Kongressen.com
Analyse Midtvejsvalg 2014 Økonomisk analyse Tema

Økonomisk frustration før midtvejsvalget

Det forestående midtvejsvalg handler selvfølgelig om hvorvidt det bliver demokraterne eller republikanerne der får det afgørende flertal i senatet. Men det handler også om hvordan den almindelige borger i USA synes at regeringen arbejder for ham eller hende. Længerevarende utilfredshed med den amerikanske økonomi er et afgørende emne når amerikanerne afgiver deres stemmer den fjerde november.

ØKONOMISK ANALYSE: Alt efter hvad man vurderer når man bedømmer den amerikanske økonomi kan man ende med meget forskellige konklusioner. Obama og demokraterne fremhæver gerne stigende aktiepriser og faldende arbejdsløshed som tegn på at økonomien er i klar bedring og det er dét de gerne vil understrege ved midtvejsvalget. Men desværre for demokraterne er den økonomiske bedring betydeligt mere kompliceret end som så.

Aktiemarkedet har længe set stigende aktiepriser hvilket har givet anledning til et mere positivt syn på fremtiden for den amerikanske økonomi. Men da det kun er cirka 50% af amerikanerne der rent faktisk ejer aktier, så er aktieprisernes stigning i sig selv ikke en bredt favnende faktor for almindelige amerikaneres økonomiske omstændigheder. Stigende aktiepriser, og dertilhørende udbytte, tilhører primært aktionærer og bestyrelser, og ikke de amerikanere, der ikke jævnligt køber og sælger aktier.

Uroligt oktober på aktiemarkedet
Til trods for støt stigende aktiepriser har der dog i oktober måned været uroligheder på aktiemarkedet, hvor flere indekser, der bruges til at vurderer aktiemarkedet havde usædvanligt dårlige dage. Dow Jones Industrial Average, også kaldet Dow, der er en af de ældste indekser for aktier i USA, måler hvordan 30 udvalgte aktiers priser bevæger sig på aktiemarkedet. I perioden 8.-16. oktober faldt indekset med cirka 877 point, svarende til et fald på 5.16% af indeksets værdi. Den værste dag var den 13. oktober hvor indekset faldt med hele 460 point over en formiddag, før indekset indhentede cirka halvdelen af det tabte over eftermiddagen. Selvom der siden er set forbedring af Dow-indekset, understreger udsvingene i oktober grundlæggende problematikker i økonomien.

Udsvingene var et resultat af forskellige faktorer: Den Internationale Monetære Fond udgav en rapport om global vækst i oktober, der vurderer at tidligere forestillinger om økonomisk vækst har været for optimistiske; renten fra den amerikanske centralbank er allerede lav, så den kan ikke sænkes yderligere for at hjælpe aktiemarkedet; og de dybe økonomiske problemer i Europa.

Arbejdsløsheden faldet til 5,9%
Arbejdsløsheden i USA faldt i oktober til 5,9%, det laveste niveau siden juli 2006. Endnu engang er der tale om støtvise forbedringer af arbejdsløsheden, men niveauet før finanskrisen på cirka 4,5% er stadig langt fra genvundet. Der er stadig 9,3 millioner arbejdsløse i USA. På grund af finanskrisen har mange firmaer skåret ind til benet og resultatet har været at de har lært at føre forretning på krisebudget. Derfor er mange virksomheder modvillige når det kommer til at investere i flere medarbejdere så længe efterdønningerne fra krisen endnu ikke har lagt sig.

Økonomien og jobmarkedet er derfor helt forståeligt centrale emner, når amerikanerne udtrykker sig om hvad der bekymrer dem. I maj måned udgav Pew Research Center en rapport, der viste at 48% af amerikanerne mente at jobsituationen var det mest eller næstmest vigtige emne i forbindelse med midtvejsvalget. Efter dette var sygesikring for 42% det mest eller næstmest vigtige. Selvom denne rapport nu er et par måneder gammel støttes den af nyere undersøgelser. I september kunne ABC News i samarbejde med Washington Post afsløre at til spørgsmålet ”Hvilket emne betyder mest til midtvejsvalget?” havde 35% af de adspurgte svaret økonomien og jobsituationen, mens 15% havde svaret den politiske situation i Washington, og 13% havde svaret sygesikring. I en lignende rundspørge fra CBSnews.com havde 34% svaret at økonomien var det vigtigste emne til midtvejsvalget, mens 17% havde svaret sygesikring, og 16% havde svaret terrorisme.

Selvom amerikanerne tager mange forskellige emne i betragtning når de stemmer, tegner der sig altså et billede af at deres centrale bekymringer er deres private økonomi og jobsituation, samt hvordan de skal kunne klare sig hvis de bliver alvorligt syge. Amerikanerne er bekymrede for at deres grundlæggende økonomiske sikkerhed: Deres job eller muligheden for at få et job. Da mange amerikanere modtager deres sygesikring gennem deres arbejdsgivere er det at have fast ansættelse for mange direkte forbundet med at have forsikring der dækker hospitalsregninger. I det omfang man som borger i USA hverken har et arbejde eller sygesikring er udsigten til personlig konkurs høj hvis man bliver alvorligt syg.

I en rapport fra 2007 i The American Journal of Medicine klargjorde vedrørende årsager til personlig konkurs i USA at cirka 60% af alle konkurserklæringer delvist eller i høj grad var på baggrund af ubetalte hospitalsregninger. Dette endda til trods for at cirka 75% af disse amerikanere havde sygesikring. Deres problem var at deres sygesikring ikke dækkede nok. Selvom Obamas omfattende helbredslov, også kaldet ”Obamacare”, har gjort det muligt for millioner af amerikanere at købe sygesikring er tallene fra 2007 stadig en vigtig påmindelse om hvor slemt det kan gå i USA, når man ikke har forsikring.

En skuffet befolkning
Selvom midtvejsvalget ikke direkte omhandler Obama, stemmer amerikanerne også ud fra deres opfattelse af hans rolle som leder af det demokratiske parti og om hans regering har været effektiv. I en Gallup-måling fra oktober er andelen af amerikanere der mener at Obama gør et godt stykke arbejde på 40%. Det er en lav måling for Obama og i forlængelse det demokratiske parti. Til sammenligning var dette tal for George Bush i oktober 2006, umiddelbart før midtvejsvalget, på 37%. Fra et europæisk synspunkt kan det virke mærkværdigt at Obamas støtte fra befolkningen er næsten så lavt som den var til Bush på samme punkt i hans præsidentembede, men for mange amerikanerne er Obama en meget kontroversiel præsident.

Obamas præsidentembede har efter midtvejsvalget i 2010 være plaget af historisk ineffektivitet. Siden republikanerne fik flertal i repræsentanternes hus, ledet af Tea Party-bevægelsens kritik af Obamas økonomiske politik, har Obama haft alvorlige problemer en lovgivende forsamling, der ikke har kunnet løsrive sig fra partipolitiske obstruktioner. Uanset hvor man lægger det ultimative ansvar for det manglende politiske samarbejde i kongressen er resultatet det samme: En af de mindst produktive lovgivende forsamlinger i landets historie. For den almindelige amerikaner, der ikke nødvendigvis følger opmærksomt med i politik, er indtrykket at Obama-administrationen ikke er effektiv nok til at gennemføre nødvendig økonomisk politik, der kan hjælpe arbejdsmarkedet og økonomien.

For eksempel har det været en politisk prioritet for demokraterne, herunder specielt den progressive fløj, at hæve den føderale minimumsløn fra $7.25 i timen, men det har været svært at samle støtte nok til at gennemføre det. Derfor besluttede Obama i 2014 at hæve lønnen til alle føderalt ansatte på nye kontrakter til $10.10 i timen. Det er et håndgribeligt fremskridt, men ikke nok for demokraterne eller vælgerne.

Vælgernes lave støtte til Obama og hvad selv demokrater opfatter som en ineffektiv lovgivende forsamling betyder at demokratiske kandidater til kongressen er presset, specielt dem til senatet. Da Obama førte valgkamp mod McCain sagde Obamas kampagne at hvis de fokuserede på økonomien, så ville Obama vinde valget. Seks år efter kæmper Obama og demokraterne forgæves mod et negativt fokus på den amerikanske økonomi. Til trods for løbende forbedringer i økonomien har demokraterne ikke kunne levere de effektive og håndgribelige resultater, som vælgerne forstår, og derfor vil de efter al sandsynlighed blive straffet politisk til midtvejsvalget.

Læs også

Hvad vil et valg af Bernie Sanders betyde for Danmark?

Philip Chr. Ulrich

Putin udnytter konflikten mellem USA og Iran

Kongressen

Pentagon-budget til nye våben og stormagtskonkurrence

Philip Chr. Ulrich

Kampen Om Amerika #2: Status efter New Hampshire

Kongressen

Kaosset i Iowa øger spændingen i New Hampshire

Mads Høeg-Mikkelsen

USA’s sikkerhedspolitiske comeback er langt fra komplet

Philip Chr. Ulrich