Kongressen.com
Analyse Økonomisk analyse

Obama vil opfordre til økonomisk handling, igen

Da præsident Obama holdte sin ”State of the Union”-tale i 2014 lovede han et ”handlingens år”, men efter et år med en af de mindst effektive lovgivende forsamlinger i USA’s historie blev 2014 det præcist modsatte. Derfor er mange af de økonomiske omstændigheder og udfordringer i 2015 ikke væsentligt anderledes end de var i 2014, dog vil de politiske omstændigheder ændre sig meget over det næste år. I år skal Obamas ”State of the Union”-tale kunne bryste sig af positive udviklinger samt igen opfordre til handling, specielt når det kommer til den amerikanske økonomi.

Når der ses tilbage på USA’s økonomi i 2014 vil Obama have flere positive ting at fremhæve: Arbejdsløsheden faldt til cirka 5.8%, oliepriserne er faldet og væksten i tredje kvartal var imponerende. Ifølge det amerikanske Bureau of Economic Analysis, er væksten, der oprindeligt blev vurderet til at være cirka 3.9%, efter at være blevet revideret faktisk 5%. Dette er et udtryk for at der tilsyneladende er fornuftigt momentum i USA’s økonomi på den anden side af krisen og recessionen. Alt sammen noget som Obama kan bryste sig af.

Men alt dette betyder ikke at der er tid til at hvile på laurbærrene, tværtimod. For selvom disse økonomiske indikatorer er positive, så er der mange ting der ikke er blevet håndteret i 2014, hvor handling måtte vige for politiske kampe og omfattende blokering af lovgivning. Derfor vil der desværre være mange emner som Obama er nødt til igen at sætte fokus på når den lovgivende forsamling, kongressen, skal have sin årlige opsang.

Det sorte guld
Prisen på olie og alle udledte produkter heraf er faldet i 2014 til glæde for almindelige mennesker der skal have benzin på bilen eller industrier der indkøber og forbruger store mængder olie. Det forudses allerede at faldet i oliepriser kan give den amerikanske bilhandel et tiltrængt øgning af salget i 2015. Men det forudses samtidig at et fald i oliepriser kan give uønsket energi konkurrence til skifergasudvindingen, der er en hjørnesten i USA’s energiuafhængighed. Denne sektor er specielt vigtig når det kommer til ansættelse af lavtuddannede amerikanere, der blev ramt hårdest af krisen. Obama bliver nødt til at forholde sig til denne udvikling i oliepriserne og kommer derfor til at skulle balancerer forbrugeres interesser med virksomheders og nationens.

Arbejdsløshed som et generationsproblem
Til trods for at arbejdsløsheden i USA er på cirka 5.8% er der stadig mange der kæmper med at finde arbejde, specielt den såkaldte ”Millenials”-generation, der blev voksne omkring årtusindskiftet, hvor arbejdsløsheden ligger meget højere. Ifølge en nylig rapport udfærdiget af den USA’s kongres er arbejdsløsheden for denne generation næsten 17% og det til trods for at cirka 63% har en eller anden form for universitetsuddannelse. Efterhånden som krisetiderne har tvunget flere amerikanere til at blive på arbejdsmarkedet, hvilket har gjort det sværere for nye generationer at tage over, bliver konsekvenserne for både disse menneskers personlige økonomi og samfundets demografiske udvikling belastet.

Når disse unge og veluddannede mennesker ikke kan købe egne hjem, få et fornuftigt job, flytte ud hjemmefra og spare op til pension risikerer de ikke at kunne etablere sig økonomisk, specielt ved køb fast ejendom. På den måde bliver deres langsigtede økonomiske udsigter forværret. Samtidig lider den overordnede amerikanske økonomi under at disse mennesker, som er klare og villige til at arbejde, ikke kan deltage produktivt og derigennem være med til at skabe vækst, hvad enten det bliver gennem arbejdsindsats eller forbrug. Obama bliver nødt til at adressere at der stadig er et behov for jobinitiativer der kan sætte fokus på unges arbejdsløshed, så den første voksne generation i det nye årtusinde ikke står i deres forældres skygge rent økonomisk.

Amerikanernes købekraft stagnerer
Så sent som i december skrev Washington Post at den gennemsnitlige indkomst i 81% af USA’s amter er lavere nu end den var for 15 år siden. Dette understreger en lang negativ trend i købekraften af lønninger, efterhånden som væksten af lønninger overhales af prisvæksten på mange almindelige produkter, tjenester og ydelser, herunder specielt uddannelse. Til trods for et fald i oliepriserne som de fleste amerikanere kan få direkte gavn af er der altså store problemer for mange amerikanere, der hvert nyt år kan se deres indtægter bliver mindre og mindre værd. Obama vil sandsynligvis påtale behovet for at hæve den føderale mindsteløn fra de $7.25 den er nu (cirka 45 kroner i timen) for at styrke købekraften hos de lavtlønnede. Dette gjorde han også sidste år hvor han opfordrede kongressen til at arbejde mod en hævning af den føderale mindsteløn til $10.10 (cirka 63 kroner i timen). Dette vil dog sandsynligvis møde stor politisk modstand, til trods for nødvendigheden af ny lovgivning. 27 amerikanske stater følger den føderale mindsteløn og inaktivitet på dette område vil betyde yderligere stagnering af mindstelønnen og dens købekraft i en globaliseret amerikansk økonomi.

Samarbejde i 2015?
En af de store spørgsmål vedrørende økonomiske spørgsmål i 2015, og i virkeligheden alle politiske spørgsmål, kommer til at være om kongressen kan handle ved at vedtage love eller om 2015 kommer til at blive endnu et år uden handling. Obama vil opfordre til samarbejde mellem republikanere og demokrater for amerikanernes bedste, men vil han føle sig nødsaget til at skride til handling selv hvis samarbejdet ikke fungerer?

Efter at have opfordret kongressen til at hæve den føderale mindsteløn i 2014 benyttede Obama en af sine præsidentielle beføjelser, en såkaldt ”executive action”, for enerådigt at hæve den føderale mindsteløn for nyere offentligt ansatte til $10.10, den mindsteløn han gerne så alle amerikanere have. Dette var et udtryk for at Obama udforskede sine muligheder for selv at handle og benyttede sine beføjelser mere direkte. Præsidenten har traditionelt opfordret til samarbejde mellem republikanerne og demokraterne, men nu da han ikke står foran flere valg i sin præsidentperiode bliver det spændende at se hvorvidt han fortsætter med at udforske sine beføjelser som præsident. Specielt interessant bliver det at se om Obama italesætter dette i sin ”State of the Union”-tale, som en mere skarp opfordring til republikanerne og demokraterne om at finde frem til lovgivningsmæssige løsninger.

Obama bevæger sig ind i sine sidste to år som præsident med alle de muligheder og udfordringer det medfører. Hans præsidentembede vil langsomt miste opmærksomhed mens kandidater til valget i 2016 melder sig på banen. Men dette betyder ikke at hans relevans er reduceret, måske er han tværtimod mere indstillet på at udnytte sin sidste tid som præsident til fulde. Præsidenten har nemlig allerede insinueret at selvom han skal samarbejde med en kongres kontrolleret af republikanerne, vil han hverken sky tilbage for mere ”executive action” eller for at benytte sin vetomagt overfor republikanerne. Derfor tyder meget på at Obama selv vil gribe til handling, hvis hans opfordringer om det samme ikke påvirker den lovgivende forsamling.

Læs også

“På mange måder går det bedre end før corona”

Kongressen

Det betyder Højesterets dramaet for din virksomhed

Anders Agner Pedersen

Kampen om Amerika: Ginsburgs død genopliver striden om abort

Kongressen

Topmøde: Tommy Ahlers

Anders Agner Pedersen

Trump hamrer på den blå mur

Mads Høeg-Mikkelsen

Jon Stewart kaster sig ind i veteraners kamp for hjælp

Philip Chr. Ulrich