Kongressen.com
Perspektiv

Næste skridt for Obamacare

Kampen om Obamacare er på retur. Efter adskillige politiske slagsmål er fjendtlighederne så småt ved at blive lagt på hylden, nu hvor præsident Obama er genvalgt. Men selv om der ikke er der samme strid om reformen som tidligere, så er der stadig mange udfordringer for Det Hvide Hus i forbindelse med, at de sidste dele af reformen træder i kraft om godt et år

Af Annemiek Wilson

Den har været under angreb gennem stort set hele præsident Obamas første valgperiode. Der er blevet demonstreret imod den. Den har været omkring Højesteret, hvor den blev frikendt for at være i strid med forfatningen. Og på valgdagen stod præsident Obamas omstridte sundhedsreform sin endelige prøve. Det endte som bekendt godt for både reformen og Obama. For med genvalget er ‘the Affordable Care Act’ definitivt en realitet.
For få uger siden, helt præcis den 20. november, offentliggjorde det amerikanske sundhedsministerium en længe ventet erklæring, der beskriver de nye regler i sundhedssystemet. Den nye lovgivning betyder, at det fra januar 2014 ikke længere er tilladt for forsikringsselskaber at afvise borgere, der allerede er ramt af sygdom eller øvrige fysiske men.

Lang og bitter kamp
Kampen om den nye lov har været lang og bitter. I sommer prøvede oppositionen for alvor at dræbe den ved at angribe den for at være forfatningsstridig. Et angreb, de dog måtte se falde til jorden, da Højesteret afgjorde, at det ikke var tilfældet. Og efter afgørelsen den 28. juni og især efter præsidentvalget, har det været så som så med de republikanske frontalangreb på ObamaCare, som reformen også kendes som.
Den endelige vedtagelse af sundhedsreformen var en positiv nyhed for mange amerikanere. Ikke mindst de unge, der hverken kan finde job eller har råd til lægebesøg. Meget tyder på, at reformen virker. Primært fordi de unge mennesker nu har mulighed for at blive dækket ind under deres forældres sygesikring, indtil de fylder 26. Alene det har betydet et fald i antallet af amerikanere uden sygesikring i den aldersgruppe, således at det nu er 15,7 procent der står uden forsikring.

Stadig lang vej igen
Der skal dog meget planlægning og forberedelse til, hvis reformerne skal opnå yderlige succes frem til januar 2014, hvor den resterende del af reformen træder i kraft.
Hver enkel delstat vil få til opgave at skabe online markedspladser (exchanges) for at gøre de tilgængelige forsikringsmuligheder mere overskuelige. De skal være etableret inden oktober 2013, hvis reformerne skal fortsætte efter planen.
Og det skal de, er budskabet fra Det Hvide Hus. Af samme grund er der indtil videre afsat mere end en milliard dollars til sundhedsreformen over de næste ti år. Selv om det må siges at være en større udskrivelse, så forudser det amerikanske finansministerium, at investeringen på den lange bane vil være med til at reducere det amerikanske statsunderskud lidt.
Også forsikringsselskaberne forventes at omprioritere deres udgifter. Den nye lov kræver nemlig, at selskaberne bruger mellem 80 og 85 procent af deres midler direkte på sundhedsbehandling. Det betyder i praksis, at flere af kundernes penge vil gå direkte til behandling i stedet for markedsføring eller administrationsomkostninger. Hvis selskaberne bryder den regel, skal de tilbagebetale et eventuelt overskud til kunderne.

Bøder for at bryde reglerne
Dermed vil også forbrugerne mærke konsekvenserne af den nye sundhedsreform meget tydeligt. For dels vil flere af deres penge nu gå direkte til behandling, men lovgivningen betyder samtidig også, at alle amerikanske statsborgere og permanenter bosiddende i USA skal købe en sundhedsforsikring, senest i januar 2014. Gør man ikke det, vil det medføre en bøde, hvis altså borgeren har en indkomst, der gør det muligt for dem at tegne en sygeforsikring. Er det tilfældet, vil bøden være på 695 dollars eller 2,5 procent af borgerens årlige indkomst, alt afhængig af hvilket af de to beløb, der er højest.

Den nye lov har også en anden central betydning i forhold til at sikre sygesikring til alle amerikanere. Nu kan forsikringsselskaberne nemlig ikke længere nægte at give dækning til folk med allerede eksisterende diagnoser. Fremover har forsikringsselskaberne nu kun tilladelse til at forhøje forsikringspræmien. Men kun på baggrund af tobaksforbrug, alder, familiestørrelse og geografi. Endvidere kan selskaberne kun kræve op til tre gange mere på grund af alderdom og halvanden gange mere i præmie på grund af tobaksforbrug. Disse nye tiltag forventes at sikre sygesikring til yderlige 33 millioner amerikanere frem mod 2022.

Oppositionen kæmper endnu
Helt opgivet kritikken af reformen har Republikanerne dog ikke. Mange konservative stater er stadig imod reformen, nøjagtig som millioner af amerikanere er det. Derfor bliver det ikke nogen dans på roser for Obama administrationen, når resten af lovgivningen skal implementeres. Den økonomiske krise betyder, at der fortsat er pres på Obama administrationen for at skære ned på omkostningerne og reducere det enorme statslige underskud. I den forbindelse har ledende medlemmer i både Senatet og Repræsentanternes Hus nævnt den netop sundhedsområdet som et sted, der kunne skæres ned for at trimme budgetterne.

Endelig er det værd at huske, at der sågar var delstater, der under valgkampen truede med at løsrive sig fra resten af USA, hvis Obama blev genvalgt, og sundhedsreformen dermed ville blive definitiv.
Men trods trusler, kritik og demonstrationer fortsætter regeringen gennemførelsen af loven. Ganske vist har der været enkelte tegn fra Det Hvide Hus, om at man eventuelt vil være parat til at modificere dele af loven, mens al snak om en tilbagetrækning er blevet afvist. Med andre ord er der kun godt et år til, at Obamas drøm om universel sygesikring i Amerika ikke blot vil være en politisk ambition, men gældende lov.

Annemiek Wilson er uddannet journalist fra University of Montana med speciale i international historie. Har tidligere arbejdet som studievært på KBGA Radio og som tv-reporter for KPAX-TV i Missoula, Montana og dækker nu amerikansk politik og samfundsforhold for Kongressen.com

Læs også

Alright, Alright, Alright, Austin

Kongressen

Michael Bloomberg har brugt over en million dollars på Facebook-annoncer på én uge – men han vinder ikke

Katrine Villarreal Villumsen

Ét tweet har ødelagt forholdet mellem NBA og Kina

Anders Friis Daugbjerg

Valget varer længe, koster mange penge

Rasmus S. Jorgensen

Arven efter divaerne

Anders Agner Pedersen

‘Ser Du Månen, Daniel’ er både barsk, rørende og – desværre – stadig relevant

Anders Agner Pedersen