Kongressen.com
Analyse Sikkerhedsrådet

Militærfolk i spil som republikanske alternativer til Trump

Det politiske ”establishment” i det republikanske parti er desperate for at finde et alternativ til Donald Trump og Ted Cruz som partiets kandidat til præsidentvalget til november. Nu spekulerer David Ignatius fra Washington Post i mulige militærfolk, som ville kunne vælges i stedet. For valget mellem Trump og Cruz er for mange valget mellem ”gift eller at blive skudt”.

Der higes og søges i disse tider efter alternativer til det republikanske partis to frontløbere, Donald Trump og Ted Cruz. Ingen af de to herrer er populære hos partiets establishment. I et interview med The Daily Show udtalte republikaneren Lindsey Graham, at valget mellem de to var som at få valget mellem at blive dræbt ”med gift eller skudt i hovedet”. Han uddybede så og sagde at Trump var som at blive skudt i hovedet, og Cruz var gift: ”For gift kan der måske findes en modgift for.”

Det er altså ikke fordi, der er meget kærlighed mellem de to førende kandidater og den politiske ledelse, som vil skulle støtte dem mod demokraterne frem til november.

Desperationen har nu fået David Ignatius til i en artikel i The Washington Post at spekulere i hvem, som kunne tænkes som alternativer ved konventet.

Det der har givet anledning til hans artikel er tiltagende rygter om, at rige republikanske donorer er begyndt at søge alternativer blandt tidligere militærfolk.
Ignatius foreslår følgende militærfolk:
– General James Mattis
– General Stanley McChrystal
– Admiral Michael Mullen
– General David Petraeus
Der er dog også en civilist på listen:
– Mike Rogers

For os nørder er det rigtig interessante forslag. Men hvem er de fem herrer, og ville de have en chance. Lad os se lidt nærmere.

Fem interessante forslag
Fire af de ovenstående militærfolk er kendte officerer fra det amerikanske militærs krige i Irak og Afghanistan. Det er her de er blevet berømte, men det er også her fra to af dem har gjort sig sådan bemærkede, at man må anse dem som urealistiske kandidater.

Stanley McChrystal var chef for NATO’s ISAF mission i Afghanistan, indtil han måtte trække sig tilbage efter et interview i magasinet Rolling Stones. I artiklen udtalte flere medlemmer af hans stab sig utrolig kritisk om præsident Obama og medlemmer af hans regering. Indtil da havde McChrystal tilbragt sin karriere i de hemmelige specialstyrker, og det er nok også her man skal finde årsagen til, at han er en usandsynlig kandidat. Han er ikke vant til det politiske spil, som vil skulle være hverdag som kandidat. Derudover ved man teknisk set ikke, hvilket parti han hører til.

General James Mattis er faktisk manden, som har fået rygterne om et militært alternativ til at rulle. Han var general i Marinekorpset, og en ekstremt elsket person i bredde militære kredse. Han er kendt som ”Mad Dog” Mattis, og er flere gange kommet med yderst politisk ukorrekte udtalelser, som har vundet soldaternes kærlighed men nok ikke lige passende til de bonede gulve i Washington D.C.

Nogle af de kendte citater er bl.a. hans rådgivning til sine soldater i det vestlige Irak: ”Be polite, be professional, but have a plan to kill everybody you meet”. En anden var hans besked til lokale irakiske ledere, i forbindelse med at hans enheder havde måtte sende sine kampvogne og artilleri hjem: ”I come in peace. I didn’t bring artillery. But I’m pleading with you, with tears in my eyes: If you fuck with me, I’ll kill you all”. Sådanne udtalelser vinder hjerter blandt soldaterne – bare søg Mattis Memes” på google – men som sagt nok ikke helt til Washington D.C.

General Petraeus ville også have været et godt bud, med hans fortid som chef i Irak, Afghanistan og CIA. Han ses af mange som en politisk begavelse i særklasse indenfor militæret og blev da også nævnt som en mulig modstander til præsident Obama i valgkampen i 2012. Altså en tilsyneladende oplagt kandidat, hvis det bare ikke lige var for den dom, han fik sidste år for at have delt hemmeligt materiale med sin elskerinde Paula Broadwell. Hvis man skal gætte, så vil den dom skabe mange problemer for Petraeus i en eventuel valgkamp.

Så kommer vi til de mest realistiske på listen.

Admiral Michael Mullen var forsvarschef fra 2007 til 2011. I den periode havde han flere sammenstød med præsident Obama om strategien i Afghanistan, noget som sikkert kan score ham nogle stemmer i det republikanske parti. Hans erfaring fra tiden som forsvarschef har givet ham erfaring med at begå sig på de bonede gulve i Washington D.C. og andre steder i verden. Et problem vil dog være, at han ikke har så høj en profil som f.eks. Petraeus eller Mattis.

Hvis det republikanske parti skulle grave efter en alternativ kandidat, så skulle det nok være en med en tydeligere profil.

Det er altså ikke ligefrem sandsynlige militærfolk, Ignatius har hevet op af hatten.

Sidste mand er nok mere realistisk end de fire ovenstående (og det siger ikke så meget). Mike Rogers er tidligere medlem af Repræsentanternes Hus for det republikanske parti, hvor han sad i efterretningskomitéen som formand. Hans politiske baggrund, samt en fortid i militæret og FBI, gør at på denne liste er Rogers den enøjede som regerer over de blinde.

Men det ville da være interessant, hvis det blev en sådan løsning.

Historiske fortilfælde

Til at støtte sin teori henviser Ignatius til, at der jo er historiske fortilfælde for, at en general er blevet hentet ind for at redde det republikanske parti. Det skete med genereal Dwight D. Eisenhower, som blev partiets kandidat i 1952 og efterfølgende vandt valget.

MEN! Der er flere ting, som man lige skal tage med i sådanne overvejelser.

Eisenhower havde enorm ledelses og diplomatisk erfaring. Som øverstbefalende for de allierede styrker i Europa under Anden Verdenskrig havde han stået i spidsen for den største internationale koalition, der nogensinde var samlet. En ikke uvæsentlig bedrift med typer som Winston Churchill og Charles de Gaulle rundt om bordet, og feltmarskal Montgomery og general Patton i felten. At holde sammen på disse var en diplomatisk bedrift i verdensklasse. Senere var han den første Supreme Allied Commander Europe var 1951 til 1952. Hans status var urørlig (det ville den nok ikke have været i dag). Noget som ikke ligefrem kan siges om de ovenstående officerer, med undtagelse af Mullen som altså ikke har en egnet profil.

Der er noget andet som spiller ind og gør det tvivlsomt, at republikanerne vil hive en militærmand frem som kandidat. Siden præsident Eisenhower var præsident har tidligere generaler ikke gjort det særlig godt i valgkampe.

Den vel nok mest omdiskuterede i nyere tid er general Wesley Clark, som stillede op til det demokratiske primærvalg i 2004. En valgkamp hvor Clark bestemt ikke klarede sig godt, og han måtte trække sig fra løbet. Siden har han gjort sig som sikkerhedspolitisk kommentator. Man skal altså en del år tilbage for at finde et historisk fortilfælde for en tidligere general som præsidentkandidat. Ikke ligefrem noget som hjælper Ignatius’ forhåbninger.

Læs også

Skjulte optagelser afslører CNN’s politiske agenda – eller gør de?

Kongressen

Farlig udvikling i Højesteret omkring mørklægning af afgørelser

Emil Friis Lauszus

“Biden forsøger at reetablere USA’s muligheder for at bruge soft power”

Anders Agner Pedersen

Kampen Om Amerika – USA lukker sig om sig selv

Kongressen

Bidens skatteplan trækker kun minimalt i aktiemarkedet

Kongressen

Hvorfor er filibusteren USA’s største stopklods? Det har den ikke altid været

Otto Lykketoft