Kongressen.com
Analyse Sikkerhedsrådet

Militærfolk blandt verdens mest indflydelsesrige

Time har udgivet sin årlige liste over verdens 100 mest indflydelsesrige personer. Blandt navnene finder vi igen i år amerikanske militærfolk. Den ene er manden som er sat i spidsen for kampen mod Islamisk Stat, mens den anden er en kvinde, som står til at overtage en af de mest magtfulde poster i det amerikanske militær.

Hvert år laver Time Magazine en liste over de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden fordelt over forskellige kategorier. En af de kategorier er ”Leaders”. På den liste finder vi navne som Barack Obama, Vladimir Putin, Hillary Clinton, Angela Merkel, Xi Jinping, eller den nyvalgte taiwanesiske præsident Tsai Ing-Wen. Nå ja, vi finder da også Donald Trump på listen.

Men med på listen blandt de mange prominente navne finder vi også to mere ukendte men ganske interessante navne, nemlig to amerikanske militærfolk.

Den ene er generalløjtnant Sean Macfarland, som står i spidsen for koalitionen i kampen mod Islamisk Stat. Det job fik han sidste år, da posten blev oprettet for at få en bedre koordination af indsatsen, som indtil da havde været noget rodet.

Den anden er rigtig interessant. Det er nemlig general Lori Robinson fra det amerikanske flyvevåben. Hun er fire-stjernet general, og i midten af marts annoncerede forsvarsminister Ashton Carter at Robinson var præsidentens udvalgte til at overtage kommandoen over U.S. Northern Command. Den kommando er en af de såkaldte geografiske Combatant Commands, der har operativ kontrol over amerikanske styrker. Ansvaret for U.S. Northern Command er forsvaret af USA, samt samarbejde med civile myndigheder i tilfælde af katastrofer, hvor militære styrker yder assistance. Kommandoen blev oprettet efter terrorangrebene 11. september 2001.

Dermed bliver Robinson den første kvinde, som indtager en så magtfuld post i det amerikanske forsvar.

Kvinden i spidsen for hjemlandets forsvar
Lori Robinson meldte sig til det amerikanske flyvevåben i 1981, og nu 35 år senere er hun nomineret af præsident Obama til at overtage en af de mest magtfulde poster i det amerikanske militær.

U.S. Northern Command er en af de såkaldte geografiske Combatant Commands, som USA har delt verden op i. Hver Command har ansvaret for sin verdensdel, og den som Robinson er nomineret til at overtage har ansvaret for militære operationer i Nordamerika. Den endelige udnævnelse afventer en afstemning i Senatet, men det forventes at Robinson bliver godkendt. På nuværende tidspunkt er hun chef for USA’s luftstyrker i Stillehavet, og har tidligere stået i spidsen for luftoperationer i både Irak og Afghanistan.

Med hendes udnævnelse vil det være første gang, at en kvinde indtager lederposten i en Combatant Command.
At en kvinde får plads blandt disse magtfulde militære ledere, er en flot forsættelse af det arbejde for større roller for kvinder i det amerikanske militær, som præsident Obama har kæmpet for. Under præsidenten er alle job i militæret blevet åbnet for kvinder, kvinder må tjene i kamp og blive del af de amerikanske specialstyrker. Nu lader det til, at kvinder bryder igennem endnu et loft, som ellers har været godt solidt i mange år.

Hvorfor er lederne af de forskellige Combatant Commands, så betydningsfulde? Simpelthen fordi deres ansvarsområde er enormt, og de er så højt i det militære hierarki, at de er direkte underlagt forsvarsministeren og præsidenten. Nogle forskere kalder dem sågar for ”amerikanske vicekonger”. I forhold til det omfattende bureaukrati i det amerikanske udenrigsministerium, så er det ret enkelt for fremmede stater at finde en enkelt kontaktperson i Pentagon. For eksempel så er chefen for U.S. Central Command ansvarlig for alle USA’s militære operationer i Mellemøsten. Dermed behøver en lang række lande kun kontakte en, hvis de vil have en amerikansk holdning til noget, eller der skal formidles en kontakt. Det giver stor plads i diplomatiet. Derudover er det cheferne som for Combatant Commands som har operationel kontrol over USA’s militære styrker i krigstid. Mere der bidrager til deres store magt.

Det er den rolle som Lori Robinson, som den første kvinde nogensinde, kan påtage sig når Senatet stemmer for hendes udnævnelse.

Et utaknemmeligt job i Mesopotamien
Kampen mod Islamisk Stat har mildest talt ikke været et pragteksempel på hvordan en militær kampagne bør og kan føres. Der har været rodede og svage målsætninger. Dårligt til ikkeeksisterende forståelse af hvem ens allierede egentlig var, og på den irakiske side af grænsen har det været et spørgsmål om at man egentlig ikke kan lide den allierede man har.

Det hjalp helt sikkert ikke på de indledende faser, at der ikke rigtig var nogen koordinering af koalitionens indsats i området. Den umiddelbare styring lå hos den amerikanske øverstbefalende for U.S. Central Command, general Lloyd Austin. En mand som også var ansvarlig for resten af USA’s militære engagementer i Mellemøsten. Kort sagt så var der ikke meget styr på det.

Til at løse det problem udnævnte man én mand til at koordinere indsatsen på land og i luften. I første omgang har det været generalløjtnant Sean Macfarland, som har haft den opgave. Kendskabet til ham går tilbage til 2007, da USA havde sendt ekstra tropper til Irak, og Macfarland formåede at udnytte lokal oprør mod al Qaeda i det vestlige Irak – en helt afgørende udvikling i arbejdet for at stabilisere landet. Med den baggrund var der mange som trak vejret lidt lettere, da det var Macfarland som fik kommandoen for Operation Inherent Resolve. Nu står han i spidsen for en stor international koalition, og det har fordret hans plads på Time’s liste.

Det forventes at Macfarland afløses i sensommeren 2016.

Læs også

Skjulte optagelser afslører CNN’s politiske agenda – eller gør de?

Kongressen

Farlig udvikling i Højesteret omkring mørklægning af afgørelser

Emil Friis Lauszus

“Biden forsøger at reetablere USA’s muligheder for at bruge soft power”

Anders Agner Pedersen

Kampen Om Amerika – USA lukker sig om sig selv

Kongressen

Bidens skatteplan trækker kun minimalt i aktiemarkedet

Kongressen

Hvorfor er filibusteren USA’s største stopklods? Det har den ikke altid været

Otto Lykketoft