Kongressen.com
Portrætter

Mød Carly Fiorina: Kvinden der satte trumf på Trump

Hun har ikke det store politiske bagland, og hun kan bryste sig af titlen som en af de værste direktører nogensinde. Men Carly Fiorina gjorde sig positivt bemærket i den seneste republikanske tv-debat med en skarp bemærkning, som satte Trump på plads. Derfor er det ikke uden grund, at flere taler om hende som mulig vicepræsidentkandidat.

Hun ser ned, velvidende at kameraerne er på hende, kradser sig på overlæben og svarer uden tøven med højt rejst pande: ¨I think women all over this country heard very clearly what Mr. Trump said.¨

Intet mere intet mindre skulle der til fra Carly Fiorina, den 61-årige republikanske præsidentkanidat, for at sætte konkurrenten Donald Trump på plads i den seneste tv-debat. Donald Trump havde til Rolling Stones udtalt sig om Carly Fiorinas ansigt, og om man kunne forestille sig USA’s næste præsident bære dét. Og uden tilsvinen gav hun igen; den kommentar mente Carly Fiorina, at alle kvinder i landet nok havde lagt mærke til.

Men indtil da var Carly Fiorina for mange danskere et nyt navn i feltet af republikanske præsidentkandidater.
For andre – gerne i erhvervslivet – ringer der nok en klokke. Carly Fiorina fik nemlig en del opmærksomhed, da hun som 45-årig blev den første kvindelige direktør for firmaet Hewlett-Packard. Hun var kvinden, der ikke bare brød gennem glasloftet, men fuldstændig smadrede det, som Fortune Magazine skrev dengang.

Mere magtfuld end Oprah
Carly Fiorina blev født i 1954 i Austin, Texas. Hun startede sin karriere i 1980, hvor hun som trainee solgte telefonservices hos teleselskabet AT&T. Bare 10 år senere var hun øverste chef for firmaets amerikanske afdeling – den første kvindelige af slagsen. Det skulle som sagt ikke blive sidste gang, hun stod i spidsen for en virksomhed. Da AT&T grundlagde den nye division Lucent Technologies var Carly Fiorina med til at gøre selskabet til en succes. Så stor en succes at hun på et tidspunkt overtog styringen og blev udråbt som stjerne. Hun strøg ind på første pladsen på Fortunes liste over de mest magtfulde kvinder. Før selveste Oprah.

Året efter, i 1999, blev hun hyret af Hewlett-Packard. Her blev hun ikke bare den første kvindelige direktør, men den første kvinde til at stå i spidsen for et af USA’s 50 største firmaer, det såkaldte Fortune 50. Der gik dog ikke længe, før det begyndte at gå den anden vej for Carly Fiorina. I 2001 fusionerede HP med Compaq og skabte derved den største producent af computere. Det var bare ikke alle, der var lige tilfredse med fusionen. Walter Hewlett, søn af grundlæggeren William Hewlett, ombestemte sig og gik imod fusionen. Bag ham stod 48,6 procent af aktionærerne, men Carly Fiorina og hendes støtter fik fusionen gennemført.

Det blev starten på en af hendes mest mindeværdige bedrifter: fyringen af 30.000 ansatte. Blandt andet derfor er hun fast inventar, når erhvervsmedier laver lister over de værste topchefer nogensinde. Hun blev da også tvunget til at træde tilbage i 2005, da virksomheden havde mistet halvdelen af sin værdi på aktiemarkedet. Bare rygtet om hendes tilbagetrækning fik aktionærerne til at vende tilbage til HP-Compaq, og på bare én dag steg aktierne tre milliarder dollar.

Rising to the challenge
I tiden mellem HP og hendes præsidentkandidatur har hun blandt andet skrevet ikke bare en men to selvbiografier. Tough Choices, som beskriver hendes op- og nedtur i erhvervslivet, og den nye Rising to the Challege: My Leadership Journey, hvor Carly Fiorina bliver mere personlig. Her åbner hun op, om dengang hendes steddatter Lori døde på grund af sit alkohol- og stofmisbrug. Lori, som Fiorina har taget sig af, fra hun var helt lille, og som ikke ville lade Fiorina eller nogen andre hjælpe sig. Og på grund af tavshedspligt fra lægernes side kunne Fiorina ikke få indblik i sin steddatters liv, medmindre steddatteren gav lov – et regelsæt Fiorina nu kritiserer i forhold til mentale lidelser og afhængighed.

Fiorina åbner også op dengang, hun selv fik konstateret brystkræft. Hun beskriver det, som at tiden stoppede for anden gang på ni måneder, for længere gik der ikke mellem Loris død og Fiorinas mammografi.
Begge er det hårde minder, men de kan vise sig at blive stærke argumenter i debatterne, når der bliver peget på hendes hudfarve, hendes rigdom og hendes berømte fyringsrunder. Eller det faktum at hun ikke har en ret tung politisk bagage med sig.

Det blev et nej til Fiorina som senator
Ligesom konkurrenterne Trump og Carson har Fiorina ikke bevæget sig ret meget inden for politik, før hun stillede op i år. I 2008 arbejdede hun under den republikanske præsidentkandidat John McCain og ledte dele af hans kampagne. Men det kan diskuteres, hvor godt det kørte for hende, da hun i et radiointerview svarede, at hun ikke troede, at hverken Palin eller McCain ville kunne lede et firma som Hewlett-Packard. Derefter forsvandt hun fra medierne, selvom hun endnu var formand for fundraising udvalget.

To år senere stillede hun op til valget som senator for Californien. Hun vandt det republikanske primærvalg, men en del af hendes troværdighed røg, da Los Angeles Times publicerede en artikel hvor det fremgik, at Fiorina ikke selv brugte sin ret til at stemme. Hun undskyldte offentligt, men endte med at bruge 5.5 millioner dollar af egne penge på kampagnen og tabe til demokraten Barbara Boxer.

Tv-debatten der ændrede det hele
Noget, hun dog ikke har tilfælles med Carson og Trump, er, hvordan hun kom ud af den republikanske tv-debat. Her var herrerne stort set tavse, når det kom til konkret politik, men Carly Fiorina viste, at hun faktisk havde noget at byde på. Hun er en outsider, der passer godt ind i den tendens, at de republikanske vælgere er godt trætte af politikere og gerne ser en atypisk kandidat anno 2016.

Hun kunne i første omgang godt stå til at tage nogle af Carsons og på længere sigt måske også Trumps stemmer. Og så er det værd at huske på, at der allerede tilbage i 2008 gik rygter i medierne om, at hun havde potentiale til at stå som kandidat til vicepræsidentposten.

Efter tv-debatten kunne noget tyde på, at det igen kunne være en stilling for Fiorina, hvis modstanderen viser sig at blive Clinton. I så fald kan Fiorina udligne Clintons fordel som kvinde eller i hvert fald tage noget af luften ud af netop den del af Clinton-kampagnen.
Det er de færreste, der forventer at USA’s næste præsident hedder Carly Fiorina. Men i kølvandet på den seneste tv-debat, er der næppe tvivl om, at vi kommer til at høre en del mere til den tidligere HP CEO. Om det så ender i et vicepræsidentkandidatur eller noget helt tredje, ja, det er det som så ofte før kun tiden, der kan vise. Kedeligt bliver det næppe.

Læs også

Hvem skal være Bidens running mate?

Mads Høeg-Mikkelsen

POTUS : Barack Obama

Kongressen

POTUS : George W. Bush

Kongressen

POTUS : Bill Clinton

Kongressen

POTUS : George H. W. Bush

Kongressen

POTUS : Ronald Reagan

Kongressen