Kongressen.com
Analyse Sikkerhedsrådet

Pentagon-budget til nye våben og stormagtskonkurrence

De første forsvarsbudgetter under Trump-administrationen har været fokuseret på at sikre beredskab og vedligeholdelse af et nedslidt militær præget af halvandet årtis kampe i Mellemøsten. Men med et nyt budgetforslag på $705 mia. prøver Pentagon at skifte fokus til de mere langsigtede udfordringer fra Kina og Rusland med øgede investeringer i udvikling og indkøb af nyt materiel – samt udfasning af materiel. Særligt det sidste kan give kampe i Kongressen.

Da forsvarsminister James Mattis overtog roret i Pentagon var hans første prioritet at fortsætte det hidtidige fokus på at genoprette militærets ”readiness”. Kort sagt militærets evne til hurtigt og effektivt at kunne svare på og løse konflikter rundt om i verden. Dette krævede investeringer i udstyr og uddannelse af personel, så de igen blev klar til at løse supermagtens globale forpligtelser. Det amerikanske militær er nu gået i gang med en ny fase, hvor fokus i højere grad skal ligge på implementeringen af den nationale sikkerhedsstrategi og forsvarsstrategi.

Med det nye forslag til forsvarsbudgettet for 2021 søger Pentagon med sit budgetforslag på den anden side af $700 mia., at gøre sig klar til i højere grad at kunne fokusere på stormagtskonkurrencen med Kina og Rusland, som udpeges til den primære strategiske udfordring for USA i fremtiden. Det ses bl.a. ved at man vil afsætte over $100 mia. til forskning og udvikling af nye teknologier, men ændringerne ses også konkret på en række områder.

Nedskæring i ældre våbensystemer

En af måder som Pentagon lægger op til at kunne fokusere på stormagtskonkurrence, er ved at skære i antallet af en række våbensystemer og programmer for bedre at kunne give plads til udvikling og indkøb af nyt materiel.

For U.S. Air Force betyder det f.eks. at man lægger op til nedskæringer i antallet af ældre systemer som A-10 , F-15 og F-16 kampfly eller C-130 Hercules transportfly. Særligt A-10 kampflyet har tidligere været meget omdiskuteret, da det ikke er første gang Pentagon prøver at fjerne flyet fra inventaret. Den proces blev dog blokeret af Kongressen, som i sidste ende tvang militæret til at beholde flyet, da man ikke mente, at der var tilfredsstillende alternativer til flyet evne til støtte til landstyrker i kamp.
Men U.S. Navy lægger også op til nedskæringer, både af fire skibe af den nye type ”littoral combat ship”, som er designet til at kunne kæmpe tættere på kystområder. Klassen er relativt ny, men har været voldsomt kritiseret for at være for ineffektiv og med meget høje omkostninger. Derfor har sigtet i længere tid været på klassen, og nu prøver Pentagon altså at tage skridtet ved udfasning af fire skibe.

For U.S. Army består nedskæringerne i annullering af 41 forskellige programmer med yderligere 39 på blokken til fremtidige nedskæringer.

Ny ammunition til højteknologiske kamppladser

I sit budgetforslag lægger Pentagon op til at bruge $21,3 mia. til indkøb af ny ammunition i finansåret 2021, hvilket udgør lige under 9% af det samlede budget til indkøb.
Men fokus er i højere grad på højteknologiske våbensystemer, som er langt mere relevante i en potentiel konflikt med en stormagtskonkurrent end i Afghanistan og Irak. Som Pentagon selv beskriver det, så skal indkøbene sikre, “sufficient procurement of more advanced high-end weapon systems, which provide increases standoff, enhanced lethality and autonomous targeting for employment against near-peer threats in more contested environment.

Som mediet Defense News pointerer, så sker dette fald i indkøb af mere konventionel ammunition i en kontekst, hvor amerikanerne sidste år smed over 7.400 bomber i Afghanistan – det højeste tal i næsten et årti. Så det er altså ikke fordi behovet lader til at være faldet.

Større investeringer i atomvåben

Overordnet set søger Pentagon at øge budgettet til atomvåbenrelaterede programmer med 18% til ca. $29 mia. Disse penge skal gå til udvikling og forbedring af den såkaldte ”nuclear triad”, som består af missilbaserede, skibsbaserede og flybaserede kapaciteter.

Det betyder altså udvikling af nye interkontinentale missiler, udvikling af det nye strategiske stealth-bombefly B-21 og den nye Columbia-klasse af ubåde. Ifølge en udtalelse af Todd Harrison fra tænketanken Center for Strategic and International Studies (CSIS) i et interview med mediet Defense One, så skal dele af det øgede budget bruges til at bringe en række programmer hurtigt videre i processen, således at de når så langt, at de reelt ikke kan lukkes i fremtiden.

Forøgelsen af budgettet til atomvåben er dog ikke noget nyt for Trump-administrationen. Allerede i begyndelsen af 2016 lagde Obama-administrationen op til massive investeringer i USA’s atomare arsenal.
Det virker til at være en central del af stormagtskonkurrencen med Kina og Rusland, og atomvåben begynder mere og mere at fylde i debatten om stormagtsrelationer og spørgsmålet om ”afskrækkelse”, et begreb som udenrigsminister Mike Pompeo for nyligt bragte tilbage i centrum af amerikansk sikkerhedspolitik.

Det nye budgetforslag kommer altså til at være næste skridt i Pentagons initiativer til at få militæret til bedre at kunne fokusere på det, som i forskellige strategidokumenter er udråbt til den primære strategiske udfordring, nemlig stormagtskonkurrencen med Kina og Rusland. Nu er budgetforslaget sendt til Kongressen, og her begynder så den sikkerhedspolitiske proces at blive blandet med indenrigspolitiske hensyn. Det bliver derfor spændende at følge, om forsvarsminister Mark Esper kan få gennemført den linje som budgetforslaget lægger op til. Noget som tidligere ledere i Pentagon har haft problemer med.

Læs også

Rygterne om Cuomos 2020-kandidatur er stærkt overdrevne

Mads Høeg-Mikkelsen

POTUS – podcast til hele påsken

Kongressen

Peter Navarro skal være præsident Trumps ”One Dollar Man”

Philip Chr. Ulrich

Har corona definitivt spændt ben for Sanders præsidentdrømme?

Katrine Villarreal Villumsen

NFL er klar til at overtage sportsstrømmen i corona-krisen

Kongressen

Rusland udnytter Corona-krisen i sikkerhedspolitisk spil

Philip Chr. Ulrich