordvietnam, hvor han den 26. oktober 1967 blev skudt ned. Han brækkede begge arme og et ben i styrtet, og ved sin tilfangetagelse brækkede de nordvietnamesiske soldater hans skulder.
Herefter blev han ført til det frygtede ”Hanoi Hilton”, hvor han sad fanget i de næste fem år, indtil han blev løsladt den 14. marts 1973. Fra 1968 blev han underkastet tortur, hvor han bl.a. hver anden time blev tævet af sine fangevogtere. Som han selv beskriver det, så knækkede han til sidst og gav en ”tilståelse” af sine forbrydelser mod det vietnamesiske folk.

Derfor lytter man, han har oplevet det på egen krop.

Senest har McCain sagt, at Trump nominerede til posten som direktør for CIA, Gina Haspel, er uegnet til posten af den grund, at hun ikke vil lægge klart afstand til tjenestens tidligere brug af tortur mod formodede terrorister ved diverse CIA-faciliteter rundt om i verden.

McCain tilbage i stormens øje

Selv er McCain ikke i Washington D.C., da han er hjemme for at modtage kræftbehandling for den hjernetumor, som han fik konstateret i juli 2017. Men hans kritik af Haspel ses som et muligt dække for andre senatorer, som også er kritiske overfor Trumps nominerede til at stemme imod hendes udnævnelse. Om det sker er stadig usikkert, men kritikken af Haspel er markant.

McCains kritik fik efterfølgende en ansat i Det Hvide Hus til ved et møde at udtrykke, at man ikke behøvede tage kritikken alt for seriøst, da McCain ”alligevel snart vil være død”. Bemærkningen har affødt massiv kritik af Det Hvide Hus, særligt fordi man ikke har udsendt en officiel undskyldning for bemærkningen.

Det var dog ikke kun til interne møder i Det Hvide Hus, at McCain kom under angreb. På Fox News udtalte Thomas McInerney, pensioneret generalløjtnant fra U.S. Air Force, at tortur virkede – det kunne man bare se, fordi det havde virket på McCain i Vietnam og at han jo var kendt som ”Song Bird John”. Efterfølgende har Fox News været ude med en erklæring om, at McInerney ikke vil er velkommen igen på Fox News.

 Dilemmaet for Haspel

Haspel lader nu til at have sikret nok stemmer i Senatet til at blive godkendt. Haspel er på en række områder utrolig velegnet til at lede CIA. Hun har en lang karriere bag sig i efterretningstjenesten, og forstår derfor organisationen og kulturen – noget som ellers har været en udfordring for tidligere direktører.
Men spørgsmålet om CIA’s anvendelse af tortur var forudset at blive en udfordring, og det er det også blevet. For eksempel undgik Haspel at svare på, om hun mente at den tidligere anvendelse af tortur var umoralsk. Det eneste hun ville svare på, var at hun ikke ville genindføre et sådant program, og at man selvfølgelig levede op til gældende regler.

Men en afstandtagen vil også være svær for hende. For det første ville det være en afstandtagen til hendes egen karriere, men måske endnu vigtigere så ville det være en afstandtagen til de mange af hendes kolleger (og kommende ansatte), som også var del af CIA’s programmer – da de var lovlige. Langt det meste af det der foregik var officielt sanktioneret med retningslinjer fra Pentagon og Justistministeriet. Af samme grund så man ikke en fordømmelse af CIA’s arbejde fra Obama-administrationen, da Kongressen udgav en omfattende rapport om brugen af tortur. De ansatte i CIA havde handlet efter retningslinjer udstukket højere oppe fra, og derfor kunne/ville man ikke komme med tilbagevirkende kraft og straffe folk for det. Det ville simpelthen have svækket tillid mellem de ansatte i CIA, som pludselig ikke ville kunne regne med at de ikke ville blive straffet senere, selv om de fulgte retningslinjer, og politikerne i Washington D.C.

Så det er et svært dilemma, som Haspel står i.

McCain som en torn i øjet

Det er ikke første gang, at John McCain har været en torn i øjet på præsident Trump. Under valgkampen i 2016 var McCain stærkt kritisk overfor Trump, hvilket ledte til at Trump sagde, at han ikke syntes McCain var en helt ”for han blev jo fanget” – ”I like people that weren’t captured” sagde Trump derefter. Et sådan angreb på en fremtrædende senator som McCain og endda en krigsveteran kunne under normale omstændigheder have taget livet af en præsidentkampagne. Men Trump havde omskrevet reglerne, og hans kampagne fortsatte.

Senere var McCain med til at sænke præsident Trumps forsøg på at afskaffe Obamacare og erstatte det med noget nyt – en model som McCain ikke mente var tilstrækkelig.

McCain har også talt imod præsidentens udenrigspolitiske linje, og senatoren fra Arizona står som symbol på en udenrigspolitisk linje, hvor USA spiller en aktiv rolle i verden og dette til det gode for verden.

Værdimæssigt og politisk er McCain og Trump modsætninger. Deres erfaringer i livet er vidt forskellige.

Anne Applebaum udtrykker den kontrast mellem McCain og Trump aldeles glimrende, og en passende måde at slutte:

Like Cicero, McCain now stands for a set of ideals, expressed in his action and his words. His refusal to use his status as an admiral’s son to get out of a POW camp during the Vietnam War; his principled opposition to the use of torture; his efforts to reach a bipartisan agreement on immigration; his efforts, more generally, to forge bipartisan consensus around foreign policy; his famous refusal, during his failed 2008 campaign for president, to attack Barack Obama as a “Muslim” or a traitor, as many in his party demanded. All these are things one might very well describe as “the effusions of an exalted patriot.”

McCain would be the first to say that he didn’t always live up to all of his ideals, but his lifelong attempt to live them helps explain why, as he is dying, there is a sudden flurry of interest in McCain, a glut of commentary about McCain, a plethora of short anecdotes about McCain circulating on social media. This is also why people close to the White House cannot stop themselves from making vulgar comments or vile jokes about McCain: They know that McCain embodies not just a form of patriotism but a kind of courage and honor that Trump will simply never have.

Læs også

Morgen I Amerika Special: Hvem vil udfordre Trump i 2020?

Lars Græsborg Mathiasen

Podcast-serie: Kennedy klanen – Amerikas royale familie

Lars Græsborg Mathiasen

Morgen I Amerika: Yngre løver positionerer sig til kampen om præsidentposten

Lars Græsborg Mathiasen

Mattis-effekten er taget af – fyring forude?

Philip Chr. Ulrich

Morgen I Amerika: Kan Demokraternes splittelse sikre Trump et genvalg?

Lars Græsborg Mathiasen

John Roberts – manden, der skal samle fremtidens Højesteret

Marie Apitz