Kongressen.com
Analyse Sikkerhedsrådet

NATO topmødet i Warszawa: Højdespring eller limbo?

Hvis USA fortsat skal gå forrest i afskrækkelsen af Rusland og bekæmpelsen af truslerne i syd, skal europæerne til gengæld hæve deres forsvarsudgifter. Det er hovedkompromiset, som NATO landene skal have forhandlet på plads i Warszawa. Resultatet afgør, hvor mange penge forsvaret får i næste forsvarsforlig.

Af Peter Viggo Jakobsen, lektor, Forsvarsakademiet

Warszawa topmødet 8-9 juli er nr. 27 i rækken. NATO topmøder afholdes efter behov, når særlige begivenheder skal fejres (runde fødselsdage), eller større sikkerhedspolitiske ændringer kalder på en reaktion fra alliancen. Temaet for topmødet i den polske hovedstad er behovet for at tilpasse alliancen til de ændringer, der er sket i alliancens omgivelser i øst og syd. Der er i alt fem ting på agendaen: østfronten, sydfronten, udvidelse og partnerskaber (optagelsen af Montenegro som nyt medlem), EU-NATO samarbejde og PENGE – hvordan man får europæerne til at bruge flere penge på forsvaret.

I praksis kommer topmødet til at fokusere på, hvordan alliancen kan håndtere udfordringerne fra øst og syd samtidigt. Det forrige Wales topmøde i september 2014 stod i østfrontens tegn – her var det den russisk annektering af Krim og den efterfølgende destabilisering af det østlige Ukraine, der skulle håndteres. Det fik nogle NATO lande med Polen og Baltikum i spidsen til at argumentere for, at NATO atter skulle fokusere på sit territorialforsvar og drosle ned på operationerne uden for Europa. Den argumentation er nu skudt i sænk af destabiliseringen af Mellemøsten og Nordafrika, og behovet for aktivt at bekæmpe ISIL i Irak og Syrien. Nu er det klart, at NATO skal kunne afskrække Rusland fra at true og destabilisere NATOs medlemsstater, samtidig med at alliancen enten direkte eller indirekte skal kunne bidrage til at håndtere krigene og flygtningestrømmene på sydfronten. Det kan godt være, at NATO som organisation ikke bliver direkte engageret i krigene i Libyen og Syrien; men medlemsstaterne er nødt til det, og det koster penge.

Den nye situation har fået den gamle byrdefordelingsdiskussion til at blusse op på ny. USA er utilfreds med atter at skulle trække det tunge læs i afskrækkelsen af Rusland og bekæmpelsen af ISIL. Washington kræver derfor, at de europæiske lande hæver deres forsvarsudgifter og arbejder sig i retning af at bruge de 2% af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvaret, som de lovede på Wales topmødet.

Det er imidlertid de færreste europæiske lande, der ser et behov for at øge budgetterne til de 2%. Spørgsmålet, som de fleste europæiske regeringer, inklusive den danske, stiller sig, er derfor det traditionelle: ”hvor lidt kan vi slippe afsted med”. Det var derfor, det var magtpåliggende for den danske regering at få indkøbet af F-35 flyene på plads inden topmødet. Nu er håbet, at tilsagnet om at bidrage til finansieringen af det amerikanske flyudviklingsprojekt, vil få Washington til at se med mildere øjne på, at Danmark ikke kommer i nærheden af de 2%. Det var samme overvejelse, der lå bag beslutningen i maj 2016, hvor et stort flertal i Folketinget vedtog at give et uforholdsmæssigt stort bidrag til krigen imod ISIL – kampfly, transportfly og specialoperationsstyrker.

Det springende punkt for Danmark bliver, hvor lidt de andre europæiske lande tør bruge på forsvaret. Den danske regering vil for alt i verden undgå at ende i bunden af listen over, hvor stor en andel af BNP NATO medlemmerne bruger på forsvaret. Målet er en placering i midten, så Danmark ikke sætter sit gode forhold til Washington over styr. Det gælder uanset om den næste amerikanske præsident hedder Hillary Clinton eller Donald Trump. Warszawa topmødet bliver derfor udslagsgivende for, hvor mange penge forsvaret får i næste forlig. I Forsvarsministeriet håber man, at topmødet udvikler sig til en konkurrence i højdespring. I Finansministeriet er man mere til limbo-dans.

Peter Viggo Jakobsen er lektor ved Forsvarsakademiet og Professor (deltid) ved Center for War Studies på Syddansk Universitet. Han forsker, formidler og underviser i militær magtanvendelse og konflikthåndtering.

Læs også

Hvorfor trækker Trump USA fra nedrustningsaftale?

Philip Chr. Ulrich

Morgen I Amerika: Derfor isolerer Trump USA fra resten af verden

Lars Græsborg Mathiasen

Brett Kavanaughs godkendelse tegner en ny konservativ æra i Højesteretten

Marie Apitz

Morgen I Amerika: Trumps fejde med “Pocahontas” fortsætter og når nye højder

Lars Græsborg Mathiasen

Trumps klimaplan er dårlig for klimaet, men god for kulindustrien

Lars Kobbelgaard

Geopolitik og penge i vejen for straf af Saudi Arabien

Philip Chr. Ulrich