Kongressen.com
Analyse Capitol Hill Update

På sommerferie med en dårlig smag i munden

Ineffektivitet er for en stund afløst af feriestemning på Capitol Hill. De folkevalgte har nemlig taget hul på en fem uge lang ferie, hvilket betyder, at de kun har ni dage til at blive enige om et nyt budget, når ferien er forbi

Netop som de fleste danskere er på vej tilbage i arbejdstøjet, går den amerikanske kongres på 5 ugers augustferie. De folkevalgte forlod Capitol Hill i sidste uge og rejste mod deres hjemstater med visheden om, at det forgangne halvår formentlig har været blandt de mest ineffektive og polariserede i den lovgivende forsamlings historie. Når kongresmedlemmerne vender tilbage i september, kan de se frem til et hektisk efterår, hvor de skal udkæmpe utallige politiske kampe og træffe svære beslutninger, ikke mindst om USA’s offentlige budget og gæld.

Måske den mest ineffektive kongres nogensinde
Man troede ikke, at det kunne blive værre. Den forrige kongres (2011-13) var en af de mest dysfunktionelle og polariserede i historien. Partierne stod milevidt fra hinanden, og deres konstante obstruktionskurs betød, at lovgivningsprocessen nærmest lå død. Ikke desto mindre er situationen forværret.

Den nuværende 113. kongres har i sit første halve år blot sendt 22 love til underskrivelse i Det Hvide Hus; det laveste registrerede antal nogensinde. Til sammenligning vedtog den forrige kongres 28 love i dens første halvår, og 9 af de seneste 12 kongresser godkendte mellem 50-100 love i løbet af deres første seks måneder ved magten.

Blandt de mest bemærkelsesværdige lovforslag, som er strandet på Capitol Hill i årets løb, er et udkast til en stramning af USA’s liberale våbenlove oven på flere skoleskyderier, såvel som en immigrationsreform, der kunne gøre landets 12 millioner illegale indvandre til retsmæssige samfundsborgere. Men det stopper ikke her. En landbrugsaftale såvel som en transportaftale er andre nylige eksempler på love, der er røget i vasken i Repræsentanternes Hus. Som så mange gange før, er det uenighed om finansieringen af lovene, der skaber problemer, da demokraterne overordnet set vil investere mest, og republikanerne spare mest.

Der er flere forklaringer på den tiltagende lovgivningskrise. Republikanerne fører stadig en meget hård obstruktionskurs i Kongressen, og de moderate og Tea Party-fløjen er samtidig splittede om partiets kurs. Desuden at penge, lobbyister og særinteresser på K Street i stigende grad dikterer slagets gang på Capitol Hill. Det betyder ifølge Harvard-professor Lawrence Lessing, at politikerne bruger 3 ud af 5 ugedage på fundraising og meget lidt tid på at pleje de politiske venskaber i Washington. Mange kongresmedlemmer går samtidig mere op i eget genvalg og forholdet til vælgerne i deres distrikter end på at føre konstruktiv føderal politik.

9 dage til at løse USA’s gælds- og budgetkrise
Til trods for Kongressens deprimerende tilstand drager de folkevalgte nu hjem til deres delstater. Men det er ikke nødvendigvis for at holde ferie. Selvom lovgivningsarbejdet i Washington står stille, arbejdes der fortsat i kulisserne. Her laver kongresmedlemmerne politisk fodarbejde i deres distrikter, besøger vælgere og debatterer mærkesager. Som klummeskribent Ezra Klein skrev i Washington Post forleden, arbejder medlemmerne af Kongressen cirka 6o timer om ugen, når de er hjemme i deres distrikter, sammenlignet med de 80 ugentlige timer, de ligger i Washington.

Når politikerne returnerer til hovedstaden den 9. september, har de formentlig deres politiske bagland og partistrategiske dagsorden på plads. Og de kommer hurtigt i ilden, for inden 1. oktober SKAL Kongressen blive enige om det føderale budget for det kommende finansår. Det betyder, at de folkevalgte kun har 9 arbejdsdage til at finde en løsning. Ellers kan et decideret sammenbrud hos den føderale regering blive en realitet. Vi kan derfor forvente, at Kongressens to kamre arbejder på et politisk kompromis helt frem til deadline, som det har været tilfældet, for de seneste års finanspolitiske forhandlinger.

Uenighederne hober sig op
Det ser dog ikke alt for lyst ud. Partierne står fortsat stejlt over for hinanden på afgørende punkter omkring en fælles budgetaftale. Republikanerne insisterer på, at der skal skæres voldsomt i det offentlige forbrug for at styrke økonomien, dog ikke på forsvaret, og de har inddraget Obamas sundhedsreform, Affordable Care Act, i debatten. De forsøger at presse demokraterne til at udelade ObamaCare, som ellers skal træde i kraft fra 2014, i næste års budget.

Samtidig fastholder demokraterne at øge virksomhedsskatter såvel som indkomstskatter for at finansiere forbruget. Endelig skal gældsloftet på 16,7 billioner dollar hæves i løbet af efteråret, hvis ikke USA skal risikere at gå konkurs. For at gå med til det kræver republikanerne, at deres udkast til besparelser på budgettet overholdes. Det kan demokraterne ikke acceptere. Og sådan fortsætter den politiske limbo.

Derudover hænger de automatiske Sequester-besparelser på USA’s føderale budget fortsat som en sort sky over Kongressen. Uenighederne om statsbudgettet og gældsloftet betød, at automatiske nedskæringer trådte i kraft den 1. marts i år. De reducerer det føderale forbrug med 1100 mia. dollar over de næste 8 år, heraf 450 milliarder dollar alene hos forsvaret.

Eric Cantor, formand for det republikanske flertal i Huset, lagde søndag på Fox News op til et kompromis omkring Sequester-besparelserne under forudsætning af, at demokraterne er klar til at skære i retten til de sociale ydelser (entitlements). Det har Obama hidtil afvist.

Immigrationsreformen stagnerer – Obama kan tvinges til handling
Striden om gældsloftet og budgettet kan gå hen og betyde, at arbejdet for en immigrationsreform bliver nedprioriteret og udskudt i Repræsentanternes Hus. Det kan i værste fald resultere i, at reformen lider en stille død. I 2014 banker Midtvejsvalget på døren, og medlemmerne af Kongressen vil fokusere på genvalg og valgkampagner snarere end på politiske lovforslag. De seneste dage har det republikanske flertal i Huset antydet, at de er klar til at gå på kompromis på immigrationsområdet allerede i år.

Obama har arbejdet hårdt for en reform på området, fordi det kan forbedre hans politiske eftermæle, og samtidig har mange demokrater såvel som republikanere indset de partimæssige og samfundsøkonomiske fordele ved en reform. Problemet er, at der stadig er en række knaster, der skal løses, hvis Huset skal godkende lovgivningen, heriblandt om illegale indvandrere skal have statsborgerskab, og hvordan den øgede grænsekontrol skal finansieres. Med gælds- og budgetdebatten rasende, vil ingen formentlig have interesse i at puste yderligere til ilden på Capitol Hill på denne side af nytår.

I sidste ende kan det uproduktive miljø i Kongressen tvinge Obama på banen. Han har adskillige gange over årene truet med at bruge de såkaldte executive orders – sine præsidentielle beføjelser – til at omgås den tilfrosne kongres og tvinge lovforslag igennem, som ikke skal godkendes af den lovgivende forsamling.

Obamas sand er ved at rinde ud af timeglasset, og dagene, som skal sikre hans eftermæle, bliver stadig færre. Han har ikke tid til at vente på republikanerne. Derfor kan de næste måneder meget vel afsløre en præsident, der gennemtrumfer love på områder inden for eksempelvis sundhedsvæsnet, jobskabelse, klimaforandringer, immigration og økonomien.

Læs også

Konflikten mellem Iran og USA understreger hvor handlingslammet Europa er når international politik bliver sikkerhedspolitisk

Kongressen

Svækker Libyen-konflikten det amerikansk-tyrkiske forhold?

Kongressen

Kongressen.com igen på Folkeuniversitet i København

Kongressen

Everybody back to their corners

Philip Chr. Ulrich

Trump indleder Iran-offensiv på de sociale medier

Katrine Villarreal Villumsen

Facebook forbyder ’deepfakes’ – men fænomenet truer stadig præsidentvalget

Katrine Villarreal Villumsen