Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

NATO-topmødet – ramt af Brexit?

NATO er kun til dels ramt af Brexit. Briterne vil vise, at de er pålidelige samarbejdspartnere. Danmark vil derfor få tommelskruer på for at forøge forsvarsbudget – og samtidigt have en god samarbejdspartner i form af Storbritannien.

Af Lars Bangert Struwe, ph.d., Generalsekretær, Atlantsammenslutningen

Brexit fylder ikke uden grund i nyhederne. Spørgsmålet er så, om det også fylder på det kommende NATO-topmøde i Warszawa på fredag og lørdag. Det korte svar er både og. Principielt fylder det ikke særligt meget, men vi kommer helt sikkert til at høre ordene ”United” og ”together” meget. Det ville vi i forvejen – hvilket er i tråd med topmødet i Wales i 2014 – men nu vil der være endnu en årsag til at understrege samhørigheden i alliancen.

Briterne har altid været blandt de ledende stater i NATO, og Brexit gør efter al sandsynlighed, at man ønsker at vise sig som en pålidelig partner. Storbritannien tåler ikke, at der vil blive sat spørgsmålstegn ved dets pålidelighed. Det er på flere måder gode nyheder for Danmark. Krigene i Irak og Afghanistan har formet et dansk britisk militært og civilt samarbejde, som vi fortsætter med i Baltikum. Samtidigt svækker Brexit den militære dimension i EU, hvilket formindsker problemerne med det danske forsvarsforbehold i EU.

Forholdet til EU vil fylder på en anden måde. Man vil ganske sikkert søge at forbedre samarbejdet imellem EU og NATO på mindst to områder: Flygtninge og Rusland. På flygtninge-området vil man søge at etablere et stærkere samarbejde bl.a. til søs og man vil prøve i fællesskab at kunne imødegå russiske hybride tiltag.

Gensidige forsikringer var en vigtig del af Wales-topmødet, og bliver det igen. Det er Rusland, der rumler. De baltiske stater og Polen er dybt bekymrede over Ruslands ageren. Det betyder, at vi på topmødet vil høre om afskrækkelse og fremskudt tilstedeværelse. NATO tænker afskrækkelse både som konventionel afskrækkelse i form af gensidige forsikringer om, at man vil komme hinanden til hjælp med konventionelle styrker, og at man i værste fald kan bruge nukleare våben. Rusland har en lidt anden tilgang til de nukleare våben, idet man i Rusland ikke har de samme skarpe grænser imellem brugen af konventionelle og nukleare våben.

I Baltikum og Polen vil vi se ”enhanced forward presence”. Det betyder, at der kommer til at være altid vil være en bataljon fra andre NATO-stater tilstede i Estland, Letland, Litauen og Polen. I Polen vil USA have lederskabet over bataljonen, mens den i Estland vil være britiske ledet – hvilket betyder, at Danmark efter al sandsynlighed vil placere de styrker vi eventuelt stiller til rådighed i Estland. Den fremskudte tilstedeværelse i Østeuropa betyder, at man skaber en snubletråd, hvor en dræbt NAT-soldat næsten automatisk udløser en fælles aktion på baggrund af §5 i Atlantpagten.

”Enhanced forward presence” er et svar på de baltiske stater og Polens bekymringer. På samme vis er generalsekretær Stoltenbergs nye begreb ”tailored presence” et svar på de sydlige staters bekymringer. Denne tilstedeværelse opbygges omkring en brigade i Rumænien.

NATO vil ikke som en alliance kaste sig direkte ind i kampen mod ISIL. MEN man vil helt sikkert engagere sig på anden vis i form af de enkelte staters deltagen i kampen og muligvis ved lån af kapaciteter.

NATO-topmøder er kendetegnet ved lange dagsordenen. Jeg har her ikke nået at tale om optagelsen af Montenegro, som ikke vil give problemer eller om hybridkrig eller om missilforsvaret, der nu anses for at være klar til indsættelse.

Helt sikkert er det, at 2 %-målet vil blive diskuteret. NATO vil have alle NATO-stater til at stoppe faldet i deres forsvarsudgifter. Dette vil nok relativt snart ske. Man vil have en forøgelse af forsvarsudgifterne – det er en række stater i gang med. Og endeligt, så vil man have, at alle kommer op på 2 % af BNP bruges på forsvarsudgifterne – dette sker helt sikkert ikke i en række stater. Danmark når det i hvert fald ikke. Med forsvarsforligsforhandlingerne i 2017 vil vi nok se regeringen søge at knække kurven – men så nok heller ikke mere.

For yderligere informationer om NATO-topmødet: http://www.nato.int/cps/en/natohq/news_132786.htm

Written By

Kongressen.com er et uafhængigt netmedie om amerikanske samfundsforhold. Vi grundlagde mediet i oktober 2012 ud fra den ambition at tilføre dækningen af supermagten substans og analyse. Som verdens supermagt spiller USA en helt central rolle for den verden, som Danmark er en del af. Derfor er der behov for at dække såvel amerikansk indenrigs- som udenrigspolitik på en mere kvalificeret og nuanceret måde. Lige som der er behov for at fortælle historier om det amerikanske samfund generelt. Det er det, vi her på Kongressen.com ser som vores fornemmeste opgave at gøre.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen