USA’s næste FN ambassadør hedder Nikki Haley. Lidt af en overraskelse, må man sige. I FN krydser man fingre for at Haley vil være mere konstruktiv i sin tilgang til organisationen end Trump.
Af Rasmus Sinding Søndergaard
Man må formode, at Donald Trumps visioner for amerikansk udenrigspolitik har givet anledning til dybe panderynker i FN hovedkvarteret beliggende godt tyve minutters gang fra Trump Tower. Under valgkampen har Trump blandt andet sagt at FN ”ikke er en ven af frihed.” Hans skepsis omkring klimaforandringer, forslag om indrejseforbud for muslimske flygtninge og modstand mod Iran-atomaftalen er alt sammen i konklift med FN’s officielle standpunkter. I går valgte Trump så sin ambassadør til FN. Valget faldt, en smule overraskende, på South Carolinas populære guvernør Nikki Haley.
Kompliceret forhold til Trump
Et overraskende valg fordi Haley under valgkampen kritiserede Trump i skarpe vendinger og blandt andet erklærede at Trump repræsenterer ”alt en guvernør ikke ønsker i en præsident.” Som så mange andre republikanere har Haley dog gradvist ændret sit syn på Trump. I oktober erklærede hun, at hun ville stemme på Trump selvom hun ”ikke var fan” og efter valgsejren erklærede hun sig pludselig begejstret over udsigten til en præsident Trump.
Haley er en af de lyseste stjerne på himlen af unge republikanske håb for fremtiden. Som datter af indiske indvandrere er hun både South Carolinas første kvindelige guvernør og første guvernør med minoritetsbaggrund. Haley er Trumps første kvindelige udnævnelse og med sine 44 år trækker hun også aldersgennemsnittet gevaldigt nedad. Som guvernør har Haley især fokuseret på at skabe jobs, men det var hendes rolle i efterspillet af et skyderi i Charleston i 2015, der gjorde hende til et kendt navn udenfor hendes egen delstat. Haleys anden store optræden på den nationale scene var, da hun i januar i år gav det officielle republikanske svar til Obamas ”State of the Union Address.” En optræden hun, med slet skjult henvisning til Trump, benyttede til at opfordre republikanske vælgere til at de ”vredeste stemmer” i partiet. Trump kvitterede straks med et direkte angreb på Haley via Twitter.
Som USA’s ambassadør til FN kommer Haley nu til at være et af Trump administrations vigtigste ansigter på den international scene. Blandt hendes vigtigste opgaver bliver varetagelsen af amerikanske interesser i FN’s sikkerhedsråd. Vi ved dog forsvindende lidt om Haleys udenrigspolitiske synspunkter, da hun som guvernør naturligt nok primært har været optaget af indenrigspolitiske emner. Det vi kender til placerer hende grundlæggende indenfor det Republikanske Partis mainstream. Hun er modstander af Atom-aftalen med Iran og har frabedst sig syriske flygtninge i South Carolina. Derudover er Haleys udenrigspolitik langt hen ad vejen et ubeskrevet blad.
En gammel kending af FN spøger i kulissen
Ovenpå valget af Haleys fortsætter rygterne om hvem, Donald Trump nominerer til den vigtige post som udenrigsminister. New Yorks tidligere borgmester Rudy Giuliani har længe været et varmt navn, og tidligere på ugen blev det bekræftet, at den forhenværende præsidentkandidat Mitt Romney også er i spil til posten. Et andet vedholdende, omend knapt så glamourøst, navn på rygtebørsen er George W. Bushs tidligere ambassadør til FN, John Bolton.
Især Bolton er et navn man næppe bryder sig om at høre i FN’s hovedkontor.
Bolton var en stærkt kontroversiel FN ambassadør, med et meget kritisk syn på FN specifikt og internationalt samarbejde generelt. Bolton, der for øjeblikket er seniorforsker ved den konservative tænketank The American Enterprise Institute, var stor fortaler for den militaristiske og unilaterale udenrigspolitik under George W. Bush, der ofte så stort på FN og internationale spilleregler herunder Irak-krigen. Bolton foreslog desuden, at FN ville fungere bedre, hvis man fjerende de øverste ti etager i FN-bygningen i New York, hvor organisationens ledelse befinder sig. Bolton har ligeledes foreslået, at USA gør alle sine bidrag til FN frivillige ud fra en tankegang om, at det ville tvinge FN til at levere bedre, og give USA muligheden for selektivt at betale til de dele af FN, man fandt passende. Det er derfor ikke så underligt, at mange in FN gyser ved tanken om, at Bolton skulle vende tilbage som amerikansk udenrigsminister under Trump.
Bolton har uden tvivl langt mere erfaring end sine konkurrenter til posten. Men hans forkærlighed for et omfattende amerikansk militær egagement og hans aggressive linje overfor Rusland harmonerer dårligt med Trumps synspunkter og taler imod hans udnævnelse. Omvendt har Bolton i længere tid været en stærk og uforbeholden støtte af Trump, hvis kampagne han har doneret betydelige summer til gennem en række PACs. Trump har omvendt gjort flittig brug af Bolton som udenrigspolitisk rådgiver under sin kampagne og kaldt Bolton for en ”tough cookie.” Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det ment som et kompliment.
You must be logged in to post a comment Login