Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Feature

Operationen lykkedes, patienten er forvirret

Barack Obamas sundhedsreform har overlevet flere års politisk modstand. Derfor er det også lettere paradoksalt, at det nu ser ud til, at den største trussel mod Obamas sundhedsreform er hans egen administrations inkompetence.

Det er næsten skæbnens ironi. Efter flere års slagsmål om sundhedsreformen, både på delstatsniveau, føderalt niveau og sågar i Højesteret, er Obamas sundhedsreform nu nået til det punkt, der burde være lige til, nemlig implementeringen. Han har vundet den politiske krig, så nu handler det i al sin enkelthed om at give de 48 millioner amerikanere, der ikke har en sundhedsforsikring, muligheden for at få det.

Det kunne lyde som en nogenlunde enkelt opgave, men virkeligheden har vist sig en anden for Obama og hans sundhedspolitiske stab. Siden reformen trådte i kraft, har der været stribevis af skrækhistorier om, hvordan tilegnelsen af en sundhedsforsikring har været uhørt udfordrende. Hvis ikke der bliver rettet op på problemerne hurtigt, er det ikke til at vide, hvad det på sigt kan få af konsekvenser for Obamas hjertebarn.

Gift med sit barn
Siden den online registrering på healthcare.gov gik i luften 1. oktober, har hjemmesiderne været lammet af tekniske problemer, og software-problemerne er alvorlige. De online børser, hvor amerikanere registrerer sig og vælger sygeforsikring er, for indbyggere i 36 stater, den eneste mulighed for at få en sygeforsikring. Men på nuværende tidspunkt er der store vanskeligheder med bare at oprette sig, for slet ikke at tale om at få et overblik over de forskellige valgmuligheder inden for sygeforsikringer. Det lover mildest talt ikke godt for reformens fremtid.

I den første uge af registreringsfasen kunne mindre end 10 % af amerikanere, der besøgte børserne registrere sig. Nogle måtte vente mere end en uge på oprettelsen af brugernavn og kodeord, og mange meldte om gentagne fejlmeldinger ved log-in og flere ugers ventetid før det var muligt at fortsætte ansøgningsprocessen. Forsikringsselskaberne, der udbyder sundhedsforsikringerne og modtager ansøgningerne gennem healthcare.gov, melder om fejlinformation om kunder, manglende persondetaljer og dobbelte tilmeldinger fra ansøgere. I de værste eksempler er nogle ægtefæller blevet anført som børn af registranten. Det er kort sagt en langt fra optimal start for healthcare.gov og implementeringen af Obamacare.

En lang kamp
Trods de langt fra optimale vilkår pt. må man fra et historisk perspektiv erkende, at det er en bemærkelsesværdig bedrift, Barack Obama har begået. Kampen om universel sygeforsikring i USA har nemlig været noget mere udfordrende, end den nylige registreringsproces. Faktisk er det godt 100 år siden, at de første spadestik til sygeforsikringer blev taget i USA af den daværende præsident, Theodor Roosevelt. Efter ham forsøgte bl.a Harry Truman i 1940’erne at indføre et bredere sundhedssystem, der skulle indeholde obligatorisk dækning for det amerikanske folk, men hans planer fik ikke medhold i kongressen.

I 1965 underskrev Lyndon B. Johnson den, på daværende tidspunkt, vigtigste reform inden for sundhedspolitik: Medicare og Medicaid, sygeforsikringer udviklet til hhv. de ældre og de fattige i samfundet. Efterfølgende søgtes sygeforsikringer privatiseret op gennem 1980’erne, og i 1990’erne mislykkedes Bill og Hillary Clintons initiativ til en offentlig sygeforsikring, endda så grelt, at det kostede Demokraterne betydelig indflydelse ved midtvejsvalget i 1994. Det har altså været en lang kamp for USA at nå til hvor de er i dag i spørgsmålet om universel sygeforsikring.

I 2006 indførtes i Massachusetts, af daværende guvernør, Mitt Romney (R), en lov om sygeforsikring til alle indbyggere i staten. Denne lov blev på mange måder inspiration til, hvad vi i dag kender som Obamacare.

Og nu er den her, Obamas længe ventede sundhedsreform. Hans Patient Protection and Affordable Care Act, blev underskrevet 23. Marts 2010. Essensen af reformen indeholder krav om dækning af alle indbyggere i USA (der ikke i forvejen er dækket gennem fx deres arbejde), ved indgangen til 2014, samt krav til udbydere af forsikringer. Indbyggere med lav – eller mellemindkomst, som ikke har adgang til dækning gennem deres arbejde, har mulighed for at købe en sundhedsforsikring med statsstøtte. Obamacare, som præsidentens sundhedsreform kaldes i folkemunde, indebærer blandt andet, at forsikringsselskaber ikke kan nægte at forsikre personer, der allerede har en sygdom. Ligeledes kan de heller ikke kræve højere præmiebetaling hverken pga. helbred eller køn. Reformen tillader også forældre at lade deres børn være omfattet af deres sundhedsforsikring til børnene fylder 26 år. Udover det, kræves med den nye reform, at borgere har ret til hurtigt at appellere forsikringsselskabernes afgørelser.

Obamas præsidentielle eftermæle
Uagtet den massive modstand Obamacare har mødt i sit relativt korte liv, samt den alvorlige trussel mod dens fremtid der finder sted pt., er virkeligheden den, at sundhedsreformen skal implementeres. Det skal den over hele USA altså i 50 stater, samt Washington D.C.. Obama har ytret et klart ønske om, at hver stat varetager implementeringen hver især, men på nuværende tidspunkt er det kun tilfældet for 14 stater og D.C.. De resterende 36 ligger alle under den føderale sundhedsadministrations ansvar, og er de stater der pt. har store problemer med registrering gennem healthcare.gov.
For Obama er der ingen tvivl om, at sundhedsreformen kommer til at udgøre hovedbestanddelen af hans præsidentielle eftermæle. Udover det faktum, at han er den første sorte præsident i USA’s historie, er han den første præsident, der har fået gennemført en så kontroversiel lov, som sundhedsreformen er.

Og selvom modstandere af Obamacare bedyrer, at reformen skader amerikanere, så blev det selv samme sagt om Medicare og Medicaid i sin tid. Undersøgelser viser, at i takt med at folk forstod, hvilken betydning lovene fik for dem, jo gladere blev de også for dem. Det kommer formentlig også til at være tilfældet med Obamas sundhedsreform, og siden de online registreringsbørser åbnede, er der da også mere end 500.000 amerikanere, der har ansøgt om en sygeforsikring, og meningsmålinger melder om stigende positivitet omkring reformen. Det er muligt, at Obamacare fremover vil møde modstand, der vil føre til ændringer eller begrænsninger i udformningen, men når den først er implementeret bliver den ikke taget fra befolkningen igen, og Obamas prestigeprojekt vil blive en fast bestanddel af det amerikanske sundhedssystem fremover.

Det er dog med det ene forbehold, at de massive problemer der findes pt., skal løses inden for relativt kort tid. Under en høring i Repræsentanternes Hus, 30. oktober undskyldte sundhedsminister Kathleen Sebelius for problemerne med lanceringen, og lovede, at healthcare.gov vil være repareret inden udgangen af november. Hvis den bliver det, vil kritikken og utilfredsheden formentlig fordufte relativt hurtigt og befolkningen vil tage reformen til sig, men hvis problemerne fortsætter kan det have alvorlige konsekvenser for reformen: Republikanerne har ydet massiv modstand i flere år, men hvis ikke de nuværende problemer bliver løst, ser det ud til at de får serveret det allertungeste skyts på et sølvfad uden nævneværdige anstrengelser, og så skal de nok få omstødt sundhedsreformen.

Derfor er det ikke uden grund, at Obama har sat tommelskruerne på den sundhedspolitiske del af sin administration og bedt dem om at få løst problemerne med det samme. For i en tid, hvor der er rigeligt med problemer, der kan fremprovokere en solid omgang hovedpine for Obama, ja, så bør sundhedsreformen ikke længere være en af dem. Tværtimod.

Written By

Cecilie Baunegaard er bachelor i amerikanske studier og engelsk fra CBS, samt master i globale studier fra RUC. Blandt bidragyderne til ‘Fem År Med Obama – Forandring Vi Kunne Tro På?’ og ‘Glimt Af Amerika’. Dækker amerikansk sundhedspolitik for Kongressen.com

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen