Kongressen.com
Analyse Capitol Hill Update

Når Capitol Hill trækker stikket

På andet døgn er store dele af det offentlige USA lukket ned, som følge af uoverensstemmelserne mellem Demokraterne og Republikanerne om næste års budgetaftale. Dermed er det nok engang bevist, at den lovgivende forsamling er ualmindelig dysfunktion. Spørgsmålet er, hvem der giver sig først.

Det er ikke fordi, det kom som den store overraskelse. Regeringssammenbruddet i USA, som trådte i kraft tirsdag, var kulminationen på måneders politisk tovtrækkeri i Kongressens to kamre om en budgetaftale for det kommende finansår. At det for første gang siden 1996 ikke lykkedes at blive enige om en plan, der skal finansiere det offentlige USA, er endnu et bevis på en amerikansk, lovgivende forsamling, som er fastfrossen og dysfunktionel. I øjeblikket kører begge partier mod den økonomiske afgrund for at finde ud af, hvem der først drejer af.

Konsekvenserne af et ’shutdown’
Men hvad indebærer sammenbruddet? Et ’shutdown’ af en række offentlige instanser vil ikke lamme USA fuldstændigt. Det er kun såkaldte ’ikke-essentielle’ offentligt ansatte, som sendes hjem på ulønnet orlov. Det drejer som om cirka 800.000 mennesker ansat ved turistattraktioner, nationalparker, museer og ministerier. Forsvaret vil for eksempel sende omtrent halvdelen af det civile personale hjem, mens næsten alle ansatte i rumagenturet NASA må pakke sammen.

En række nøglefunktioner, der har med national eller offentlig sikkerhed at gøre, vil dog fungere uanfægtet. Det drejer sig eksempelvis om ikke-civile i militæret, flykontrol, grænsekontrol og fængselsbetjente. Områder, der er tilknyttet de enkelte delstater, såsom skoler, politi og sygehuse forbliver også åbne. Der vil desuden fortsat blive betalt en række sociale ydelser, og posten kommer ud som sædvanligt.

Mange amerikanere vil altså ikke blive berørt, hvis sammenbruddet som ventet kun varer nogle få dage. Det er i øvrigt første gang i 17 år, at USA oplever et ’shutdown’ af regeringssystemet, men det er 18. gang, det sker siden midten af 1970’erne. Det er altså langt fra et nyt fænomen, at de amerikanske Kongrespolitikere leger ’chicken game’ om landets føderale budget.

ObamaCare tilbage i spil
I de seneste ugers ophedet debat om budgettet har sundhedsreformen the Affordable Care Act, også kendt som ObamaCare, spillet en helt central rolle. Den republikanske højrefløj er markante modstandere af reformen, som de mener, er ineffektiv og alt for dyr, og de har derfor lobbyet for en afskaffelse. Det er til trods for, at reformen blev vedtaget i 2010, da Demokraterne havde flertallet i begge Kongressens kamre, og at den siden er blevet godkendt i Højesteret sidste år.

Fredag fremlagde det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus et udkast til en budgetplan, hvor den omstridte sundhedsforsikring helt var ekskluderet. Den blev afvist af det demokratiske flertal i Senatet. Søndag præsenterede Huset et lovforslag, der udskød ObamaCare et år. Også det blev afvist af Demokraterne. I sidste øjeblik præsenterede Republikanerne et forslag, der undlod det såkaldte ’individual mandate’, som tvinger folk til at tegne en forsikring. Heller ikke det slap gennem nåleøjet.

Og det kan ikke komme som den store overraskelse for Republikanerne, at ObamaCare ikke er til forhandling. Sundhedsreformen er uden tvivl Obamas største politiske sejr som præsident, og det vil være utænkeligt, at han lader den glide ham af hænde. Derfor er det også magtpåliggende for ham, at reformen træder i kraft som planlagt ved starten af 2014 – altså inden midtvejsvalget senere samme år, som kan ændre magtfordelingen i Kongressen.

Den republikanske borgerkrig
Debatten om budgettet har udstillet den interne borgerkrig hos Republikanerne, og den truer med at flå partiet i stykker. I Repræsentanternes Hus sidder omkring 50 Tea Party-folk, som helt tydeligt kører en obstruktionskurs, der skal forhindre lovforslag fra Obama i at passere Kongressen. Deres valgdistrikter er så konservative, at de er garanteret genvalg, hvis de modsætter sig demokratiske lovforslag, og det vejer i øjeblikket tungere end tværpolitiske kompromisser.

Et tydeligt symbol på den aggressive strategi, så vi i sidste uge, hvor Tea Party-senatoren Ted Cruz fra Texas stod på talerstolen i Senatet i 21 timer i træk og tordnede mod ObamaCare. Cruz har i øvrigt stemt imod samtlige demokratiske forslag i Senatet siden sin indtræden i januar i år. Cruz’ tale mødte heftig kritik fra egne rækker, heriblandt den tidligere republikanske præsidentkandidat, senator John McCain fra Arizona. McCain har flere gange fremhævet, at slaget om sundhedsreformen er tabt, og opfordret sine partifæller til at indgå i dialog med Demokraterne.

Også formand for det republikanske flertal i Repræsentanters Hus, John Bohner, har opfordret til at finde en løsning. Ledelsen i partiet har nemlig set skriften på væggen. De vil for alt i verden undgå, at partiet får skylden for sammenbruddet. Det skete ved seneste ’shutdown’ i 1996, hvor republikanerne blev gjort til syndebuk og fik en lussing ved det efterfølgende midtvejsvalg. En CNN-måling viste mandag, at 46 procent af amerikanerne vil give Republikanerne skylden for kollapset, mens kun 36 procent sagde det samme om Demokraterne.

Gældsloftet truer forude
Hvis Kongressens medlemmer ikke allerede var i arbejdstøjet under budgetforhandlingerne, får de travlt med at komme i det snart. Forude venter nemlig det afgørende slag om gældsloftet, der hastigt nærmer sig 17.000 milliarder dollars. USA ventes at ramme loftet omkring den 17. oktober, og her vil konsekvenserne af ineffektive kongrespolitikere være endnu mere dystre.
Hvis ikke loftet hæves, som det er sket flere gange tidligere, vil USA gå i betalingsstandsning. Det betyder, at landet ikke kan betale sine lån til kreditorerne, hvilket kan resultere i en decideret statsbankerot. Dermed vil finansmarkederne miste tiltroen til amerikansk økonomi og skabe forudsætningerne for endnu en markant, global finanskrise.

Det er et scenario, som ingen formentlig kan leve med – heller ikke republikanernes højrefløj. Derfor vil der blive arbejdet på højtryk for en politisk lappeløsning på budget- og gældspørgsmålet de kommende 14 dage. Og det er det samme dilemma som under budgetforhandlingerne, der er gældende her. Republikanerne mener, at det er uansvarligt at hæve gældsloftet. De kræver som kompensation for en gældsaftale, at ObamaCare sløjfes, og det vil Demokraterne ikke være med til. Lyder det bekendt?
Vi kan kun håbe, at medlemmerne af Kongressen får raset ud de kommende dage under de fortsatte budgetforhandlinger, og at de kommer til fornuft inden gældfælden for alvor klapper. De næste uger vil give svaret på et essentielt spørgsmål: Får Kongressen sat stikket tilbage i kontakten, eller forbliver der mørkt på Capitol Hill?

Læs også

Konflikten mellem Iran og USA understreger hvor handlingslammet Europa er når international politik bliver sikkerhedspolitisk

Kongressen

Svækker Libyen-konflikten det amerikansk-tyrkiske forhold?

Kongressen

Kongressen.com igen på Folkeuniversitet i København

Kongressen

Everybody back to their corners

Philip Chr. Ulrich

Trump indleder Iran-offensiv på de sociale medier

Katrine Villarreal Villumsen

Facebook forbyder ’deepfakes’ – men fænomenet truer stadig præsidentvalget

Katrine Villarreal Villumsen