McMindsteløn på menuen

For nylig vakte en artikel fra New York Times opsigt da den sammenlignede lønninger for ansatte i McDonald’s fra USA og Danmark. For mange amerikanere var det svært at forestille sig at så høje lønninger kunne være en del af en fornuftig forretningsgang og for mange andre er den danske mindsteløn misundelsesværdig. For mange amerikanere, der knapt kan overleve med et fuldtidsarbejde på mindsteløn, er det på tide at hæve mindstelønnen.

ØKONOMISK ANALYSE: En artikel i New York Times den 27. oktober i år med navnet ”Living Wages, Rarity for U.S. Fast-Food Workers, Served Up in Denmark” fik mange amerikanere til at undre sig over den danske mindsteløn, som artiklen hævdede var $20 i timen, eller cirka 120 kroner.
Den føderale mindsteløn i USA er $7.25 i timen hvilket svarer til cirka 44 kroner i timen. Per den 1. august i år havde 23 amerikanske stater og Washington D.C. mindsteløn højere end $7.25 i timen, hvor Washington D.C. har den højeste mindsteløn på $9.50 i timen, og den højeste mindsteløn på statsniveau er i staten Washington, der har en mindsteløn på $9.32 i timen, eller cirka 56 kroner i timen. Mange stater har dog enten indekseret løbende stigninger i mindstelønnen eller planlægger stigninger ved lovgivning. Af USA’s 50 stater følger 27 den føderale mindsteløn på $7.25 i timen. I USA er mindstelønnen fastsat ved lovgivning på både føderalt og statsligt niveau. Den føderale mindsteløn er gældende som minimum, hvis enkelte staters mindsteløn er mindre, men stater er frit stillede til at indføre mindsteløn højere end den føderale.

I Danmark fungerer det vi kalder mindstelønnen meget anderledes: I Danmark har vi nemlig ikke ved lovgivning en mindsteløn. I stedet er det vi kalder mindstelønnen et resultat af forhandlinger mellem arbejdsgivere og fagforeninger, på vegne af ansatte, som når frem til en endelig løn. En af de klare fordele ved hele tiden at have et øje for udviklingen af et mindstelønsniveau er at den kan justeres efter almindelige prisudviklinger og inflation, så købekraften af mindstelønnen holdes ajour med resten af økonomiens udvikling. USA har et meget væsentligt problem i dette regi, nemlig at en mindsteløn der fastslås ved lovgivning kan gå hen og blive utidssvarende meget hurtigt og at der så først bagefter bliver indført lovgivning for at ajourføre mindstelønnen. Dét betyder at en væsentlig forskel på den danske model og den amerikanske er at hvor mindstelønsniveauet i Danmark løbende bliver justeret falder mindstelønsniveauet hurtigt bagud i USA.

McMindsteløn
Købekraften af mindstelønnen i USA, da den ikke holdes løbende ajour, er nemlig faldet betydeligt over de sidste år, hvor priserne på en lang række områder, herunder uddannelse og sygesikring, er steget meget voldsomt. Derfor er mange amerikanere presset både på stigende priser på en lang række tjenester og varer, men også på at deres løn nu rækker kortere og kortere. Det er et emne der er blevet en del af tidsånden, når der snakkes økonomisk ulighed, at den føderale mindsteløn skal hæves. I år har der flere steder i USA været protester hvor ansatte i McDonald’s har argumenteret for at mindstelønnen ikke kun skal hæves, men fordobles: Fra $7.25 i timen til $15 i timen.

At mere end fordoble mindstelønnen i ét træk virker drastisk og vil sandsynligvis ikke ske. Men de protesterende ansatte repræsenterer en ubehagelig virkelighed i USA’s økonomi: Fuldtidsbeskæftigelse på mindsteløn er nu ikke længere nok til at gøre en amerikaner til en del af middelklassen. Tværtimod er en fuldtidsløn på mindstelønnen så lav at mange fuldtidsansatte bliver nødt til at søge støtte fra staten, hos programmer oprindeligt oprettet til at hjælpe fattige, for at kunne overleve. Ifølge Economic Policy Institute, en økonomisk tænketank baseret i Washington D.C., ville den føderale regering kunne spare over $7 milliarder dollars ved at hæve mindstelønnen til $10.10 i timen, da amerikanere der tjener mindstelønnen i så fald vil kunne klare sig selv uden hjælp fra regeringen. Der er altså tale om en mulighed for at den føderale regering kan spare penge på budgettet, hvis det ikke længere skal være regeringens opgave at understøtte amerikanere, som arbejder fuldtid.

På kort og på lang sigt
Selvom Obama i sin tale til nationen, State of the Union, i 2014 opfordrede den amerikanske kongres til at hæve mindstelønnen til $9 i timen og efterfølgende har udtalt at den i stedet skal hæves til $10.10 i timen er der ikke sket noget. Dette er ikke overraskende, både fordi kongressen under Obamas præsidentembede har været historisk uproduktiv, men også fordi at det ville betyde at store virksomheder ville skulle betale betydeligt flere penge til deres ansatte. Af dén grund er der også mobiliseret konkret lobby-arbejde mod at hæve mindstelønnen, da mange af de store virksomheder der står til at blive påvirket af en hævning af mindstelønnen, som for eksempel McDonald’s, bruger deres penge fornuftigt i form af politiske donationer til sympatiske medlemmer af kongressen.

Men før mindstelønnen forsvinder ind under velkendt retorik om de ansattes kamp mod kapitalisterne på toppen, er det vigtigt at holde sig for øje at der er tydelige problemer ved at hæve mindstelønnen og specielt hvis den skal hæves betydeligt. At den føderale mindsteløn i USA ikke bliver løbende justeret med markedsvilkår in mente er et problem for den overordnede økonomi fordi de lovgivningsmæssige rutsjeture dét resulterer i kan give mange almindelige mennesker problemer.

For små virksomheder, såsom restauranter og lignende, der kører med en meget lav profitmargin og som stadig kæmper ovenpå krisen vil det være et problem hvis de pludseligt skal til at betale deres arbejdere 25-30% mere fra den ene dag til den anden. Det vil kunne lede til fyringer, en stigning i sort arbejde og i værste tilfælde unødvendige lukninger af mange små virksomheder. Dette er en medvirkende grund til at der advares mod at hæve mindstelønnen. Men problemet er desværre selvforstærkende, da det på langt sigt vil være katastrofalt ikke at hæve mindstelønnen.

Den måde USA indretter sin føderale mindsteløn på kan resultere i løbende chok til virksomheder og økonomien på kort sigt til trods for at stigninger i mindstelønnen er en absolut forudsætning for at kunne garantere amerikanerne en købekraftig minimumsløn, så de kan arbejde sig ud af fattigdom. Flere stater som Alaska, Connecticut, Massachusetts og andre har indset at der er en nødvendighed for løbende at ajourføre og opdatere deres staters mindsteløn for at minimumslønnen ikke skal være det laveste led på den økonomiske rangstige, men en mulighed for at arbejde sig opad. Endnu har den samme indsigt ikke ramt kongressen og der er ikke umiddelbare udsigter til det.

Forskellene på den danske model og den amerikanske tilgang til mindsteløn er tydelig. Hvad der er mere utydeligt nu er hvornår og hvordan den næste stigning i USA’s mindsteløn kommer til at se ud. Selvom mange stater har indført eller er ved at indføre regelmæssige hævninger af mindstelønnen er mange amerikanere frustrerede over den anakronistiske føderale mindsteløn. De har ganske bogstaveligt ikke råd til at vente længere.